torsdag den 29. august 2013

Gamle fund - plantefarvet garn

For nogle uger siden ryddede vi voldsomt ud på loftet. Jeg tror vi smed 1.000 kilo ud - ja, du læste rigtigt! 1 ton af aaalt muuuligt, som vi går og gemmer. Rigtig meget kom på genbrugsstationen, så andre kan gøre brug af det, tøj til Røde Kors og resten til affaldsforbrændingen. Jeg havde hjernerystelse, så jeg sad bare og "var med", mens Klaus knoklede.

Noget af det vi IKKE smed ud, og som jeg havde glemt alt om, var mine opskrifter og prøver på plantefarvet garn. Det er lavet helt tilbage i 1978 eller der omkring. Min engelsklærer Frk. Larsen holdt kursus i aftenskolen, og vi var selv ude at hente alle planter. Også dengang holdt jeg umådelig meget af naturen :-) og farver - de gør mig glad i låget!!

Cirklen i sin helhed.
Noget af garnet er ubejdset, men ellers bejdsede vi det først med fx. alun, kobber, jern, krom eller vinsten. Den samme plante på forskellige bejdser giver forskellige farver og toner.
Lækre blågrønne farver - planterne set fra venstre: Kastanie/Indigo, Perikon/Indigo, Knopurt, Vau/Indigo, Rejnfang/Indigo, Kastanie/Indigo, Gyldenris/Indigo,  Birk/Indigo, Knopurt/Indigo, Hassel/Indigo, Birk/Indigo og Birk/Indigo.
Jeg husker, at jeg fik nogle frø af planten Vau (Reseda), som jeg såede i fars og mors have og de kæmpede med den i mange år - den var simpelthen ikke til at udrydde.
Her er det fra venstre 3 x indigo, Cochenille x 6 på forskellige bejdsninger, Kastanie, Rejnfangblomster, Cochenille x 4 samt Tørstetræ, Valnød og Krap.
Fra venstre: Cochenille x 6, Cochenille/Indigo, Krap x 2, Cochenille x 6 på forskellige bejdsninger samt Følfod, Hassel, Følfod og Birk.
Fra venstre: Hassel, Kastanie x 2, Rejnfang blade, Gyldenris, Birk, Lyng, Valnød x 3, Perikon,  Valnød x 2, Lyng, Valnød, Birk, Valnød/Indigo, Lyng/Indigo samt Vau
Egentlig har jeg ikke noget at bruge farvecirklen til, men nu hænger den og pynter på min opslagstavle.

En sjov lille historie: Jeg brugte en stor sort emaljeret gryde på 20 liter til plantefarvningen. Kort efter vi var kommet til Grønland i '88 stod naboen en dag på dørtrinnet: Jo, altså... hmm... han havde en lidt underlig forespørgsel. Ja? Jo, om jeg måske havde en stor gryde? Jo, det havde jeg da. Han kunne låne den store gryde fra plantefarvning. Men hvad han dog skulle? 
Jo, altså... han skulle... øh, koge noget specielt... Ja. Hvad?? Jo, altså... en sæl-penis. Og sådan en er stor, så han behøvede en stor gryde. OKAY! Man koger den, piller kødet af, så kun knoglen er tilbage. Den ligger så til pynt. 

onsdag den 28. august 2013

Direkte fra sommer til vinter

Det er helt uhørt! 
Her til morgen d. 28. august var Nordlandet på den anden side af fjorden dækket af sne!!

På terrassen lå der sne - det er mindst 3 uger før end det plejer. I går var det store hagl.

Fjeldet Lille Malene var også dækket af sne - her set fra havnen.

De unge tog sommeren med til Danmark - de kan GODT se, at komme tilbage!! ;-)

tirsdag den 27. august 2013

Punkterede cykler og solbriller - en idé

Nu er de sidste unger rejst og Klaus og jeg sidder som to punkterede cykler i hver sin stol!

Begge troldetøser og deres kærester har været hjemme på ferie og det har været skønt!! Men også hårdt. Vi følte os hensat til "gamle dage", hvor vi var på farten hele tiden i vores store jolle Vilma'en, og dårligt fik pakket ud fra sidste tur, førend vi skulle afsted på den næste. Forskellen er, at dengang var det os, der drev værket, og vi var de unge. Nu er det børnene der er unge, dem der har kræfterne og driver det, og vi følger med så godt vi kan. Nu lyder det som om vi er blevet gamle - det er vi naturligvis ikke ;-) men vi kan godt mærke, at vi ikke har samme behov mere og at vi har mere brug for ro.

Skønt har det dog været - dejligt at være sammen alle sammen og lære svigersønnerne lidt bedre at kende. Og både jagt og fiskeri bar frugt - de billeder må I se lidt senere.

I dag vil jeg nøjes med at give jer en idé til brilleophæng, som fungerer. Vi har haft sommer hele august, mens ungerne har været her, hvilket har givet anledning til at bruge solbriller - og dem har vi nogle stykker af ;-)


De fleste af jer har sikkert set billeder af de briller de gamle eskimoer brugte - et stykke træ eller ben, hvori de havde skåret smalle sprækker. Der var en grund til at de brugte dem - den arktiske sol er rigtig hård ved øjnene. Eskimoerne kunne ikke sætte mørke glas i, som vi gør i dag, men de smalle sprækker begrænsede lysindfaldet.

Jeg tog at stykke strandingstræ, gav det lidt patina med akrylmaling, to skruer i og en brillesnor på tværs. Volia - et brillestativ er født. Det hænger nu på væggen i bryggerset og brillerne ligger ikke længere og roder alle vegne med ridser og skrammer til følge. Nemt er det og vi ved altid, hvor de er.

Jeg brugte også idéen med brillesnoren på min opslagstavle til alle min arbejdsbriller, hvilket jeg viste tidligere på sommeren - det fungerer endnu :-)


Forresten - musikken i filmen om sejlads i isen er af den canadiske gruppe Kashtin. Det er noget af min yndlingsmusik og jeg hører det ALTID, når jeg maler (og synger med, selvom jeg ikke fatter et ord af Inuktitut-sproget).

Fra Wikipedia: Kashtin were a Canadian folk rock duo in the 1980s and 1990s, one of the most commercially successful and famous musical groups in First Nations history.[1]
The band was formed in 1984 by Claude McKenzie and Florent Vollant, two Innu from the Maliotenam reserve in northern Quebec. The name Kashtin means "tornado" in the Innu-aimun language, but was also chosen as a pun on the English language phrase "cashed in", in response to friends who alleged that the band was selling out.
I kan se en video med dem her.

lørdag den 24. august 2013

En helt vidunderlig sejltur i isen - nu virker filmen ;-)

OPDATERING: Nu virker filmen ;-)
Den første nattefrost er kommet (så nu er bærrene gode :-), krydderurter og rabarber er høstet og planter taget ind fra mistbænk og growcamp for at forlænge sæsonen lidt.  Snespurvene er så småt begyndt at samles i flok, inden den lange rejse mod vinterkvarteret. Det er omkring to uger førend det plejer - måske får vi en streng vinter?

Selvom vinteren nærmer sig, har vi stadig helt vidunderlige sommerdage ind imellem.
I får her en lille film om en vidunderlig dag med sejlads i bunden af Godthåbsfjorden, hvor indlandsisen smider is ud i fjorden. Vi ser det lerede ferske vand blande sig med det salte friske fjordvand. Vi sejler rundt om det mægtige Fuglefjeldet (Innajuattoq), som desværre ikke rummer fugle mere - dog bor her enkelte skarver. Det orange lav, næret af fuglenes guano, ses endnu. 

onsdag den 21. august 2013

Gravhund i glas

Har vist helt glemt, at vise den gravhund jeg lavede i glas ovre hos Inge i Sverige - det var mit første forsøg udi glasfigurer. Nu er den monteret på et stykke strandingstræ og husbond fik den i fødselsdagsgave.


Flere har spurgt til om mine glasfigurer kan købes selvom man ikke bor her - det kan de godt.  Porto på købers regning. Betaling via webbank eller Paypal.
Figurerne vist her kan dog ikke købes, da de er i butikken nu, men da jeg gemmer mine arbejdstegninger, kan man bestille. Send blot en mail til: dorit3900 (@) gmail (punktum) com.

tirsdag den 20. august 2013

Kreationer i glas, sten og drivtømmer

Bloggen har ligget stille i lang tid nu og blogland er blevet forsømt. Børn og svigerbørn er hjemme på ferie, så tiden er fyldt op med at arbejde, gå på jagt, sejle, fiske og se på hvaler - I får lidt billeder senere, bl.a. af et fantastisk møde med en pukkelhval. Men lige nu får I lidt kreativt igen...

Jeg har haft tid at arbejde lidt med glasset - her ser I nogle af kreationerne på vej til butikken. 


Ca. 50 cm højt stykke strandingstræ med små fisk.




Disse fisk var noget af det første jeg lavede - de er solgt, undtagen en. Og jeg har et par bestillinger, så det er rigtig fint.


Dette billede på 24 x 30 blev også solgt med det samme.




fredag den 9. august 2013

Jagt efter rensdyr - fangst: hvalfotos!

Den yngste trolletøs Nûno og hendes kæreste Søren er hjemme på ferie lige nu. Onsdag tog de afsted i fjorden sammen med Klaus for at gå på rensdyrjagt. Jeg måtte blive hjemme, da jeg skulle passe butikken :-) De tog selvfølgelig en masse billeder og de er hammergode - så dem skal I da se ;-)

De var ikke mere end lige kommet ud af havnen, da de så to pukkelhvaler tumle rundt - og som førstegangsbesøgende i Grønland skal Søren selvfølgelig opleve dem. Klaus sejlede hen til dem, men holdt sig på behørig afstand, så de ikke bliver forstyrret. Han slukkede motoren og lå bare og drev. Pludselig ændrer en af hvalerne kurs og førend de ved af det...


... passerer den lige foran båden. Den hvide luffe kan blive op til 4,5 meter lang, 
det siger lidt om størrelsen. 

Hvalen er mellem 15-17 meter lang og vejer 25-30 tons
Pukkelhvalen viser sin hale, når den dykker
Isfjelde fik de selvfølgelig også at se...
Her ser man rigtigheden af, at størstedelen af isfjelde ligger under vandoverfladen.
Vandfaldet på Sermitsiaq er også en fast del af et førstegangs besøg
Himmel og hav
Fotosession på en lille ø med smukke klokkeblomster og Niviarsiaq (gederams).
Fotosession i fjorden - der er lige nu en masse is, og de kunne ikke komme så langt ind i fjorden, som de gerne ville.
Her ses det, at Søren er betydeligt højere end lille Nûno... (ti hi, Nûno)
Efter et par timers gang op, op og op, kom de op i tågen. Vinden var rigtig og de så faktisk 4 rensdyr, men dyrene så desværre også dem...
...hvilket Søren ikke var helt tilfreds med!!! Han ligner faktisk en lille dreng, som nogen har stjålet legetøjet fra ;-)
(ti hi, Søren)
Vi prøver nok igen i aften, når min vagt er overstået, så jeg kan komme med.
På lørdag kommer den ældste trolletøs Sara og hendes kæreste Klaus hjem på ferie - de bliver skønt, at være sammen allesammen. Vi skal bl.a. til bryllup i fjorden - det er Saras veninde Nivikka, der skal giftes med sin hollandske Jasper i den nedlagte bygd Qoornoq. Og så skal vi selvfølgelig på jagt igen...

Og så er det vist tid, at få noget krea på bloggen igen... jeg er i gang med glas.

torsdag den 8. august 2013

Selvfølgelig er naturen levende...

... selv klipperne. Ser du måske ikke en masse dyr og mennesker her?
Sten har altså en sjæl...






tirsdag den 6. august 2013

Jeg får ALDRIG nok...

... af naturen og dens fantastiske skønhed - blomsterne her gror på klipperne derude, hvor himmel og hav går i ét. De gødes godt af alle søpapegøjernes og havfuglenes guano, så de strutter af sundhed...







Selv under vandet "blomstrer" det...



søndag den 4. august 2013

Ronja leder efter mus

Ronja elsker at snuse rundt ude i lupinskoven - hun er helt sikker på, at der er mus. Og hun har nok ret1

fredag den 2. august 2013

Jo, der var bid i mere end én forstand!


Jeg fangede 3 laks med flue på fisketuren til Island. Egentlig fik jeg syv laks på fluen, men mistede de fire. At hive fisken på land er noget af en kamp, hvor man skal passe på, at laksen ikke smutter igen.

Når jeg siger "bid i mere end én forstand", henviser jeg til den ceremoni der afholdes om aftenen, når man har fanget sin første laks. Det var grænseoverskridende!! Min guide Sippi holdt en tale og kom med laksen på et sølvfad, og så skulle jeg ellers bide den lille rygfinne af og sluge den!!!! Efterfulgt af et glas islandsk snaps og et bid i en citron. Jeg var overbevist om, at DÉT gjorde jeg IKKE, men... tjae... det lå ligesom ikke til højrebenet at lade være :-)

Mobilfoto - derfor den ringe kvalitet :-)
Jeg havde en del snak med folkene på Island om det her med Catch and Release. Islændingene vil jo selvfølgelig passe rigtig godt på deres fiskebestand og derfor sætter de mange steder laksene ud igen. Faktisk er der ikke mange elve tilbage, hvor det er tilladt at beholde fangsten. Heldigvis er Laxa i Kjos en af dem, hvor man må beholde fangsten. 
Jeg bor jo i Grønland - I'm catching for food - hvilket jeg tillod mig at sige, en dag de ville have mig med til Bugda, hvor laksene skal sættes ud igen. Fint, at man passer på sin bestand, men hvorfor så fange dem? Bare fordi vi mennesker vil have sjov?! Ja, kulturen er forskellig og vi ser forskelligt på tingene.
Kristin sætter en laks ud igen. Den var måske 7-8 minutter om, at komme sig efter at have været på land, blive mærket og målt.
Årets første rigtige sommerdage kom til Island sammen med os. Dog havde vi en enkelt dags regn, hvilket er bedst for fiskeriet.
Jeg er ikke sikker på, at blive inviteret igen næste år. Vi kvinder var jo med på denne tur, og det var os, som fangede langt størstedelen af de 30 laks, som holdet fik. Vi boede på lodgen, som ses helt ude til højre i billedet.
Det var fantastisk at stå ved elven og bare være sig selv med sin fiskestang.
Verdens gang?? Hvad rager det mig ;-)
Klaus havde ALDRIG troet, at han skulle se mig stå og fiske 10 timer og så oven i købet i regnvejr. 
For nogle af mændene er fiskeriet ikke for sjov - udstyret er i orden.
Også deres biler er i orden :-)
Vores tre guider Sippi, Ole og Kjartan.
Man kan vel blive træt!
Der er fænomenabelt smukt i dalen - kun 50 min. kørsel fra Reykjavik.
Der er masser af fugle, heste, køer og får ikke mindst.
Klaus fisker i mundingen.
Det er vigtigt, at få væske nok, når man er ude... :-) Klaus og Ejnar.
Lidt humor er ikke af vejen.