Livet leves NU - en lille historie

"Livet leves forlæns og forstås baglæns" - noget i den retning skulle Søren Kierkegaard have sagt. Og i min optik er det jo ikke løgn, omvendt leves livet NU. Lige NU. Ikke for-et-øjeblik-siden, eller lige-om-lidt. For-et-øjeblik-siden kommer ikke igen, og lige-om-lidt er allerede blevet til for-et-øjeblik-siden.

Bjørn Eidsvåg siger det sådan her: Når i morgen kommer, er i dag blevet til i går.

Livet, og dét at bo i Grønland, har på godt og ondt lært mig, at jeg véd, hvordan verden så ud i går, og hvordan den ser ud NU, men jeg ved ikke, hvad der kommer. Altså gælder det om, at være bevidst om at være her, leve HER og NU, og så ser vi, hvad der kommer. Noget af det har Grønland gjort ved mig, noget andet er bevidst tillært om, at foretage et valg og vælge at fokusere på det gode, det positive, det glædelige, her og NU.

Spontanitet og planlægning er to modsatrettede ting for mig - spontanitet har en stor værdi, mens planlægning i forhold til hverdagen stort set ikke eksisterer. Hvad glæde er der i at planlægge en weekend i fjorden om 3 uger, fordi denne weekend skal jeg altså have ryddet op på loftet? Om tre uger er det ikke vejr til weekenden i fjorden, mens vejret er kanongodt denne weekend. Eller i aften skal jeg ordne strygetøj? I aften er det havblik, sol og perfekt vejr for laksefiskeri, eksempelvis. Så kan det da ikke nytte noget, at man står inde og stryger tøj!!? Herregud, det kan vente, det render ingen steder. Og når det er sæson, så er det altså sæson. Lige nu er det bl.a. sæson for bær...

Vi har nogle gode venner, som da de kom for 12 år siden, ikke kunne forstå, at Klaus og jeg kunne finde på, at svare: ja tak, men hvis vejret er godt, kan vi ikke, på en middagsinvitation. Ja, de var faktisk forargede. Men i dag har de fuldt ud forstået det og praktiserer det selv.

Det handler også om opmærksomhed, tilstedeværelse og nærvær. Kig dig omkring og vær dér, hvor du ér, når du er der!! Glem alt andet, det er jo ikke interessant lige nu. Hvad sjov og glæde er der fx. ved at ligge i hængekøjen forestillende, at nyde solen og udsigten, hvis hjernen kværner rundt i udfordringer på arbejdet, regnskaber eller at du skal huske, at købe mælk?

Klaus og jeg er begge to naturmennesker og udelivet betyder alverden for os. Vand og sol er livgivende - ikke noget under at fortidens mennesker tilbad solen. Altså gælder det om, at udnytte det, når Moder Natur viser sig fra den gode side, så kan computer, vasketøj, regnskaber eller middagen vente til de mørke timer - for de kommer jo, det ved vi trods alt. Og så kan vennerne jo tage med ud at sejle i stedet for :-)

Noget af det gode ved at bo her i Grønland, er at naturen ikke er noget vi kører ud og kigger på om søndagen, men vi lever i, og i høj grad med, naturen. Det er den, som bestemmer slagets gang.

I Grønland har vi den bedste sommer nærmest i mands minde - vi er ude, vi er ude, og så er vi lidt ude... vi nyder, vi nyder meget og så nyder vi lidt mere - farver, dufte, lysets spil i himmel og hav, skyernes kreationer, dyrelivet, blomsterne - ja, alt det skønne, som Moder Natur tilbyder os :-))

DERFOR, kære blogvenner, har I ikke set så meget til mig på det sidste. Og måske må I vente lidt endnu, men jeg render ingen steder - det håber jeg heller ikke, at I gør.

Nå, det blev til en længere filosofisk "snak" om vores livsstil og -indstilling - håber du forstår, hvad jeg mener, og at du måske tager noget af det til dig, hvis du ikke allerede lever i nuet??

Håber, at du har nydt billederne undervejs?!

Uf, at være herre over liv og død...

På vores tur rundt i dag mødte hundene og jeg en snespurveunge, som ikke kunne flyve. Alberth hapsede den straks. Havde han så bare dræbt den, men nej, den skulle leges med!! Det er jo ikke til at vide, hvilke skader den havde, og hvilke skader Alberth fik påført den. Det duer bare ikke, så jeg MÅTTE jo få fat i den og lade den dø hurtigt og nådigt. Men det er altså ikke mig!! Folk der har kat prøver det sikkert tit, men at stå der med det bløde, bløde væsen i hånden, mærke hjerteslaget og se de små plirrende øjne. Uff, det er... erdgk!

Craft it forward - vil du være med?

For laaang tid siden meldte jeg mig til Hannes Craft it Forward. Og da jeg så kom hjem fra Danmark denne gang lå disse fine doodlerier i mit dueslag. Jeg kan rigtig godt lide Hannes tilgang til farver, så det glæder mig at se, at Hanne har sat doodlerne ind i hver sin fine træramme malet i sort, grå og gul. Bortset fra farverne minder doodlerne mig om min barndoms paprør med kalajdoskop i. Jeg kunne tilbringe timer med dette forunderlige legetøj - åh, en fryd at studere de fascinerende farver og mønstre der opstod, når jeg roterede røret.

Indtil fornylig kendte jeg ikke ordet "Doodles", men hvem kender dem ikke alligevel i deres oprindelige udformning? Vi har vist alle prøvet at sidde optaget i telefonen, eller til et eller andet møde, mens kuglepennen lever sit eget krøllede liv på papiret?! Og pludselig vokser et sindrigt mønster af former og streger frem af papiret - en doodle. De kan forfines og raffineres bevidst, og i blogland kan jeg se, at doodling stormer frem. Prøv selv at Google ordet Doodle, og klik på Billeder!! Det er en hel kunstform.

Craft it Forward siger sig selv - nu har Hanne sendt et stykke homemade craft til mig, nu skal jeg sende noget tilbage til hende, som jeg selv har lavet samt sende legen videre.

SÅ... de første to der skriver en kommentar her om, at de vil være med, får en gave fra mig, som jeg selv har lavet. De skal så sende noget tilbage til mig, samt sende legen videre. Got it? Jeg glæder mig til at modtage din kommentar.

HavneLIV

Weekenden d. 11.-12. august havde vi loppemarked i vores husbådeforening. Vejret var med os, så der var mange mennesker hele tiden. Vi havde ikke selv en bod, da vi var til bryllup, hvilket I kan se lidt om i et senere blogindlæg.

Et øjebliksbillede søndag formiddag...

Heidi havde indrettet café på hendes husbåd med servering af lækre kager og kaffe. På et tidspunkt var båden ved at kæntre, så mange kom ombord.

Vores nabo Christina tilbød massage, hvilket bl.a. jeg nød godt af.

Jesper og René (drivkræfterne) havde en spændende bod - Klaus "kom til" at købe roret I ser til højre, og jeg kom hjem med det turkise skuffedarium med glasskuffer I ser ude til venstre. Hos mig, skal de rumme alle mine dingenoter :-)

Hvorfor se begrænsninger ved at bo på stenbroen med små børn, når man kan se mulighederne for picnic ved vandet?

Taler vist for sig selv...

Nûno var på besøg fra Aarhus og lod os møde en ung mand, som hun vist kysser lidt på - hvis hun altså kan nå... han er 194 høj og hun er 162... ti hi.......

Vi måtte naturligvis afkøles i havnebassinet - Nûno tog tilløb længe...

Dette billede elsker jeg!! Husbond og to svigersønner arbejder i køkkenet.

Afslapning på tagterrassen. Klaus og Sara sov deroppe en nat
og jeg tog en nat i hængekøjen på dækket en stjerneklar nat.

Nûnos første rensdyr

PLOP! Så poppede jeg op igen i blogland efter en længere pause. Håber I er der endnu! Der er så meget at fortælle, at jeg ikke helt ved, hvor jeg skal begynde. Jeg starter med det nyeste...

Nûno er med hjemme i Nuuk på en kort ferie, hvis formål bl.a. er, at hun ville have sit første rensdyr. Så knap var hun ankommet før hun entrede "vores" båd (ja, selvom hun er voksen og flyttet hjemmefra trives ordet "vores" åbenbart stadigvæk :-), og væk var hun sammen med en ven René...

Når Nûno har sat sig noget for, går hun efter det og så lykkes det som regel!
Et flot skud lige på bladet trods rensdyrets flugt.

2 timers vandren første dag, 8,5 time næste dag, 6 timer tredie dag og 5 timer sidste dag i terræn som dette gør godt, men TRÆT. Det var, da der var 1 time tilbage af sidste dag, at dyret blev skudt efter farmands råd:
Take your time, but hurry up.
Klaus og jeg tog ind til dem den sidste dag med ekstra brændstof til båden.

René viser Nûno til rette - kan man skyde dyret, kan man også selv brække det...

... og bære det HELE vejen hjem :-)

Der er langt, når man har hele dyret på nakken. Så er det, at man er glad for, at det kun var en 1 årig ko
og ikke en stor, gammel tyr!!

Bertram (Nûnos tatovering af en lille isbjørneunge på håndleddet) er også med på jagt.

Det er ikke sådan, at komme på benene igen, efter at Ronja lige fik en kæletur.

Så er hun ved at være tilbage ved Peter og Kirstens hytte.

Tid til at fiske blev der også - gæt hvem, der er torsken!!

Der var ikke bid hos mig.

Klaus steger torsken ganske kort tid efter den var landet. 

Jeg fik plukket 8 kg sortebær med hjælp fra bærplukkeren. I morgen står den på sortebærtærte med chokolade- og marcipanbund. Det er GUF.

Peter ryger meget fisk - her ses hans ryge-hytte.

Vi fik en stak nyrøget hellefisk med hjem.

Tågen lå i fjorden lørdag morgen - her er den lettet en del.

Men på vej hjem kom den igen ind fra havet. Så er det godt, at vi har en kortplotter i båden.

Strandingsfund

Når jeg sådan går og dalrer rundt og holder ferie, koger kreativiteten ofte over inde i hovedet. SÅ MÅ jeg lave et eller andet. Bare noget...

Denne gang var det mine strandfund, det gik ud over. Når jeg er på stranden er der altid et eller andet i lommerne hjem - denne gang fra sidst vi var i Skagen.

Træpindene er fra Skagen er limet på en ramme af ståltråd. Jeg havde ellers sat det på et stykke pap beklædt med noget malet lærred, men Sara syntes det lignede en maleklud, som jeg desperat havde forsøgt at gøre ren. Så det røg ud :-)
Stenen med tang er beviklet med jute. Den anden sten har jeg hæklet om med billigt broderegarn fra Rema 1000 efter inspiration fra Filihunkat.

Dette brædt er også fundet på Nordstranden i Skagen sammen med knivmuslingen og det lille potteskår, som er blevet til et sejl. Tovværket købte Klaus til mig den anden dag ude i Kastrup - jeg er vild med tovværk, og netop denne farve måtte bare med hjem.

Hop i havet...

... eller rettere havnen, det var, hvad vi gjorde i dag.

Sara, som ellers ikke er den store vandhund, hopper i direkte fra Ragna.

Moderen tager det mere adstadigt fra kajen.

Så skal vi lige fri af tovværket... 

...og ud i havnebassinet.

I går var det havet - nærmere betegnet Amager Strandpark - vi hoppede i. Tænk, at vi skulle komme til stranden på denne tur til København i august, det havde vi ikke regnet med.

Skønt, at bade i havet. og kun lidt koldt til at starte med...

Lasse, Klaus' lillebror, kom til staden fra Esbjerg, som en overraskelse til Klaus, der har fødselsdag på tirsdag.

Drengerøvene spillede selvfølgelig bold... Store Klaus og Lille Klaus... nåh nej, det må jeg ikke kalde dem. Men det ér nu altså noget rod, at svigerfar og svigersøn hedder det samme.

Det var ikke sol fra en helt skyfri himmel, men varmt nok til at slappe lidt af i sandet.

Påmønstring - hold k..., hvor er det skønt...

Hold da k..., hvor er det skønt igen at være ombord på Ragna her i Københavns Havn. Solen skinner, det er lunt og jeg slapper bare af med hjernen på krea-mode. 

Jeg SKAL ikke noget og jeg kan gøre lige HVAD jeg vil, NÅR jeg vil. 

Min plads på dækket.

Jeg havde på forhånd bestilt garn på www.garn.dk.
Det kom med posten onsdag - lækker Semilla uld, silke (Tussah tweed) og en spole kamgarn.

Silken lagt sammen med kamgarnet bliver til en dejlig bluse.

Jeg skal jo have strikketøjet i noget :-) så Sara har fundet gamle t-shirts i skabene.
De bliver nu genbrugt og forvandlet til en hæklet kurv. 

Og så kom jeg forresten til at cykle forbi Sommerfuglen på Vandkunsten i går - en ren Aladdins Hule, hvad garn angår. Og jeg ved simpelthen ikke, hvordan det skete, men da jeg parkerede cyklen hjemme på Ragna, lå der sådan ca. 3 kg garn i min kurv!!! ;-) Så nu er der allerede 4-5 kg garn, som skal finde plads i kufferten hjem. Nu må jeg vist hellere blive ombord et par dage, ellers går det da helt galt!

Forresten, hvis nogen har lyst til at besøge mig her ombord på Ragna, må I bare sige til. Send en mail, så laver jeg en kop kaffe.

Opdatering: jeg tager tilbage til Nuuk d. 13. august.