torsdag den 29. november 2012

Unikt gør-det-selv plankebord

De af jer der har set mit indlæg fra i søndags om Nûnos seng lavet af paller, kan sikkert genkende stilen, og har nok allerede gættet, hvad dette er. 

Nemlig, det er Nûnos nye bord, som hun havde en meget præcis forestilling om. 

Vi hentede stålben og træ i Silvan, 3 rå planker til 210 kr (kors, hvor er træ billigt i DK).
Silvanfyren savede dem ud efter vores anvisninger og vel hjemkommen flikkede farmand og kæresten bordet sammen efter bedste evne og med det forhåndenværende værktøj og skruer i Nûnos værktøjskasse. Og kæresten havde heldigvis en skruemaskine.

Egentlig skulle træet have ligget og tørret og være slebet og pudset inden, men det kunne hun altså ikke vente på! Så nu kan hun selv få lov at slibe og pudse, når det er tørt.


Dårlig billedkvalitet skyldes mobilkamera og dårlig belysning.
Jeg kan godt lide kontrasten mellem stål og træ og mellem det grove og tunge, og så det fine og spinkle.

onsdag den 28. november 2012

Restaurant PIP er åben igen

Fred og fordragelighed - vi deles om pladserne.
Ikke alle enes lige godt - Du skal ikke møve dig ind på min plads!
Der skal holdes øje med fjenderne, der kommer fra oven.
Og der holdes øje med fotografen...
Vi har set dig, så vi vender lige ryggen til.
Det gælder om, at slå til, mens man kan.
Hvad glor du på?
Nu kan du godt fise af - vi gider ikke være fotomodeller mere!
Okay, jeg smutter! Ha' en god dag derude.

mandag den 26. november 2012

Pas på fingrene!


Her er et forslag til hvad indholdet fra stof-reste-kassen kan bruges til. Jeg klippede et stort hjerte i flere lag bomuldsstof og isoleringsvlies. Det øverste lag er dobbelt og delt i to, så man kan stikke henholdsvis tommel og de øvrige fingre ind i hver sin halvdel.
Jeg har ikke prøvet isoleringsvlies før og er spændt på om det virker efter hensigten.

søndag den 25. november 2012

Palleseng - opfindsomheden længe leve.


Sådan kan man lave en seng, hvis man er en fattig studerende. Den yngste troldeunge Nûno er lige flyttet og har benyttet lejligheden til et stilskift. Nu ønsker hun sig en pude i lammeskind, som den jeg lavede her.

Jeg HAR spurgt om hun nu har vasket de brugte paller, så hun ikke ligger og snuser til hundetis og andre artige ting. Og JO, det har hun!!

torsdag den 22. november 2012

Fra okse til beklædning

Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), er vores trafikale knudepunkt knap 400 km nord for Nuuk. Vi skal altså flyve nordpå først, for at komme sydpå ;-)
Og som jeg skrev i sidste indlæg, ville jeg gå ud og finde noget moskusgarn.

Der findes et værksted "Uldværkstedet Niviarsiaq", som forarbejder moskusskindene, dvs. tager ulden af, renser den for dækhår og snavs, og sender den til spinding i Danmark, for derefter selv at farve garnet. De har også en lille butik, som sælger garnet og produkter lavet af garnet samt sælskindsprodukter. Butikken var ellers lukket, men jeg ringede til dem, og Nini var så sød, at komme og åbne. Det er Birthe Melin Andersen som har stedet, men hun var på ferie. Birthe mødte jeg, da jeg var i Thule sidste sommer i forbindelse med 25 jubilæum for Greenland Contractors, som driver basen. Jeg udstillede malerier og hun havde et arbejdende værksted med moskusuld.


Nini forklarer hvordan dækhårene på skindene først klippes af, hvorefter man på tromlerne, trækker hårene af med en form for kam. Det tager op til 1 1/2 time, at befri skindene for ulden. Sidste gang fik de leveret 600 skind på én gang, så der er noget at gå i gang med!


Den bløde, bløde uld håndrenses, dvs. alle dækhår og evt. snavs fjernes. Dækhårene er lange, sorte og meget stive. I noget af det garn man køber findes der stadig rester af dækhår. De kommer til at stritte ud af det strikkede, og man kan sidde og trække dem ud. Garnet fra Uldværkstedet er af en meget høj kvalitet og der findes ikke mange dækhår, at pille ud.


Ulden sendes til Danmark, hvor den spindes til 1 og 2-trådet garn. Tilbage i Kangerlussuaq håndfarves garnet. Jeg har her udvalgt mig to blå og et meleret bundt. Dem måtte jeg bare eje!! Det er simpelthen fantastisk garn. Og der er jo ikke noget at sige til, at det koster.



Den glade ejer viser husbonden sine indkøb :-) Han var så sød, at tage billederne med mobilen, så helt utilfreds kan han da ikke være ;-)


Et moskusskind spændt op på en ramme og hængt til tørre.


tirsdag den 20. november 2012

Flyet de kalder hest

Idag var det en af de tre tilbageværende arbejdsheste jeg skulle med. En DASH 7. Et fly som gennem 25 år har været en stor del af mit liv, og som plejer at svare mig. De er en af vores livsnerver her i det arktiske område. Jeg føler mig tryg, når jeg kommer ind i sådan en. Trods det faktum at HAVDE det været en hest, var den blevet aflivet pga. Alderdom. Air Greenland er ved at udfase dem, til fordel for den nyere DASH 8 - det er bare ikke det samme. Mangen en gang har jeg siddet og hoppet og danset i 7eren pga. dårligt vejr, og jeg ved den kan klare det.
Jeg husker en gang vi skulle hjem fra Canada. De fleste sæder var taget ud, vi var kun 6 passagerer, og kabinen var omdannet til lastrum. Der lå en last på gulvet i midten dækket af presenning og spændt fast. Ind kommet en amerikansk kvinde. Hun kigger sig skeptisk omkring, og udbryder med stor vantro i stemmen "Can this one fly?" Ja, overordentligt godt endda!!
Flyet er et STOL fly og det har ikke noget at gøre med, om man kan sidde ned eller ej. Short Take Off and Landing. Og det giver jo mening, vores landingsbaner er ikke lange. Flyet tager 50 passagerer, klarer 450 km i timen og flyver typisk i 4000 meters højde. Det et 28 m langt og 24 m bredt. Så er det på plads :-)
Nu sidder jeg 400 km nord for Nuuk og jeg vil gå ud og se om de har noget spændende garn i moskusuld, her på moskusoksens hjemegn.







mandag den 19. november 2012

Et fly, der ikke svarer...

Jeg skulle have været til Danmark i dag på kursus. Afgang fra Nuuk 9.25. Først var flyet forsinket pga. sen ankomst fra kysten. Nå, men det er vi så vant til. Og endelig blev vi kaldt ud. På vej ud i flyet kunne jeg godt mærke, at det var lidt "sært". Udefinerbart, men sært/anderledes! Grin nu bare, men jeg plejer altid, at lægge hånden på flyet lige inden jeg går ind, og takke stille for, at det bringer mig sikkert frem. Flyet plejer, at "svare", men denne gang var det anderledes. Ja, grin nu bare igen, men jeg tænkte virkelig - er det nu, jeg skal stå af?

Udsigt over byen mod syd. Skibet er søkabelskibet, som er ved at underbore vores søkabel, så isbjergene ikke klipper det over, når de går på grund.
Nå, men jeg satte mig - ikke helt rolig - og vi taxiede ud på startbanen. Inden piloten slap bremsen og gav lods, gav flyet et ryk og SÅ var jeg sikker på, at her var noget, som ikke var OK. Og nu var det ligesom lidt for sent, at stå af!!

Vi havde ikke fløjet meget mere end 10 minutter førend jeg bemærkede kursændringen. Stille og roligt højre om 180 grader!! Hmmm... og så blev skiltet med at vi skulle spænde sikkerhedsbælterne tændt. SÅ steg min puls lige!! Men helt udramatisk meddelte piloten så, at vi returnerede, da han havde et problem med flyet. Ikke alvorligt, men alvorligt nok til, at vi ikke kunne flyve videre.

Efter lang tids venten, mens flyet var i hangar, blev det endelig meddelt, at flyet var aflyst. Så nu prøver jeg igen i morgen... :-) Og så håber jeg, at flyet svarer som det plejer!!!

Jeg har ofte den slags anelser og har mange gange mit liv, vidst at ting ville hænde, eller "vidst" at de rent faktisk var hændt, uden at jeg konkret vidste det. Var det for flere hundrede år siden, var jeg blevet brændt som heks.

søndag den 18. november 2012

Hjerter, hjerter, hjerter...

Helt i tråd med forrige indlæg kommer her en stak hjerter hæklet i diverse garner. Også som pynt til pakker eller hvad man nu kan forestille sig. Det tager kun et øjeblik og opskriften fandt jeg her.



lørdag den 17. november 2012

Min nye bedste ven i det kolde nord

Kolde fødder? Ikke mere!

Nu er vinteren kommet, men silkedynen skiftes ikke ud, og vinduet skal stadig stå åbent om natten, er vi heldigvis enige om. Mange er de aftener, hvor jeg ikke kan falde i søvn pga. kolde fødder. Efter at have ligget i lang tid og skummet over det, får jeg endelig taget mig sammen til at stå op og tage sokker på. Men så vågner jeg senere, fordi det er for varmt! Haa jaaa... sikke problemer vi har!

Men så fik jeg tanken: et eller andet sted i gemmerne var der en gammel gummi-varmedunk, huskede jeg. Lede, lede, lede = her er den. Er den stadig tæt? Jo, det er den. Rode, rode, rode = rester i uldgarn (Lima, lagt dobbelt). Hækle, hækle, hækle og 1/2 time efter: VOILA! Ikke kolde fødder mere! Min nye bedste ven!

Haven er gået i vinterhi




De små fugle er taget afsted og Restaurant Pip er lukket ned for vinteren. Men de allesteds nærværende ravne skal jo også have mad. De tog dog ikke æblerne i al den tid jeg lurede bag rullegardinerne = mindst 1 time. Jeg gjorde ALT for at "maskere" mig og kameraet, men nej! I den tid det tog mig, at gå ud i gangen, få tøj på, lukke hundene ud og gå ned foran terrassen, fik de taget alle æblerne!! De er dælme kloge, de fugle.

torsdag den 15. november 2012

Engle daler ned fra skjul...

Helt ulig mig, er jeg begyndt at forberede julen!!

Vi får min bror og hans familie på besøg, hvilket jeg GLÆDER mig rigtig meget til. Jeg tror ikke vi har holdt jul sammen i over 25 år. Og de to troldetøser kommer også hjem. 

På bloggen Flet og sjov fandt jeg et billede af disse engle, som jeg ikke kunne stå for. Jeg har prøvet mig lidt frem, om ikke andet har jeg lavet min egen udgave af englene. De er hæklet på nål 5 i noget relativt tykt uldgarn og en tynd sølvtråd til symaskine. De består af halve, hele, dobbelte og tredobbelte stangmasker. De er lavet i en ruf, og under en TV avis slippes der nemt en hel flok løs.

Englene skal bruges til pynt på julepakker, måske værtindegaver, måske på juletræet? Egentlig er jeg helst fri for juletræ, men jeg slipper vist ikke. Og når vi skal være mange, kan det ligeså godt blive så stort, som det kan være. Men så kommer vi til at mangle pynt :-) Vi holder af, at træet er lidt stiligt, og pynten bliver hovedsageligt holdt i lilla og hvid, med enkelte røde ting. 

Hmmm... kan engle være lilla??


Ude til højre ses et par af de første forsøg. På den øverste er hovedet og den nederste række lavet med alm. stangmasker. Så er proportionerne ikke i orden. På den nederste forsøgte jeg at lave hovedet med fastmasker, men nej. De endte som halve fastmasker og nederste række blev dobbelte stangmasker.
Lilla eller ej! Nu ER de lilla! :-)

Knapper / brocher i sælskind

47 mm knapper / brocher i de smukkeste farver sælskind. De er lagt på Amio.

onsdag den 14. november 2012

En moskusokse om halsen?

Nej, ikke helt. Men garnet er i alle fald lavet af 100 % uld fra moskusokse. Jeg kom til at lave tre halsedisser :-) De vejer godt 50 gram hver og koster dermed godt 470 kr. stykket i garn alene! Ja, det ér dyrt, men der findes altså heller ikke noget mere blødt og lækkert! Eller varmt...



... der er 8 gange så meget uld pr. vægtenhed i moskusuld, som der er i lammeuld. Så man kan vel sige, at det også er 8 gange så varmt. Halsedisserne er strikket i to-trådet garn på rundpind 4,5. Jeg slog 90 masker op og strikkede til jeg syntes længden passede.

Ude til højre, her på bloggen, er der et link til en butik i Sisimiut, hvor garnet kan købes. Det fås i flere smukke farver.

mandag den 12. november 2012

Mageløst nordlys, og en stjernehimmel der siger spar to!

Disse billeder fra i aften byder på ingen måde nordlyset retfærdighed, men jeg MÅ prøve at videreformidle denne oplevelse!! At stå her på jorden, som et lillebitte menneske og se det blafte og næsten høre det knitre på himlen - det er intet mindre end FANTASTISK. 
Intet under, at japanerne valfarter til de arktiske områder for at se det. 
Og så den stjernevrimmel! De kyndige udi astronomi kan sikkert identificere flere stjernebilleder.
Og ved I hvad - jeg så et stjerneskud! Men jeg siger ikke, hvad jeg ønskede :-)
Som den flotteste våde akvarelpensel.
De tre stjerner i diagonalen oppe til højre er Karlsvognens stang.
Isen i fjorden fanger lyset så fint.
Det blafrer og skifter hele tiden form

Lyset spejler sig i fjorden.
Her lagde jeg kameraet "på ryggen", så det bare selv tog et billede af stjernevrimlen og båndet af nordlyset.
Det er vore tag der anes i nedre højre hjørne.
Her er hele Karlsvognen kommet med.

... "og så havde jeg glemt riffelen!!"

Dette var teksten til billedet, som Nûno sendte forleden.


Hun var i sommerhus med kæresten, hvor de fik besøg af disse "bambier" i haven. Det er lidt sjovt, at tankegangen hos en ung pige i Århus er sådan. Men det siger jo lidt om, hvor hun kommer fra... ;-)

Det minder mig om, at Henrik og Vera, vores gode venner, engang havde Veras far Jørgen med til spækhugger show i Seaworld, og ved synet udbryder Jørgen højt: Mamaq!! Hvilket betyder noget i retning af: Ih, hvor smager det godt!! Heldigvis kunne ingen i nærheden forstå grønlandsk!

søndag den 11. november 2012

Pimpede høretelefoner

Nûno sendte dette billede til mig i sidste uge med teksten: Kedelige høretelefoner? Ikke længere...
Jeg havde sendt hende i Panduro Hobby for at købe noget til mig, og så kom hun åbenbart ud med en pose Hama perler også.



Så er det lidt sjovt at åbne Hendes Verden nr. 46, som først udkommer på mandag, og se dette...


Grunden til at jeg kan købe ugebladet før det udkommer, er at ugeblade, der udkommer på mandage, kommer med fly her til Grønland fredagen før. Og hvis teknik og vejr gør det muligt for Air Greenland at holde fartplanen, kommer bladene i butikkerne sent fredag eftermiddag her i Nuuk.