... amio, amio, amio!!
HELE dagen i dag er gået med at gøre de sidste ting færdige, fotografere, redigere billeder og lægge dem på Amio.dk - de åbner jo i morgen d. 1. august kl. 12.
Armbånd i metervis, tasker, punge, etuier... you name it. For dælen da, det tager TID - også mere end jeg havde regnet med. Hvorfor var det nu lige, at jeg sagde ja til det????
Så jeg forstår godt dem, der har valgt det fra. Klog beslutning, hvis man har små børn.
I morgen holder jeg FRI og nyder den smukke natur i fred og ro.
lørdag den 31. juli 2010
onsdag den 28. juli 2010
Så har Nûno været i gang igen...
Nûno har nu lavet den flettede taske færdig - der er sat hank på af sælskind og syet lynlås i.
Svigermoderen fik den lille pung flettet i ugeblade, som Nüno lavede på ferien. Som jeg sagde: " sådan én vil jeg da oss ha'".
"Jamen, jeg har ikke flere ugeblade. Jason (kæresten) har bare sådan nogen trænings- og muskelblade".
Hmmm... jamen, det gør skam ikke noget, kære Nûno!! Pæne muskler på pæne mænd kan man vel ikke få for meget af?? Men husk at vende leddene rigtigt!! :-)
Nu kommer de unge mennesker snart hjem til Nuuk på sommerferie - det glæder vi os til. Jaaa, måske ikke lille Ronja! Nûno og Jason har jo hundehvalpen Kikki med, og jeg er sikker på at Ronja ikke mener, at der er plads til en gravhund mere. Slet ikke når den har lange ben og helt sikkert vil fræse huset rundt. Og tillade sig at lege med bedstevennen Alberth. At den så også tillader sig at "kysse" på Ronjas "mor", ja, det er bare for meget!!
Så de skal jo nok mødes på neutral grund først.
Samme dag som Nûno kommer hjem på ferie rejser den store datter Sara atter engang "hjemmefra". Hun har rejst verden rundt og boet derude i 4 år (bl.a. i Brasilien i 2 år, hvor vi besøgte hende 3 gange). De sidste 2 1/2 år har vi dog haft glæde af hende her i Nuuk. Nu vil kæresten til DK og Sara følger selvfølgelig med. De skal bo på vores husbåd Ragna, som en start om ikke andet, og begge arbejde i København.
Når de unge her rejser, ja, så rejser de langt væk og man stikker ikke lige hovederne sammen en hverdagsaften eller til en søndagsmiddag. Til gengæld er vi intenst sammen, når vi så ses, fordi vi så som regel bor sammen.
Det bliver lidt tomt og det er første gang i 23 år, at begge piger kommer til at bo uden for landet på samme tid. Indtil nu har altid en af dem boet her på skift.
Nå, men godt vi har hunden!!
Svigermoderen fik den lille pung flettet i ugeblade, som Nüno lavede på ferien. Som jeg sagde: " sådan én vil jeg da oss ha'".
"Jamen, jeg har ikke flere ugeblade. Jason (kæresten) har bare sådan nogen trænings- og muskelblade".
Hmmm... jamen, det gør skam ikke noget, kære Nûno!! Pæne muskler på pæne mænd kan man vel ikke få for meget af?? Men husk at vende leddene rigtigt!! :-)
Nu kommer de unge mennesker snart hjem til Nuuk på sommerferie - det glæder vi os til. Jaaa, måske ikke lille Ronja! Nûno og Jason har jo hundehvalpen Kikki med, og jeg er sikker på at Ronja ikke mener, at der er plads til en gravhund mere. Slet ikke når den har lange ben og helt sikkert vil fræse huset rundt. Og tillade sig at lege med bedstevennen Alberth. At den så også tillader sig at "kysse" på Ronjas "mor", ja, det er bare for meget!!
Så de skal jo nok mødes på neutral grund først.
Samme dag som Nûno kommer hjem på ferie rejser den store datter Sara atter engang "hjemmefra". Hun har rejst verden rundt og boet derude i 4 år (bl.a. i Brasilien i 2 år, hvor vi besøgte hende 3 gange). De sidste 2 1/2 år har vi dog haft glæde af hende her i Nuuk. Nu vil kæresten til DK og Sara følger selvfølgelig med. De skal bo på vores husbåd Ragna, som en start om ikke andet, og begge arbejde i København.
Når de unge her rejser, ja, så rejser de langt væk og man stikker ikke lige hovederne sammen en hverdagsaften eller til en søndagsmiddag. Til gengæld er vi intenst sammen, når vi så ses, fordi vi så som regel bor sammen.
Det bliver lidt tomt og det er første gang i 23 år, at begge piger kommer til at bo uden for landet på samme tid. Indtil nu har altid en af dem boet her på skift.
Nå, men godt vi har hunden!!
mandag den 26. juli 2010
Sølvarbejder - nye billeder
Jeg har slettet billederne fra forrige indlæg og lægger her nogle nye og bedre.
Ringene er nu hærdede og slebet "hist og pist". Og turkis'en er monteret.
Ringene er nu hærdede og slebet "hist og pist". Og turkis'en er monteret.
Sølvarbejder - endelig
SÅ fik jeg nedbrudt barrieren - hvad dén så handlede om?? Jeg har kredset om Silver Art Clay'en i UGER og haft det som jeg tidligere havde det med et stort hvidt lærred. Men pludselig var der hul.
Og det er jo ikke færdigt - og det ér begynder-stykker - men jeg måtte vise det frem!
Bl.a. skal det nu hærdes i tromlen og slibes lidt hist og pist - og jeg skal vist have udfyldt et par revner (håber det er "begynder-revner"). Tingene skal også oxideres. Men Oxylenoxid regnes af postvæsenet som farligt godt, så det må firmaet ikke sende med fly!
Gad vide, hvordan jeg SÅ får fat i det. Hvor ér det irriterende, at jeg ikke kan få tingene færdige... Hmmfrr... Min tålmodighed kommer på prøve.
Først to ringe... (jeg skal vist øve mig lidt i at fokusere ordentligt- billederne er ikke helt skarpe, men I kan vist godt se det :-)
(Har fjernet billederne og lagt dem ind i et nyt indlæg)
Jeg ville prøve filigran-teknikken på korkler - det blev til ... tjae, hvad kan den bruges til? Måske en knap til mine sælskindsarmbånd? Fik også lavet et vedhæng, hvori jeg har monteret en turkis (her er den bare lagt i til ære for fotografen - der skal monteres et øje, når smykket er færdigt.
Og det er jo ikke færdigt - og det ér begynder-stykker - men jeg måtte vise det frem!
Bl.a. skal det nu hærdes i tromlen og slibes lidt hist og pist - og jeg skal vist have udfyldt et par revner (håber det er "begynder-revner"). Tingene skal også oxideres. Men Oxylenoxid regnes af postvæsenet som farligt godt, så det må firmaet ikke sende med fly!
Gad vide, hvordan jeg SÅ får fat i det. Hvor ér det irriterende, at jeg ikke kan få tingene færdige... Hmmfrr... Min tålmodighed kommer på prøve.
Først to ringe... (jeg skal vist øve mig lidt i at fokusere ordentligt- billederne er ikke helt skarpe, men I kan vist godt se det :-)
(Har fjernet billederne og lagt dem ind i et nyt indlæg)
tirsdag den 20. juli 2010
Filt, strik, syning, hækling...
I får her lidt billeder af den seneste tids kreationer. Noget af det skulle have været til Amio, men jeg kom til at forære det væk :-)
Denne brødkurv er lavet i friske farver i bomuld med et tyndt lag fibervat.
Denne lille håndtaske er syet af et våd-filtet tørklæde jeg lavede sidste år. Jeg blev ikke tilfreds med det, og nu er det klippet op. Filtet er nu applikeret på et stykke lilla thaisilke og tasken er foret med et tyndt lag fibervat og bomuld. Tasken er forskellig på hver sin side. Hullerne i filten giver en spændende effekt, synes jeg, så arbejdet var ikke spildt. Og der er til flere tasker i dét tørklæde. Måske kommer tasken, eller de efterfølgende, på Amio - who knows?
Denne taske er strikket i LIMA uldgarn i dominoteknik og filtet. Den mangler at få syet hank på og der skal sættes foer i. Bunden er en flot stjerne.
Denne lille trekantede pung i bomuld er et eksperiment, men meget fin - blev foræret væk. Den er 20 x 20 cm.
Hvad kan man bruge den til?
Denne genbrugstaske blev hæklet på en aften i plastposer - jeg brugte hvide poser på den ene side og
frisk grønne på den anden (fra Inspiration og resten i øvrigt nogen af dem, jeg selv har designet til min arbejdsplads). Den har fået hanke af bambus og passer lige til et strikketøj - den blev foræret til en veninde.
Denne brødkurv er lavet i friske farver i bomuld med et tyndt lag fibervat.
Denne lille håndtaske er syet af et våd-filtet tørklæde jeg lavede sidste år. Jeg blev ikke tilfreds med det, og nu er det klippet op. Filtet er nu applikeret på et stykke lilla thaisilke og tasken er foret med et tyndt lag fibervat og bomuld. Tasken er forskellig på hver sin side. Hullerne i filten giver en spændende effekt, synes jeg, så arbejdet var ikke spildt. Og der er til flere tasker i dét tørklæde. Måske kommer tasken, eller de efterfølgende, på Amio - who knows?
Denne taske er strikket i LIMA uldgarn i dominoteknik og filtet. Den mangler at få syet hank på og der skal sættes foer i. Bunden er en flot stjerne.
Denne lille trekantede pung i bomuld er et eksperiment, men meget fin - blev foræret væk. Den er 20 x 20 cm.
Hvad kan man bruge den til?
Denne genbrugstaske blev hæklet på en aften i plastposer - jeg brugte hvide poser på den ene side og
frisk grønne på den anden (fra Inspiration og resten i øvrigt nogen af dem, jeg selv har designet til min arbejdsplads). Den har fået hanke af bambus og passer lige til et strikketøj - den blev foræret til en veninde.
mandag den 19. juli 2010
Tur til isfjorden
I weekenden har vi været til sommerfest hos venner i fjorden. Rigtig god fest i venners lag og så i det bedste sommervejr man kan tænke sig. Desværre havde myg og fluer også fundet ud af at der var fest - og de havde inviteret alle vennerne med!!!! Det er forbandelsen her i Guds smukke natur - han må have været sur den dag han skabte den plage.
Søndag hentede vi datteren Sara og kæresten Klaus i vores hytte, hvor de havde overnattet og vi tog en tur ind i bunden af fjorden, hvor man kan gå over en landtange, for at komme over til en fjord længere inde, hvor indlandsisen spytter is ud. Læs mærke til Klaus og Sara samt Ronja ude i venstre side af billedet - det siger lidt om størrelsesforholdet... Ronja havde heldigvis hendes nærmest selvlysende orange fjeldhalsbånd på, så hun er nem at se. Vi skal også holde øje med hende, så hun ikke risikerer at ende som frokost for havørnen. Den har tidligere haft et godt øje til hende.
Det var rigtig godt for mig, som ellers ikke havde "tid" til at tage afsted - der var jo så meget jeg skulle lave - alt dét, der bobler over inde i mit hovede. Men jeg blev "tvunget" og hvor vár det godt!! Hos Madames Huskeblog læste jeg forleden om bogen "Lev livet langsomt" af Carl Honoré - nåede et par sider fredag aften - den gav mig noget at tænke over!! Så jeg "gav" mig - eller skal vi sige "overgav" mig!! Specielt i forhold til at slappe lidt af og øve mig i at lave ingenting, tror jeg bogen vil sætte tanker i gang.
Man går som sagt over en slags landtange, hvor der normalt er søer og meget sumpet. Det var så som så med sump, faktisk er det ørken nogen steder. Små elve og render var tørret ud, og hele søer stod revnede i bunden. Det er længe siden vi har haft nedbør af betydning og i vinter havde vi stort set ingen sne. Alligevel utroligt hvad der kan grå i en tør plet ler.
Der stod heldigvis en let brise indefra isen, så myg og fluer holdt sig bag os. Når man nærmer sig - det tager knap 1 time - kan man mærke hvordan luften bliver køligere pga. isen.
Vi havde en times tid derovre, hvor vi benyttede lejligheden til at være alene med os selv og vores tanker i en fantastisk natur. Bortset fra isens sukken og klagen, når små stykker is faldt ned - sommetider et lille brag, når en større skosse "kælvede" - var der INGEN lyden. Simpelthen en larmende stilhed. SÅ langt fra verden, som man næsten kan komme - sådan føltes det - ren lise for sjælen.
Selvom luften er kølig derinde fandt vi alligevel en solvarm sten, at slappe af på.
Vi havde en fantastisk sejltur hjem - 2 x Klaus sad på taget af båden og husbonden kunne fint styre både rat og gashåndtag med fødderne. Sara og jeg sad i soveposer ude foran og nød sejladsen, det fantastiske vejr og view (og Klaus & Klaus - jeg taler ikke om jer! Det er altså noget rod, at have en mand og svigersøn, der hedder det samme! Og vi må ikke kalde svigersønnen Morten eller Lille Klaus - forstå det, hvem der kan).
Vi fulgtes hjem med to hold venner. Her er de "skudt" med et gyngende kamera.
Og nu er det arbejde igen...
Søndag hentede vi datteren Sara og kæresten Klaus i vores hytte, hvor de havde overnattet og vi tog en tur ind i bunden af fjorden, hvor man kan gå over en landtange, for at komme over til en fjord længere inde, hvor indlandsisen spytter is ud. Læs mærke til Klaus og Sara samt Ronja ude i venstre side af billedet - det siger lidt om størrelsesforholdet... Ronja havde heldigvis hendes nærmest selvlysende orange fjeldhalsbånd på, så hun er nem at se. Vi skal også holde øje med hende, så hun ikke risikerer at ende som frokost for havørnen. Den har tidligere haft et godt øje til hende.
Det var rigtig godt for mig, som ellers ikke havde "tid" til at tage afsted - der var jo så meget jeg skulle lave - alt dét, der bobler over inde i mit hovede. Men jeg blev "tvunget" og hvor vár det godt!! Hos Madames Huskeblog læste jeg forleden om bogen "Lev livet langsomt" af Carl Honoré - nåede et par sider fredag aften - den gav mig noget at tænke over!! Så jeg "gav" mig - eller skal vi sige "overgav" mig!! Specielt i forhold til at slappe lidt af og øve mig i at lave ingenting, tror jeg bogen vil sætte tanker i gang.
Man går som sagt over en slags landtange, hvor der normalt er søer og meget sumpet. Det var så som så med sump, faktisk er det ørken nogen steder. Små elve og render var tørret ud, og hele søer stod revnede i bunden. Det er længe siden vi har haft nedbør af betydning og i vinter havde vi stort set ingen sne. Alligevel utroligt hvad der kan grå i en tør plet ler.
Der stod heldigvis en let brise indefra isen, så myg og fluer holdt sig bag os. Når man nærmer sig - det tager knap 1 time - kan man mærke hvordan luften bliver køligere pga. isen.
Vi havde en times tid derovre, hvor vi benyttede lejligheden til at være alene med os selv og vores tanker i en fantastisk natur. Bortset fra isens sukken og klagen, når små stykker is faldt ned - sommetider et lille brag, når en større skosse "kælvede" - var der INGEN lyden. Simpelthen en larmende stilhed. SÅ langt fra verden, som man næsten kan komme - sådan føltes det - ren lise for sjælen.
Selvom luften er kølig derinde fandt vi alligevel en solvarm sten, at slappe af på.
Vi havde en fantastisk sejltur hjem - 2 x Klaus sad på taget af båden og husbonden kunne fint styre både rat og gashåndtag med fødderne. Sara og jeg sad i soveposer ude foran og nød sejladsen, det fantastiske vejr og view (og Klaus & Klaus - jeg taler ikke om jer! Det er altså noget rod, at have en mand og svigersøn, der hedder det samme! Og vi må ikke kalde svigersønnen Morten eller Lille Klaus - forstå det, hvem der kan).
Vi fulgtes hjem med to hold venner. Her er de "skudt" med et gyngende kamera.
Og nu er det arbejde igen...
torsdag den 15. juli 2010
Se hvad jeg fik med posten
For et par dage siden modtog jeg disse to pakker - og så på samme dag:
Den lille pude med hvedekerner har jeg vundet i Randis (Mit pusterum) GIVE AWAY. Den kan bruges kold eller varm og er god mod alskens smerter og skader. Tusind tak for den, Randi - den vil blive brugt her i huset.
De fine glasvaser har jeg bestilt hos Conny (Garn og glas) - de har overlevet transporten over Nordatlanten - godt klaret, men de var nu også pakket forsvarligt. Tak for dem, Conny. Som du kan se pynter de i vindueskarmen.
Den lille pude med hvedekerner har jeg vundet i Randis (Mit pusterum) GIVE AWAY. Den kan bruges kold eller varm og er god mod alskens smerter og skader. Tusind tak for den, Randi - den vil blive brugt her i huset.
De fine glasvaser har jeg bestilt hos Conny (Garn og glas) - de har overlevet transporten over Nordatlanten - godt klaret, men de var nu også pakket forsvarligt. Tak for dem, Conny. Som du kan se pynter de i vindueskarmen.
mandag den 12. juli 2010
Hvad synes du?
Køn er hun ikke...
Som nogen af jer ved er vores husbåde "Ragna" på værft p.t. for bl.a. at få aquablasted (sandblæst) og malet skroget. Bundens tykkelse skal også måles og det kristiske mål er åbenbart 4,5 mm. Er det tyndere skal der nyt stål på. Så vi håber... stålarbejde er dyrt.
Nedenfor ser I hende trukket op på bedding på det hyggelige værft i Stege. Billederne har værftet i Stege sendt til os. Vi kan desværre ikke selv være der, men har en inspektør på.
Køn er hun jo ikke, men det kommer godt nok til at pynte, når hun bliver maler antrasit grå på skroget, får ny lønning, og alle kloak- og vandslanger gemmes væk. Som I kan se har de blændet vinduerne i stævnen af - hun skulle jo bugseres afsted fra København til Stege på Møn, og der kunne jo komme en forkert sø.
Vi glæder os til vores 117 m2 beboelse igen er på plads på Skibbroen - vi genser hende i september.
Abonner på:
Opslag (Atom)