Ny lovende blog her i blogland

Sara - den ældste trolleunge - har kastet sig ind i blogland og startet egen blog.

Hvis I er interesserede, kan I finde hende her, og evt. følge bloggen:

http://saramus.blogspot.dk/

Hun er, ligesom den yngste trolleunge Nûno, meget kreativ og er begyndt at dyrke dén side af sig selv. Hun er interesseret i boligindretning, mad, sundhed m.m. Hvis du har lyst, så skriv gerne om hendes blog og hjælp hende på vej i blogverdenen.

Dyb koncentration og stor glæde

Jeg har netop afholdt de første to workshops udi glassets fascinerende verden her i weekenden. Der blev arbejdet med stor entusiasme, fordybelse og glæde; og meget koncentreret  

Man kan næsten "høre" koncentrationen... :-)

Der tænkes og processen nydes

klar til ovnen

et lille kattefad klar til ovnen

Det var samtidig rigtig hyggeligt, og flere af deltagerne har valgt at melde sig til endnu engang. Og det kan jeg godt forstå. At arbejde med glasset er virkelig dragende og udfordrende – på den gode måde. Nogle af de ting der blev kreeret ér brændt, bl.a. juletræerne og fisken her...

De færdige juletræer

Ti fisk - den ene i fuld fart :-)

...andet ligger i ovnen lige nu, og det sidste bliver brændt de følgende dage.

Det har været en virkelig fornøjelse og jeg nyder i dén grad, at give ud af dét jeg efterhånden har lært og tilegnet mig af viden og kunnen.

Hvem af dem er torsken?

Prøv lige at se det gebis her...

...det sidder på denne store, ikke ret kønne torsk.

Vores gode veninde Karin er i Nuuk for at arbejde en kort periode, og hun ville gerne ud at fiske.

Og fisk, det fik hun. Jeg tror hun hev 35 kg i land, inden hun følte sig nødsaget til at stoppe -vi skulle jo hjem igen.

Torsken her måler 92 cm og vejer 8,3 kg.
Og vi spørger ikke: hvem af dem er torsken ;-)

De livgivende gæller

Næsten hver gang Karin hev snøren op, var der mange fisk på, ja helt op til SYV fisk på samme snøre

Og Karin skulle selv i det kolde vand. Hvad er temperaturen?
Hmmm... jeg vil gætte på 3-4 grader. Selvom hun er vinterbader, kom hun dog hurtigt op igen ;-)

Efterårets smukke farvepalet

Laklav i de særeste formationer

Og vi skulle da have frokost og en kop kaffe på terrassen inde ved hytten.

Sådan KUNNE det have det ud, da vi sejlede hjem, men gjorde det ikke. Farten var nemlig ikke bare sat ned, men betragteligt ned. Da vi skulle fra Rødfiskehullet, som vi kalder stedet, hvor vi fisker, kunne Klaus ikke forstå, at båden trods mange omdrejninger, ikke tog fart. Det viste sig, at en af propellerne i duoprop'en var faldet af!! Det skal ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre. Men det må ikke have været spændt ordentligt, så værkstedet, der netop har haft båden under reparation, har et forklaringsproblem!

Naturens (vand-)skabte værker...

Jeg har lige været ude med de to små firbenede...

... og selv om solen skinner og himlen er blå, er det koldt, for der blæser en strid vind. 

Alligevel fik jeg kameraet med 

– det er ikke blevet til megen fotografering det sidste halve år, men nu vil jeg igang igen.

Frosten har indtaget vandpytterne og har forvandlet dem til de smukkeste abstrakte værker... se selv:

Et dejligt billede af den lækre sweater...

... og af storesøster Sara, som her poserer - jeg er overbevist om, at hun forsøger at overbevise lillesøster om, at den passer storesøster meget bedre!!

Ak, ja, som Anne skrev - jeg må vist se mig overhalet indenom!! ;-)

Sweater og tørklæde - Hvad skal man med en mor...

...når man kan selv?!

Den yngste trolleunge har givet sig i kast med strikkepindene og er nu næsten færdig med denne sweater. Mor her har ageret strikke-hotline, men ellers har hun klaret det selv efter en norsk opskrift.
Øverste kant havde et diagram, hvor hverken jeg eller Nûno fattede en meter. Men så Googler man da bare sætningen, og så er det klaret :-)

Hun har også hæklet dette tørklæde i uld - storesøster er også i gang med et, bare blåt. 

Gad vide, hvor langt hun er nået? Får vi et billede, Sara?

Nå, men jeg kan da vise nogle af de cardigans, som jég har lavet til Nûno ;-)

Denne her har I vist set, eller? Nå, men den er strikket efter eget hoved i Duo, et tyndt uldgarn fra Design Club.

Denne er lavet i et lidt tykkere silke/uld garn. 

Den er strikket, så den har en form for talje.

Og den sidste i et tyndt alpakkagarn - også efter eget hovede på p. 4.

Blot ses mønsteret ikke på dette mørke foto. Men ellers samme talje, som på den forrige.

ALDIG, ALDRIG, ALDRIG bliver jeg træt af...

ALDRIG, ALDRIG ALDRIG bliver jeg træt af isen og dens smukke farver.

Havet, himlen og isen er en evig kilde til inspiration - og det ses klart i mine glaskreationer. 

For de af jer, som har lyst til at se mine seneste kreationer udi glasset univers: klik her :-)