Viser opslag med etiketten hvalros. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvalros. Vis alle opslag

fredag den 19. oktober 2012

Hvalros på sjældent besøg

I går (mens jeg var indlagt på sygehus - det kan I høre om senere) havde vi en hvalros på meget sjældent besøg nede foran vores hus. Det lykkedes Klaus, at tage lidt billeder.

Hvalrossen lever normalt nordpå, men enkelte dyr svømmer sommetider sydpå. Nuuk har ikke nogen kvote på hvalros, så den må ikke skydes her. I 1952 blev hvalrossen totalfredet, og siden da er der blevet flere og flere. I dag tildeles fangerne nordpå kvoter. Der laves en del kunsthåndværk af stødtænderne, men udførsel af disse kræver et CITES-bevis, som kan fås på turistkontorer eller i souvenirbutikkerne.
Hvalrossen er et rovdyr. Hannen vejer i snit 1200 kg, hunnen 800. De har noget tykkere hud end både elefant og hvaler, og deres spæklag bliver op til 15 cm tykt. Det er en af grundene til, at de kan leve i så kolde omgivelser. 
Hvalrossen har verdens største hjørnetænder - de kan blive op til 1/2 meter. (Elefanten og narhvalens tænder er fortænder). Tænderne bruges som våben og som issyle, så den kan holde åndehuller åbne. 
Den lever hovedsageligt af muslinger, men spiser ex. også rejer, snegle, søanemoner, søpindsvin, blæksprutter, sæler og ådsler.
Se flere billeder i nyhederne her. På flere af billederne kan I se vores hus i baggrunden.