Ronja har været syg nu i fjorten dage med blodigt opkast, og blod i afføringen - jeg mener virkelig frisk blod i rigelige mængder. Det har vekslet lidt. Og hun har sovet rigtig meget.
Det er skrækkeligt at have en syg hund (læs: sygt barn). Det er ikke så meget det, at have en syg hund, det er mere dét, at man ikke kan få hjælp, fordi vi ingen dyrlæge har. Det er skrækkeligt at skulle ud på tur, og man får helt ondt i maven over, hvad der nu kommer ud i den ene ende. Og så står man der med en lommelygte i mørket :-) Eller tager et billede. Ja, lidt morsomt ér det trods alt.
Vi er som sagt SÅ meget på den her i Nuuk eftersom vi ikke har nogen praktiserende dyrlæge. Jeg har været parat til at tage afsted til Danmark med hende. Men så er der noget andet fuldstændigt åndsvagt: for at hun må komme til DK skal hun være vaccineret mod rabies m.m. og det er hun også. Men da vi ikke har nogen dyrlæge, har kommunen ansat en veterinærsygeplejerske, som vaccinerer. Men hendes vaccinationer anerkendes ikke i forbindelse med rejser. jeg mener - det er nøjagtig det samme, der er i sprøjten!!! Haa jaa!!! Bureaukrati, formoder jeg!
 |
| Ronja putter sig i stolen ved vinduet. Hun kan godt høre blæstens susen og så kan man ligeså godt lægge sig og få en lur mere :-) |
Jeg har været i forbindelse med Københavns Dyrehospital som har døgnvagt. De mente hun måske havde mavesår og ordinerede mavesårsmedicin. Men hvor får man lige det?? I Danmark er det håndkøb. Var så i kontakt med en af de dyrlæger, som tidligere har været her. Hun skrev en recept til vores apotek på hospitalet. Og så kunne jeg få en HEL pakke til 521,- De ville/måtte ikke dele den op. Nûno var sød, at gå på apoteket og købe 14 tabletter til mig til 35 kr!! De kom op luftpost. Men det hjalp ikke - det udviklede sig bare, så der nu også kom blod i den anden ende. Og skånekost, som hun var på fra starten, hjalp heller ikke.
Heldigvis har vi en
forening, der arbejder på, at få en dyrlægeordning op at stå. Tom fra foreningen har været rigtig sød, at snakke med og han har sat mig i forbindelse med Selvstyrets administrative dyrlæger, som så undersøgte Ronja i onsdags. De to dyrlæger praktiserer ikke, men træder til i akutte tilfælde, af ren velvilje. Selve klinikken fra dengang vi havde en dyrlæge står her endnu i regi af
Dyrenes Venner.
Hunden havde 39,6 i feber, og forløbet tyder på, at hun har en tarmbetændelse, sandsynligvis som følge af at have spist et eller andet fremmedlegeme. Og min skrækkeligste tanke: Glas-stumper?? Hun elsker nemlig at tage en af de små sten vi sommetider slæber ind i skosålerne, lægge sig op i kurven og gnaske på den. Og døren til mit glasværksted står jo åben, når jeg er hjemme. Oh ve, oh skræk! Jeg har givet hende asparges, som hun heldigvis æder. Trådene i asparges skulle kunne vikle sig om evt. fremmedlegemer og hjælpe dem ud.
Any way - hun fik en sprøjte med antibiotika, og tabletter til 7 dage. Og sidst på dagen i går havde jeg en NY hund!! Hun var SÅ glad, frisk springende og legesyg. Hold da op en forvandling. Jeg havde faktisk ikke rigtig "set", at hun ikke var livlig som hun plejer, men nu var forskellen tydelig. Og da hun så præsterede en gang afføring, der så rimelig normal ud, med kun en anelse lettere blodigt slim, ja, så var dagen reddet!! Og hun har ikke kastet op. Nu må det gå fremad... det er jeg overbevist om!
Så nu kan støvsugeren ikke komme frem tit nok. Der er sat en nøgle i døren til værkstedet, så jeg kan låse, når jeg går hjemmefra. Der skal ikke tages chancer!! Og jeg er SÅ taknemmelig for at have fået hjælp!
