mandag den 28. februar 2011

Armbånd med sæl- og fiskeskind

 Har forsøgt mig lidt med fiskeskindet... disse armbånd kommer på amio.dk en af dagene.


Og så bliver der måske lidt stille her på bloggen den næste tid. 
Min far er alvorligt syg, så jeg tager til DK i morgen...

lørdag den 26. februar 2011

Fiskeskind fra Island

Klaus var fornylig på Island og havde en gave med hjem til heldige mig!!
 De mest fantastiske skind af torsk, nilaborre, laks og havkat og nogle fisk, 
som jeg ikke kender navnet på.

Se lige de flotte farver og strukturer.
Lidt af det er allerede omsat til brug i armbånd - det får I at se en af dagene.

fredag den 25. februar 2011

And the winner is...

SÅ blev det tid at trække vinderne af min give away. Hele 89 personer har meldt sig - et par stykker via mail, men det er OK. Det er simpelthen helt fantastisk for mig - tak skal I have alle sammen. 

Og så kan jeg se, at der siden jeg lagde give away'en på bloggen er kommet mange flere læsere til.
Hele 171 læser nu med jævnligt - og jeg kan da se, at det ikke kun er af navn, 
men af gavn. At folk virkelig læser med - dét er intet mindre end overvældende.

Grundet det sene tidspunkt på dagen (kl. er 23 om aftenen grønlandsk tid, 03 dansk tid) har jeg ikke skrevet papirlodder, men alle er skrevet op i Excel og der er krydset af, hvilke ting den pågældende er interesseret i. 54 er interesseret i ambåndet, 53 i øreringene, 73 i garnet og 41 i bogen.

Jeg ville jo frygtelig gerne opfylde alles ønsker, men der ér jo altså kun 4, der kan vinde, desværre.

Min kære husbond har så været "lykkens gudinde" for en aften, 
han har nævnt et tal mellem 1 og 54, 1 og 53, 1 og 73 samt 1 og 41
samt været Notarius Publicus.

Og vinderne er:
Armbånd lavet i sælskind: Dorte. 

Øreringe af øresten fra den grønlandske rødfisk: Ulla-Bella. 

Garn af moskusuld: Kirkeby. 

Bogen Creative Paint Workshop for Mixed-Media Artists: Mette Lykke. 

OG da det nu ér min fødselsdag har jeg besluttet, at lægge et ekstra armbånd
(endnu ukendt design:-) i puljen. Vinderen er trukket blandt alle 89 deltagere:

Jeg håber I alle får glæde af tingene. Send mig en e-mail (se under Profil) med jeres adresse, 
så sendes gaverne afsted over Atlanten snarest muligt.

Lækre gaver...

I dag er det min fødselsdag - jeg bliver selvfølgelig 35 :-) foreløbig har jeg haft en dejlig dag.

Klaus vækkede mig med morgenmad - herunder lækker, friskpresset juice - og gaver.

Og ved I hvad? Der VAR et kamera i gaveposen! HURRAAAH! Et hybridkamera, dvs. en sammensmeltning af et spejlrefleks- og kompaktkamera - det er ganske nyt og fra Sony (NEX-5). Det har fået super anmeldelser og jeg glæder mig som et lille barn til at udforske det... har allerede leget lidt og det lover godt!

Arbejdsdagen bød på en stor æske Summerbird chokolade fra medarbejderne i min afdeling. MUMS!
Og Alberths mor kom med en fin troldekugle i turkisgrøn sten - hvorfor mon hun har valgt den farve?? Hmmm...

Pigerne og svigersønnen har sendt lækre sager: 4 slags stof og ugle-halskæde fra Nûno, garn fra Sara og bogen "Hæklede dyr" fra Sara & Klaus. Garnet er Noro Flower Bed (silke, mohair og uld) - jeg glæder mig til at kaste mig over tingene.
(Men der er et problem - alle de dér hæklede dyr, skal jo have en modtager. Så der mangler børn ;-))


Og så kom jeg altså til at købe en fødselsdagsgave til mig selv - men det er en hel historie for sig! Den er på vej over Atlanten.


Der er kommet rigtig mange hilsener bl.a. på mail og Facebook - jeg er helt overvældet.
I skal have tusind tak, alle sammen - det luner!!

Nu skal jeg i byen og spise, og når jeg kommer hjem, trækkes der lod i min give away
- næsten 80 har tilmeldt sig - hold da op!

torsdag den 24. februar 2011

Sidste chance...

... hvid du vil deltage i min give away. Trækkes fredag d. 25 om aftenen grønlandsk tid.




onsdag den 23. februar 2011

Men solen skinner...

zzzzzzzzzzzzzzzz....... PLING.....01:33 - åh, nej, ikke igen .......... 02:07..... vende, dreje ......03:23...... snot løber bagud ned i svælget, synke, synke, synke ............ 04:58 ..... øjnene føles som om de presses ud indefra ....... 05:04 ......... bihulerne dunker ............... 06:17.......... tankemylder ......... 07:30 ........ zzzzzzzzzzzzz ......... kl. er 9:00 - jeg skal op.

Tre af den slags nætter, så er man mør, skulle jeg hilse og sige. I dag må jeg vist ind og hente næsespray. Hovedet dunker, men jeg er ikke forkølet.

Min far er gammel og svag og rigtig meget syg og nu indlagt. Kan ikke selv drikke, spise, endsige vende sig i sengen. Tilbragte en nat på badeværelsesgulvet, fordi han ikke selv kunne komme op. "De" ville ellers spise ham af med mere hjemmehjælp, men "heldigvis" "tabte" hjemmehjælperne ham, da de kom næste gang. Så kunne de godt se, at den gik ikke. Nu pågår en masse undersøgelser. Min søde bror står bi og jeg er 4.000 km. væk.

Det ER en smule svært, at lave en god dag i dag!! Men solen skinner...

tirsdag den 22. februar 2011

Tæt på

Hanne har lagt et indlæg på hendes blog om, at Catarina inviterer til makrofotoleg, 
og lagt sine egne smukke fotos på. 
Som Hanne skriver: "lige noget for en farve- og detaljenørd som mig" 
- det er jeg helt enig i, så jeg må være med.
Her er mine bidrag.

Kig ind til Catarina.







Se min kjole, den er rød, som...

I lørdags fik jeg hurtigt rimpet en kjole sammen. Jeg har haft stoffet liggende i umindelige tider, og har bare ikke kunnet tage mig sammen, fordi jeg først skulle tegne mønsteret op og rette det til. Bl.a. var mønsteret (Multisnit) ikke skåret op, så jeg kunne sætte midterstykket ind. Men nu er mønsteret klar til brug til flere ting - bl.a. er der en bluse og en tunika på tegnebrædtet.

Da jeg først kom i gang var det jo slet ikke så slemt - det kender I sikkert godt?

Forfra
Bagfra


Jeg er glad for farver og helt vild med stoffet (strækjersey), som jeg købte hos www.fjølner.dk - tag et kig derind - der er mange smukke stoffer at vælge imellem.

mandag den 21. februar 2011

Gaver - godt jeg huskede det...

Jeg fik en bestilling, som jeg nær havde glemt. Jeg tror, at det er to tvillingepiger, som har fødselsdag på torsdag (??) og de har gravhund, så de skulle have en pung hver i gravhundestof. Heldigvis kom jeg i tanke om det i aftes, og så kan det nok være, at der kom gang i symaskinen...

Jeg er ret tilfreds med kvaliteten og selv om de er ens, er de det ikke alligevel pga. snoren i lynlåsen.
Og så har jeg lagt en mønt i hver, for hvis man får en pung uden penge i, så kan den aldrig holde penge ;-)

Samtidig fik jeg lavet denne sælskindpung til en kvinde, som har betydet meget for Klaus og mig den sidste tid - siger endnu ikke hvem - den er også på vej over Atlanten nu, sammen med en anden lille ting.

søndag den 20. februar 2011

Kan I klare mere vinter?

Håber ikke at I læsere længes så meget efter forår, at I ikke gider kigge på vinterbilleder mere.

Her sidder jeg på min velpolstrede og kolde bag, på lågen og nyder lige de sidste solstråler inden skyggen tager over.

Ronja i fuldt firspring på løjpen. Måske kan I ane den lette fygning fra nordenvinden?

Man skal da have en godbid ind imellem... især, når vi nærmer os kirkegården. Den er Ronja nemlig ikke glad for. Sidste gang vi var på vej løjpen rundt, stak hun af, og løb hjemad alt hvad remmer og tøj kunne holde på de små korte ben. Der var langt hjem og hun løb uafbrudt. Jeg ku' råbe og kalde lige så tosset jeg ville - selv savskærerstemmen var hun ligeglad med.
Hun sku' dælme ikke forbi kirkegården - gad vide hvad det er?? Man siger jo at hundens sanse (lugte-) er mange, mange gange bedre end menneskets - mon hun kan lugte noget?? Eller er det spøgelser?? Det er også sket et par gange om sommeren. Nå, men i alle fald skal der holdes tæt kontakt...

Her ses fygningen bedre. Vinden var ved at bide næsen af.

Himmerigets Port, som den kaldes. Den går over vejen ned til kirkegården, så skiløjpen ikke afbrydes af et stykke asfalt.

Klaus på vej ud af billedet

Har fået Photoshop opgraderet til CS5, så jeg måtte lige lege lidt og afprøve forskellige værktøjer.
Efter en kold og blæsende tur er det godt at putte i sofaen...

...især, når man tror, at man er en kat!!

Nogen har fyldt min baghave med is!


Solen skinner fra en blå, blå himmel, lyset blænder, når solen reflekteres i sneen. NU er solbrillerne kommet frem. Trangen til at komme ud er uimodståelig, men det snyder - det er koldt! Kun ca. 5 minusgrader og minus 12-13 stykker i kuldefaktor, men det føles værre.

I går var det også uimodståeligt - smækkede en vis legemsdel op på lågen, ryggen mod muren i læ for nordenvinden og næsen op mod solen. Bare 5-10 min. - så fantastisk livgivende!

At en vis legemsdel var nogen tid om at tø op bagefter, var en mindre detalje ;-)

Hvad gør man ikke for den lille hund, så den også kan få glæde af solen? Og når det er for koldt ti at ligge ude - ja, man "fyrer da for gråspurvene"!

(I øvrigt er dette billede nr. 7.600, som mit lille Sony kamera har taget. Det lever et hårdt liv, og bærer præg af det - men nu har jeg snart fødselsdag, så måske...??)

torsdag den 17. februar 2011

Nej, man kan ikke få for mange tasker!

Af pindene for nylig er hoppet denne taske. Og farven - ja, den er turkis, hvad ellers :-)

Den er strikket i Lima (uld fra Peru) og filtet i vaskemaskinen på p. nr. 6 og i vendestrik.

Et kig indenfor i rodet. Tasken er foret med bomuld, har lommer og er lukket med lynlås. Hanken er en flettet rem af voksede bomuldssnore med træringe i enderne. Lige tilpas til skulderen.
Før turen i vaskemaskinen med tennisboldene - stykkerne er hæklet sammen for at få markerede kanter.

Her ses den øverste kant, hvor lynlåsen sidder - før og efter vask.

Stroppen til at fastgøre hankene med er strikket på fra start, hvilket gav et pænt resultat - se næstøverste billede.

De store bøger i reolen måtte holde for, da tasken skulle udblokkes efter vask.


Færdig!

onsdag den 16. februar 2011

Hvordan klare sig som ravn med et halvt næb??

Denne ravn sad på en lygtepæl i dag, da jeg var ude med hundene, og som I kan se mangler den halvdelen af det øvre næb. Og det underste er vokset længere end normalt, så det må være et stykke tid siden. Og den var også tyk og fed, så formentlig klarer den sig.
Disse småfugle fouragerer på terrassen - mæsker sig i kanariefuglefrø, som vi lægger ud til dem.
Billederne er taget gennem køkkenvinduet.
Først en lille grønlandsk gråsisken - en hun.
Så en lille han.
Så både en gråsisken og en lidt større snespurvehun i vinterdragt.

DAGEN ER MIN

- tænk, at have fri
når andre er på arbejde
kan gøre lige hvad jeg vil
når jeg vil
og hvis jeg vil

Dej fra køleskab til ovn
knasende, sprøde og lækkert smagende boller venter
duften af kaffe spreder sig 
landet ligger kold af is og frost derude
gravhunden holder fødderne varme


Spændende og fascinerende rundtur i blogland
rejser på tværs af grænser
på tværs af holdninger og meninger
griner, føler og
inspireres...

... så nu vil jeg filte en skål
nå nej, jeg skulle jo male
NEJ, hør - STOP - hvem siger det?
DAGEN ER MIN


Stellas dej - med mine variationer:
Det er så nemt - man tager, hvad man har :-)
8 dl koldt/lunkent vand
1/2 pk gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker ell. honning
200 g hørfrø, græskarkerner, solsikkefrø eller lignende
200 g havregryn, müsli eller speltkerner (müsli med rosiner og nødder - uhmmmm)
200 g grahamsmel, sigtemel, eller fuldkornshvedemel og måske lidt rugmel blandet i 
- måske lidt af hvert?
300 - 350 g hvedemel

Røres sammen, så det ligner lidt tynd havregrød. Overnatter i køleskab. 
Sættes på bageplade med ske -  som frikadeller - næste morgen. 
Drys med et eller andet - sesamfrø, græskarkerner eller hvad du synes.
Ca. 20 min v. 225 grader.

tirsdag den 15. februar 2011

Klippevæg med eget (nøgent) liv

Disse malerier malede jeg for nogle år siden til min bror og svigerinde. Jeg kan ikke helt huske målene, men jeg mener, at de er 1 m høje, det giver et indtryk af størrelsen.

Jeg har malet mange af disse klippevægge, hvor man hele tiden kan gå på opdagelse og opdage nye ting. Jeg elsker følelsen af, at stå ved lærredet og lade stregerne, farverne og formerne styre. Jeg laver dem, ja, men det er som om de skaber sig selv, som om de har deres eget liv - jeg er bare fødselshjælper.

Egentlig var det maleriet nedenfor, der skulle være yderst til venstre, men det vakte ikke den største begejstring, så jeg måtte på den igen. Men så kom det bare til at leve sit eget liv, og hænger nu hos nogle bekendte.

Måske var det den bare numse??

Ville du have en bar numse hængende på din væg?