Garnet er håndfarvet og består af bomuld og bambus. Det er nu forvandlet til en strikket lækker & blød, lang & rummelig "t-shirt".
Efter længe at have grundet over, om der mon var nok garn til en bluse, fandt jeg dette sted på nettet: www.knittingfool.com, hvor man kan beregne, hvor meget garn man skal bruge til forskellige modeller... da jeg var færdig med nedenstående model, havde jeg 60 cm garn tilbage!!!
Da jeg skulle strikke ærmerne vejede jeg gar... ikke mere garn, ikke længere ærme :-)
(Sitet har også en generator, hvor man ved at indtaste sin strikkefasthed, kan generere sin egen opskrift på bl.a. en top-down-sweater. Jeg er tit stødt på top-down-strikkede bluser rundt omkring i blogland, og har aldrig selv prøvet at strikke en. Dét med, at man kan prøve den undervejs og rent faktisk kreere undervejs, tiltaler mig umådeligt. Jeg keder mig, når jeg bruger opskrifter).
Jeg søgte også inspiration i denne PDF guide, som fortæller om principperne i top-down-modellen. Jeg brugte dog min egen metode: Jeg fandt ud af, hvor mange cm jeg ville have rundt om halsen, og ved at kende min strikkefasthed, regnede jeg ud, hvor mange masker jeg skulle slå op. Og så giver det helt sig selv, hvis man følger principperne... knit, knit, knit...
På p. nr. 4,5 gik det tjept. |
Jeg skulle selvfølgelig tilføre den ellers "kedelige" model et lille "touch" i form af en ulo. |
For at fremhæve ulo'en har jeg broderet rundt om den med bagsting i dobbelt strømpegarn. Kanterne er hæklet i samme garn med krebsemasker. |
På bagstykket er den samme ulo uden broderi. Mon ikke også den skal have samme "streg". |