Jeg glæder mig over det HVER dag...

...orgiet af farver og liv i min "vilde" have, som efter arktiske forhold er ganske imponerende.

Alt får lov at sprede sig som det nu bedst kan.

Rosenrod, fjeldsyre, kvan (angelika), valmuer, lupiner og stenbræk (og græs :-))

Landart i blomsterkassen.

Alaskapilen og poplerne trives godt.

Mælkebøtterne har en fin status her hos os. De sniger sig ind over alt.

Rosenrod i fuld blomst. Roden er god til snaps og bladene kan spises i salat.

Hvalkæben som nabobænk

Det KAN jo hænde, at man bliver så overrislet, at det kan være svært at finde vej...

Sibiriske valmuer, rosenrod, lupiner og kæmpestenbræk

Alberth hygger sig i forhaven blandt lupinerne.

De små spireabuske vi købte på Island sidste år har overlevet og skal nok komme.

Tømmeren er endelig gået i gang med at lave dæk under terrassen og ud i haven henne ved growcampen.

Tak for de gode ønsker med mit øje. Det er ikke blevet bedre og hosten heller ikke, desværre,
men det går vel over med tiden... :-)

Et øje der gør ondt

Kan I tåle at se det? Et øje?

Selv har jeg været med til mange operationer (i munden), jeg kan tåle at se blod, jeg kan sy og stikke nåle i, men når det kommer til et øje står jeg af!! At vende et øjenlåg. Adrk! Det gyser i mig, og jeg kan bare slet ikke have det! Linser? Glem det!

I dag måtte jeg en tur omkring lægen, dels fordi mit øje ser sådan ud...

... og gør ondt. Dels fordi hosten endnu ikke har forladt mig. Hvis jeg griner eller anstrenger mig får jeg hosteanfald, så jeg tror min sidste time er kommet. Sjovt er det ikke, men nu er der taget røntgen og blodprøver, så må vi se... Det er formentlig hosten, og det tryk der opstår, der har forårsaget blodsprængningen i øjet. Så jeg griner ikke ret meget lige nu.

Og anstrengelse begrænser sig til at tulle rundt og sidde ved computeren. Øv.

Hun røg afsted med manér på en fantastisk aften...

ADVARSEL: Billedtungt indlæg, men snyd ikke dig selv for fantastisk smuk natur :-)

Vi var en flok venner (og en million myg, som kom uden, at være inviteret!) som holdt Sankt Hans inde i fjorden. Peter og Kirsten lagde hytte til, planlagde, inviterede og uddelegerede opgaver, og alle kom med mad og drikke - en helt igennem vellykket aften. Vi tog afsted fra Nuuk under en blygrå og tung himmel med rester af morgentågen liggende over fjeldene, men jo længere ind i fjorden vi kom, jo mere klar og blå blev himlen.

Fra turen ind

Der er meget is i fjorden lige nu, og vi skulle passe meget på alle de små skosser.

Vi ankrer op i bugten, og skal passe på isen, især om natten, når vi ligger og sover.

Klaus, Henrik og Vera på vej ind i gummibåden.

Kirsten tager imod på stranden

Peter kører vores proviant op til hytten på trillebøren

Vera forklædt som heks.

Robert og Frederik igang med at bygge bålet. Heksen er samlet og har fået tøj på.

Så er der godt fut i hende...

Bålet blev bygget ude i elven,
så vi ikke risikerede at sætte ild til fjeldet - det er meget tørt lige nu.

De sørgelige rester af bål og heks.

Ild er en mærkelig og fascinerende ting...

Ronja holder øje med Klaus, som er på vej ud til bådene 

Morgenudsigt - fjeldet Sermitsiaq set fra "bagsiden " hvor gletsjeren er.

Fra hjemturen - taget i fuld fart forbi Kolonihavnen med Hans Egede statuen ude til venstre, Domkirkens spir, det gamle sygehus foran og TELE oppe til venstre.

Selvportræt eller hva'?

I morgen ved denne tid er det tid for bål for at fejre midsommer. Bål med heks. For ikke at risikere selv at blive sendt afsted til Bloksbjerg, har jeg her lavet hovedet til heksen.

Hun skabes som samlesæt: Et hold venner laver kroppen, et andet påklædningen og jeg altså hovedet :-)

Og hun er grim som fanden selv!!

Selvportræt!
Hatten er lavet som et kræmmerhus i avispapir, hvorpå jeg lagde ekstra lag med en limopløsning, så den blev stivet lidt af. Herefter blev den malet sort med noget gammelt maling fra skuret.

Jegstartede med at hækle et hoved i naturlig størrelse i en masse garn fra restekassen på hæklenål nr. 10.
Hovedet blev fyldt ud med noget gammelt mørt karteflor fra gemmerne.

På den hæklede base nålefiltede jeg et tyndt lag karteuld. Det gik stærkt - køn skal hun jo ikke være.

Heksen fik stukket et tomt og stift paprør fra indpakningspapir op i hovedet.
Tykt uldgarn blev limet på med limpistol rundt i "hårkants-linien"

Føj, hvor det lugter!

Garnet her. Det er Geilsk Tweed, som lige nu er på pindene, men det er som at befinde sig på et autoværksted! Og det er "hårdt" at strikke med. Jeg formoder, at årsagen er spindeolie og at det vaskes ud. Ved nogen derude om lugten forsvinder helt?

Blusen bliver glatstrikket, lidt lang, lige op og ned med brede ribkanter og lidt vidde i trekvartærmerne.

Når fjeldet er skønnest

Jeg skal have udstilling i GrønlandsBANKEN i juli og august måned, 

og malerierne skal hænges op d. 1. Så jeg arbejder meget med at få det hele færdigt. 

Flere har spurgt om jeg sælger mine malerier - ja, det gør jeg. 

Oftest på udstillingerne, men også på bestilling. 

Som Inge skriver er "min nye stil" fin, men hun kan ikke finde "mig" i malerierne. Det har hun ret i, og jeg arbejder målrettet på, at integrere den "nye stil" i min gamle. Det synes jeg er ved at lykkes.

Lidt andet bliver der dog tid til - hundene skal bl.a. luftes og fjeldet er allerdejligst på denne tid, 

hvor alting grønnes og dufter...

Stranden nede foran huset med kig ind i fjorden til fjeldet Sermitsiaq 1280 m.o.h. Fjeldet er byens vartegn.
Som I kan se har det "halstørklæde" på - skyerne har lagt sig som et klæde rundt om fjeldet med toppen synlig. Efter sigende skulle "halstørklædet" og "hatten" (når skyerne ligger om toppen) have tjent som vejrvarsler for de gamle Nuuk-boere. 

Samme fjeld ved 23-tiden om aftenen.

Ronja har sin egen mening om, hvor turen går hen. Et "kom" får hende dog ofte på rette spor. Men ikke altid. Så kan et "SE" måske virke. Her titter hun frem over en fjeldknold for lige at tjekke op på, hvad det "SE" gik ud på, og om det var interessant nok!!

Hun vurderede, at der åbenbart VAR noget, der var værd, at SE på :o)

Søndag fik vi årets første sejltur i båden. Bare kort ud for at hilse på hvalerne. Den vi så fik dog fred for os, der var både nok rundt om den. Bemærk de smukke fjeldformationer inde i fjorden. 

Fjeldene set tættere på.

På øen ud for vores hus har ravnene bygget rede og de store unger ligger og skriger på mad. De stakkels forældre knokler derudaf for at stille dem tilfreds. Vi sejlede lige forbi den for at kigge til dem på et tidspunkt, hvor der var rimelig ro i lejren.

Et kig den anden vej ind mod land til vores hus.

Alberth nyder at sejle.

Mere MOD...

Verdens ikon - nuttethed kontra vilddyr. 100 x 100 cm

Under vand. 70 x 90 cm

Reminiscenser. 60 x 60 cm

Undervejs... malet med kun gul, magenta, cyan, hvid og sort.
70 x 90 cm

Nu kan lærred og pensler bare komme an!!

MOD TIL AT TAGE IMOD

alle de impulser, som kommer indefra

- og MOD til at undlade

at lade pænhedens censurerende kontrol tage over

Dét har jeg bl.a. fået ud af, at deltage på Bettina Holsts maler-workshop for et par weekender siden. Og hold da op, hvor ér jeg taknemmelig for det!!

Tø. 80 x 95 cm 

Indtryk kommer til udtryk. 60 x 50 cm

Bræen. 70 x 100 cm

Tak, Bettina. Godt nok ved jeg, at jeg selv gør arbejdet, at impulserne og det ukontrollerede ér derinde, men du gav mig sparket! Og hvor ér det SÅ meget sjovere. Jeg var ved at gå død.