Hej med jer, Sara her - hende, som mor kalder den ældste
"trolleunge".
Jeg er blevet bedt om at være blogbestyrer igen for en tid,
mens mor desværre er indlagt.
Det er også derfor I ikke har hørt fra hende i noget tid.
Hun har ikke kunne sidde foran computeren for smerter. Hun blev jo opereret den
27. maj for diskusprolaps og spinalstenose her i København. En uge efter rejste
mor og far hjem til Nuuk igen, men mor har haft smerter lige siden, og de er
sådan set bare blevet værre og værre. I går aftes blev det så slemt, at hun
måtte indlægges på hospitalet. De kan først MR scanne hende på onsdag. Lægerne
mener, at det kan være endnu en diskusprolaps, og det kan være, at de må sende
hende ned på Rigshospitalet for at blive opereret igen, men det kan de først
sige mere om, når de har set hvad scanningen viser. Så det er jo bare super.
Not! :(
Nu var vi ellers lige enige om, at vi i vores familie har
taget vores del af sygdom for de næste mange år, og vi havde aftalt, at mor
ville være frisk igen nu, men sådan skulle det åbenbart ikke gå...
I en situation som denne er det bestemt ikke sjovt at være
så langt væk - så er der forbandet langt hjem til Grønland. Æv, ville ønske at
jeg bare lige kunne rejse hjem og være der for hende.
Mor sendte en sms og spurgte, om jeg ville lege blogbestyrer
og give jer en status. "Find et passende billede". Hvad er et
passende billede? Det er jo en møgstatus!
Så jeg sender her blomster hjem til hende sammen med en
masse kærlighed og bedrende energi :)
<3 <3 <3
Kærlig hilsen
Sara
P.S. jeg skal nok holde jer opdateret, vi ved formentlig
mere sidst på ugen.