Skal vi mon have ællinger i haven?

Nej, det skal vi nok ikke. Andeparret, som min svoger Mads og svigerinde Helle inde ved siden af, har i haven, får ikke fred for hundene.

Mads og Helle gør ellers deres bedste - ænderne bliver skam fodret med økologisk, grovvalsede havregryn. Ja, ja, kom ikke her! heldigvis er de ved at vænne sig til hundene, så de kommer og spiser hver dag.

Se, hvor fin fjerdragten er - her hos andrikken

I skal også lige have lidt sommerbilleder fra haven...

Naboen er ved at gøre klar til datterens bryllup på lørdag, så de fine dragter er hængt frem til luftning.

Kamikkerne skal lige bleges lidt i solen.

STORT lærred - åh, det er skønt

Jeg elsker STORE lærreder. Problemet med stedet, hvor jeg skal udstille i næste måned, er at der skal bruges flest små malerier. Men ET stort måtte jeg lave...

Bettina Holst inspirerede mig til at finde spartelen frem og så fik den ikke for lidt...

Øverste venstre kvadrant...

 Øverste højre kvadrant...

Nederste venstre kvadrant...

Nederste højre kvadrant...

Maleriet i sin helhed 150 x 100 cm

Cape/sjal - Camomille Wanna Be

Som nogen af jer måske husker, opgav jeg umiddelbart projektet med sjal af det moskusuld, som jeg købte i Thule. (Det skal nu nok blive til noget en dag. Jeg har netop modtaget opskriften fra Arnica.dk på Scilla - det ser spændende ud). 

I stedet kastede jeg mig over noget af al garnet fra "lageret". Jeg havde to nøgler Noro Flower Bed (silke,  kid mohair og uld. Troede faktisk det var Noro Silk Garden, men det var det altså ikke), og der lå også noget tyndt sort merinould. 

Flere af jer læsere havde foreslået Helga Isagers Camomille, som bl.a. Lene har lavet, men jeg har ikke opskriften, så jeg fandt på dette "Camomille Wanna Be."

Det er strikket i ret, og jeg startede oppe fra, midt bag med 7 m og endte med over 500 m på pinden!! 

I starten tog jeg kun ud midt bag, men da jeg nåede sådan ca. skulderbredde lagde jeg endnu to udtagninger ind. Jeg har hæklet to rækker fastmasker og en række krebsmasker i den øverste kant, for lige, at holde lidt på den.

Sjalet er superblødt og let. Lige sagen til en kølig regnsvejrs-sommerdag, som i dag.

Mon det er verdens stærkeste plante?

Grønlands Nationalblomst, storbladet gederams, Niviarsiaq er i alle fald i stand til at bryde op gennem asfalten...

Sådan vil de se ud om en måneds tid, ude i bedet foran.

Lupinerne står på denne regnsvejrsdag med smukke diamanter...

Om ikke så længe vil de danne et violet hav ude foran.

Også rosenroden har i dag iklædt sig diamanter.

Sådan vil de se ud om få dage

Ravne - hvad mon de snakker om?

Søndagens maleri

Her er inspirationen - taget på en af mine ture ud med hundene.

Jeg forstår ikke... Opdatering

...hvorfor en af vores venner, Daniel, ofte siger til Ronja: "Du er ikke en hund!"

Gør du?

Opdatering:

Tak for jeres skønne kommentarer. Nogen spørger hvilke blogge hun bedst kan lide. Da hun er trofast bisidder, når farmand surfer på nettet, er jeg overbevist om, at det er blogge om fodbold!!

Hun begyndte tidligt på dét med bold... her er hun 3 mdr. gammel i okt. 2004.

At skabe motiver via struktur

Lige for tiden står den i maleriets tegn - jeg skal have udstilling igen d. 15. juli, så der sker ikke ret meget andet end maling ud over alt, fingre, hænder, bukser, gulvet... ja, og så selvfølgelig på lærredet :-)
Engang imellem skal jeg dog sidde lidt ned og slappe af med lidt TV, så har jeg strik eller hækling i hænderne.

Dette maleri er nogle år gammelt - jeg vil bare lige vise teknikken jeg har arbejder med inde i den store sæl.

Lettere forsimplet, har jeg malet med mørk maling i bunden, lagt hvid ovenpå, og mens malingen er våd, er der ridset en frihånds-tegning i den. Jeg bruger bare spidsen af en spartel eller træpind - det er ikke afgørende. Tegneriet skal i sagens natur gå tjept, da akryl tørrer hurtigt. Man kan dog blande Retarder i malingen, så det tørrer langsommere.

Når det er helt tørt, kan dele af tegningen fremhæves ved tynde lasurer, dvs. tynde lag af gennemsigtig maling. Her er det godt, at kende sine materialer - nogen farver er mere transparente end andre.

Maleriet måler 80 x 100 cm.

Isbjørn i rensdyrtak... og klart vand

Nu kan jeg igen lægge billeder på bloggen. Det er noget mærkeligt noget, der sker! Det er meget sjældent, at jeg har problemer - jeg er MAC bruger (svoren) både på arbejde og hjemme, og bruger browseren Safari. (Alternativt Firefox). På arbejdet har jeg også en Windows maskine, men bruger den sjældent til opdatering af bloggen - her skal jeg jo arbejde :-)

Nå men, jeg vil lige vise jer, hvad jeg fik lavet i går efter arbejde. Vejret er så dejligt, så jeg kunne sidde ude og arbejde. At arbejde i rensdyrtak støver og sviner en del - det lugter også, så helst ud med det.

Jeg er simpelthen så stolt over, at det lykkedes mig, at lave en isbjørn. Først lagde jeg stykket af rensdyrtak i 35 % brintoverilte for at blege det. Efter et døgn, blev det taget smukt og hvidt op af badet, og lagt til tørre i solen. Så tegnede jeg bjørnen op og savede den groft ud med en lille sav. Og så var det ellers i gang med Dremel'en, file, sandpapir og polering. Til sidst har jeg boret et 1 mm hul tværs gennem dyret, så jeg kan fæstne den på et armbånd i sort sælskind.

Mistbænken er sået til med krydderurter, og rabarberne vokser, som fik de penge for det. Så jeg har rabarber til gode... :-)

Disse stenpikere kom forbi i går - det er sjældent, at jeg ser dem. De kommer åbenbart i maj og rejser igen i september.

Jeg fik lige et par skud, at andeparret, som har slået sig ned inde ved svogeren (naboen), da de blev jaget op af gravhundene. Men det er gentlig ikke så meget ænderne jeg vil vise, men mere havbunden - SE lige, hvor klart vandet er!!

Scilla cape i moskus

Tak til jer alle for bud på, hvad jeg kan bruge det grønspættede moskusgarn til. Nu har jeg prøvet en masse forskelligt, men nej, de to farver "dræber" hinanden. Så nu har jeg bestilt dette mønster til det turkisgrønne moskusgarn hos arnica.dk. Så får jeg nok brugt det spættede på noget andet... en dag.


Øv, lige nu kan jeg ikke lægge billeder på bloggen, så I får et link til Scilla i stedet for!

Opdatering: Hos Kludemutter så jeg dette link til opskrifter på 5 sjaler. Dét er bare smart!

Garn i moskusuld - hvad skal jeg lave?

I Thule købte jeg denne sjalsnål lavet så smukt af Marie Nielsen fra Sisimiut. Hun har lavet den i moskushorn og den er så fin og glat - egentlig mangler jeg ikke sjalsnåle, av, av... men jeg kunne altså ikke lade være!

Birthe Melin Andersen fra Kangerlussuaq laver garn af moskus - verdens blødeste, letteste og varmeste. SÅ LÆKKERT! Af hende købte jeg dette nøgle, som hun selv har farvet "grønspættet" - jeg tænkte nemlig, at den grønne passer perfekt til det turkisgrønne moskusgarn, som jeg købte hos Arnica.

Hver for sig er jeg helt vild med garnet, men når det sættes sammen...??!!
Jeg VED ikke, hvad der sker - det er, som om det "dør"?

Er det måden, det er brugt på - altså firkanterne? Det virker ikke spor florlet, hvilket garnet er i sig selv. Eller...? Hvis ikke jeg følte mig gammel før, så gør jeg det i alle fald nu, hvis jeg tager sådan et sjal på. Det er bare ikke spor "hipt" eller moderne - det er for "tungt". Eller er det bare fordi jeg normalt er til glade og friske farver? Er det i det hele taget muligt, at fremstille et sjal med garnet, så det bliver lidt "yngre"?

Øv, det driller - hvad siger du?

Ville gerne lave sådan en ting, som faktisk kun ligger ud over skuldrene (altså ud til ærmesømmen), lidt ned over nakken og som lukkes foran med en nål. Måske en anden nål? Måske et andet mønster?

Nogen, der har forslag, idé, mønster - respons modtages med stor tak!! Tak :-)

Give away hos Tina Dalbøge

I dag opdagede jeg en ny spændende, lovende og kreativ blog, nemlig Tina Dalbøges. Bloggen har 1 måneds jubilæum og i den anledning udlodder hun en af sine bøger. Bøgerne kendte jeg ikke, men spændende ser det ud.

Tinas "varemærke er, at "se muligheder i simple, ofte bæredygtige genbrugsmaterialer" og det er jo lige i min ånd - og sikkert også din - så kig ind til Tina.

Thulebilleder Picasa album - diasshow

Til de af jer som gerne vil se Thulebillederne, men som ikke kan finde Diasshow-knappen, så skulle skærmbilledet gerne se sådan ud.

Hvis man ikke gider diasshowet for at se hele albummet igennem, kan man holde musen hen over billederne, så skulle billedteksten gerne vise sig - på den måde kan man hurtigt orientere sig i albummet og "læse" sig til, hvilke billeder man gerne vil se nærmere på.

Hun gemmer sig godt og er der endnu

Kan du se hende?

"Hun" er en forhåbentlig kommende ederfuglemor, som har fundet sig et godt sted at ligge på æg - synes hun sikkert selv. Hun ér godt kamoufleret, men hundenæser har det jo med at spore den slags, så jeg er ikke enig. Hun ligger nede ved vandet, 1 meter fra stien langs kysten, hvor vi går hver dag med Ronja og Alberth, de to små lav- og firbenede. Så nu tager vi ingen chancer og går en anden vej!

Måske skulle man ligefrem sætte et skilt op, så andre gør det samme? Hmmm....

Jeg var dog nede at kigge til hende i dag - og hun ligger der endnu, stiv som en saltstøtte, når man nærmer sig - ikke så meget som et blink med øjet, ser man.

Jeg listede hurtigt af, men mødte en af vejens unge piger, som havde tænkt sig, at holde grill/klassefest 10-15 meter derfra!! Årh, ved du hvad... de lovede, at flytte længere hen langs kysten...

Nu håber jeg bare, at den vordende mor kan få fred og ro længe nok til at få ællingerne i vandet. Hvor længe mon hun ligger på æggene?

Husbonden synes bare jeg skal sætte mig derned og holde vagt døgnet rundt!! Han kan nemlig ikke selv, da han er i Danmark lige nu, ellers havde han gjort det ;-)

Ganske enkelt: VIDUNDERLIG tur til Thule

Så er jeg hjemme igen fra turen til Thule Air Base - det har holdt hårdt! Jeg er helt forstyrret og har simpelthen tabt mit hjerte til dette afsides sted højt mod nord i Grønland. Et sted med arktisk ørken, indlandsis, rigt dyreliv og en masse søde mennesker. Og hvor en dansk virksomhed, Greenland Contractors (GC), driver et lille og meget velorganiseret by-samfund for de 150 amerikanere, som passer missilforsvaret på basen. GC havde jubilæum og havde stablet et utroligt arrangement på benene og alt klappede, set fra mit synspunkt. Det har ganske enkelt været helt fantastisk og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige...

Jeg har selvfølgelig taget et hav af fotos. Det har taget enormt lang tid at rydde op, vælge ud og skrive tekster til. Men nu er der et offentligt Picasa album, hvor billederne tilsammen danner en lille beretning om min tur, og om hvad det er for et sted. En beretning man kan blive klog af - man kan også bare nyde de mange smukke billeder. Du skal være så velkommen i albummet (klik på Diasshow). Et smugkig:

D-Launch - et stykke velbevaret historie fra den kolde krig. 

Basen og Nordfjeldet i baggrunden.

Jeg fik en gave - en helikoptertur (sammen med Sweathearts) til indlandsisen 

(Pituffik Gletscheren), Den Grønne Dal med moskusokser og

fuglefjelde med enorme søkonge kolonier samt champagne på toppen af Dundasfjeldet.

Søkongerne

På toppen af Dundasfjeldet i helikopter og med champagne. 

Moltke Gletscheren i baggrunden. Den ligger i fjorden nord for basen 

- det eneste sted i verden, hvor man kan se TRE kælvende gletschere på én gang.

Café Cool i Community Centeret, hvor jeg udstillede mine malerier med succes, tør jeg nok sige.

Besøg albummet og se meget mere - du vil ikke fortryde det!

Jeg har ikke været i blogland i en uge nu, men jeg tager revanche i weekenden.

Jeg glæder mig til at komme rundt til jer alle.