Sæl på en søhest

Nu er der nok nogen, der tænker: "hvad dælen har hun nu gang i? En sæl på en søhest? Det kan man da ikke."

Men det er ikke helt lyv - se bare her:

Det var Klaus, der spottede sælen, da han var ude med hundene i morges. Den lå på en isflage nede foran huset (det er en voksen han af Grønlandssæl).

Og se lige formen på isskossen - deraf overskriften ;-)

Her kommer isflagen drivende hen mod skossen, der ligner søhesten.

Lækre hæklede indefutter

Samme sted som jeg købte opskriften til uglehuen, som jeg viste i sidste uge indlæg, fik jeg opskrift på disse nemme inde-futter. De er lavet af almindeligt strømpegarn og et lidt tykkere strømpegarn lagt sammen. Også på hæklenål nr. 6.


De er også superhurtig at lave (højst 1 time til hver) og opskriften indeholder igen mange størrelser.

Det er bevidst at jeg har hæklet kanter på - det er min egen tilføjelse - og at de er i forskellige farver.

Futterne er nemme at have med i tasken, hvis man skal på besøg et sted. Ligesom man kan have flere par liggende til gæster, hvis det er lidt fodkoldt.

Jeg havde egentlig tænkt mig at lægge formgummi på sålen, men nu er de taget godt i brug, og jeg er blevet dybt afhængig af dem. Men de skal jo vaskes ind imellem, når man sådan futter rundt...

...så det blev lige til et par mere i Álafoss Lopi lagt sammen med alm. strømpegarn på nål nr. 7.

Orden må der til - nogen gange :-)

Jeg har en stol i stuen, hvor jeg altid sidder, når jeg ser TV, strikker, hækler m.m. Jeg gider jo ikke sidde inde på mit værksted og strikke helt alene fx. Altså bliver der nemt rodet rundt omkring min stol: bøger, noter, garn i massevis, strikkepinde, hæklenåleetui, nålepude, saks... you name it... Klaus er meget tolerant, men ind imellem synes han, at jeg breder mig, og det har han vist ret i!

Nu er garnet sorteret i plastikkasser (til legetøj :-) og står på værkstedet. Fremme er kun det garn, som p.t. er i gang og det ligger i en pæn sort kasse af stof. I reolen bag min stol havde jeg ikke rigtig plads til bøger og opskrifter. Så samlingen af gravhundefigurer (som ikke ér noget, men som alligevel betyder noget) måtte vige pladsen og fik til gengæld eget hjem i denne kasse på væggen, lavet af en gammel vinkasse. Kassen malede jeg med sort akrylmaling. Satte et print af Ronja bagest i kassen og op på væggen med det.

Nu er der plads til bøgerne.

Opskrifterne/papirerne fik plads i en A4 mappe, hvis afskyelige blå plastik ikke skulle vanære min reol, altså måtte den have et betræk syet af stof fra lageret (det er derfor det er godt, at have et lager :-)

Betrækket gav plads til et par lommer indvendig, og jeg fik anledning til at ryde op i alle papirer, print, små hæfter, notater m.m. Bl.a. fandt jeg min afdøde mors hækle-hæfter fra "guderne-må-vide-hvornår". Opskrifterne er gamle og ikke så moderne ja, men der er altid inspiration at hente.

Og nu er der orden! I hvert fald så længe det varer...

Filtet strikkeprøve -> kaffevarmer

Jeg havde en strikkeprøve liggende (Sandnes Fritidsgarn), som jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle bruge til. Men så manglede min 2 personers stempelkande en frakke - i vaskemaskinen med prøven og klippe, klippe, klip... så havde kanden frakke på.

Ingen syninger - bare klip! Frakken er snøret "i ryggen" 

med en strimmel turkis ruskind, som lå i rodeskuffen.

Når man ikke kan stoppe...

Der er 17 andre ting, jeg også vil lave

men jeg skal liiige have en mere.... 

de skulle slet ikke syes sammen endnu

men jeg skulle altså liiige se det... 

slemt vanedannende

og så behøver man ikke forholde sig til andet... 

er det dét, man kalder overspringshandlinger??

Gravhunde-nydelse...

 Ronja elsker at rulle sig i sneen... en rullepølsehund :-)

Memory lane - Mine allerførste hæklerier

Inspireret af Madames indlæg om Små Tidsmaskiner gik jeg forleden på loftet for at finde min lille ønskedukke frem. Hun er nemlig iført mine allerførste forsøg udi hæklingens kunst. Hvor gammel har jeg været? Jeg ved det ikke, men i hvert fald gammel nok til at holde ("forkert", sagde min mor i hvert fald) på en hæklenål. Og lille nok til endnu at lege med dukker. Måske 8 år?

At se hende her bringer mange glemte minder frem...

Først skulle hun have trusser på - det er vist uld, mens resten er i et eller andet afskyeligt akryl. Hold op, hvor jeg kæmpede med de masker, og stolt var jeg da det lykkedes. Det var vel her jeg grundlagde glæden ved at hækle.

Huen er vist kommet til dengang mine tøser var små. Jeg tror dukken er fra starten af tresserne, 

og tænk både hun og tøjet har overlevet tiden med mine tøser også.

I det hele taget var det ret nostalgisk at sidde og rode i kassen med dukketøj fra pigernes tid. Havde helt glemt, hvor flittig jeg, men mest min mor, var. Der er simpelthen ALT i dukketøj - syet, strikket og hæklet (Dukkerne er i øvrigt også gemt - både mine og pigernes). Min mor har virkelig gået op i det, har skabt tingene i stor kærlighed til de børnebørn, som var 4.000 km væk - og det er her jeg får en klump i halsen... 

Nu, hvor både min far og mor er væk, får tingene en ny betydning - en ny værdi.

Grønlandske muffedisser i Kina

Martin er nu taget til Beijing i Kina for at tage endnu en tørn med undervisning af de kinesiske gravør-elever til hvem jeg strikkede muffedisser / håndledsvarmere med perler. Martin ville gerne have gaver med, og så var det jo, at jeg kom til at sige ja til at lave dem.

Han har nu sendt billeder - så her er holdets kvinder med håndled i alskens farver.

Martin synes vi skal kalde os "glædesspredere", så jeg er sikker på, at pigerne blev glade.

Tak for det, Martin - pigerne er rigtige fine!! 

Hue i moskusuld - en blødhed, som ikke kan beskrives!!

Sara, Troldetøsens storesøster (de kaldes Troldetøser, fordi de hedder Trolle til mellemnavn) ønskede sig en hue i moskusuld. 

Jeg fandt denne smukke, smukke 2-tråede marineblå, som er så blød, at jeg ikke kan finde ord! 

Jeg ville ønske, at I alle sammen kunne få lov til at mærke - det er ubeskriveligt. 

Garnet bliver produceret af Anita Høegh i Sisimiut. Det koster 399,- pr. 50 gram, og der er gået 50 gram minus 10 cm :-) til hue og kant på halsedissen.

Huen er fnugLET og fylder ingenting.

Huen er strikket på rundp. nr. 3. Dvs. først ville jeg hækle den og som du måske kan ane er den hæklet i et "bælte" lige der hvor ørerne sidder, for at få den tættere - mønsteret er "Starstich". Men da jeg kunne se, at det ville sluge for meget garn, skiftede jeg til almindelig glatstrik. 

Ribkanten er strikket på til sidst.

Halsedissen er strikket i det samme garn, blot petroleumsfarvet på p. nr. 5,5 i et gammelt mønster jeg havde liggende. Jeg vil tro, at jeg har brugt 35-40 gram her.

Måske kan blødheden fornemmes på dette billede, hvor man kan se alle de små fibre "i silhouet". Moskusuld siges, at være 8 gange varmere end alm. uld lavet af får/lam. Det er meget lettere og som sagt ubeskriveligt blødt.

Nu vil jeg se, at få det vasket og sendt afsted til København. Det er lige før jeg ikke vil sende det med posten - det er dyre sager, som Sara skal passe godt på.

...og lige om lidt hører jeg vel fra den mindste Troldetøs...

Dagens fotofangst

Endnu en isdiamant...

Ryler - de eneste vadefugle, som overvintrer i Grønland.

Smukt frossent vandfald.

Da jeg skulle forcere den frosne elv, for at komme over til vandfaldet, ville hundene selvfølgelig med. Men da Ronja nåede ud på de frosne isflager, hvor hun flere gange gik igennem, skulle hun pludselig ikke videre. Og hvad gør man så?? Ja, man fryser da bare i stillingen, og bliver stående skælvende i forventning om, at mor kommer og redder én! Og selvfølgelig gør mor det! Ronja blev båret tilbage igen, og så skulle hun ellers ikke med over mere!!

En flok ravne har fundet et eller andet spiseligt i isen, som nordenvinden har presset ind i nødhavnen.
Hvad det spiselige er, vil jeg helst ikke tænke på. Det brunlige I kan se i forgrunden af billedet er vandet fra et kloakudløb, som jeg tror er løbet over - i hvertfald, hvis man skal dømme efter lugten!

Jeg bor lige ude for enden til højre i billedet.

Eftermiddagstur som mental ventil

Jeg tror billederne taler for sig selv...

Hæklet uglehue

Jeg købte en opskrift på etsy.com på denne uglehue, som jeg hæklede til en kollegas 2 årige datter. Opskriften indeholder mange størrelser. Den er også superhurtig at lave, og "Feather stiches" er ret sjove at lave... Den er hæklet i Naturuld på hæklenål nr. 6 (skulle egentlig være 6,5, men det havde jeg ikke, så gik jeg bare op til en størrelse 3 år i stedet for).

At tøsen så ikke vil gå med huen er en anden sag. Nye ting accepteres åbenbart ikke sådan lige uden videre;-) - heldigvis har jeg en god kollega, som var frisk på at stå model... ;-)

Pimp din kjole

Jeg har en cowboykjole, som er utrolig behagelig og som hænger på mig så tit som muligt. Den trængte (eller rettere jég gjorde :-) til lidt farve. Alle de ensfarvede mørkeblå knapper røg af og i kom et mangefarvet udvalg fra "bolsjedåsen"! 

Ronja er min ven

Hun ER nu min ven. Kommer ud, mærker hvor råt, vådt og koldt det er, skynder sig at tisse, stiller sig an i de våde sneklatter og kigger på én: "Mor, nu har jeg tisset, skal vi så ikk' gå ind igen?"

Jo, det kan du tro, min ven...

Fotoleg og det kedelige Grønland

Har leget lidt i Photoshop med et billede jeg tog på en af mine ture af en sten kastet på isen. Synes at det er meget malerisk...

Og så skal I ellers ikke tro, at Grønland er lutter fantastisk natur, idyl, smukke scenarier og solskin. 

Idag f.eks. ser udsigten sådan ud. Himlen er tung af grå og snevejrstunge skyer, det er koldt, vådt, trist og blæsende... Det værste er, at hundene jo skal ud alligevel, så jeg må jo te'et!

Spurvene putter i gærdet. De burde ikke have været her nu - de skulle forlængst have begivet sig ud på deres lange rejse mor sydvest. Mon de bliver pga. Restaurant PIP, som serverer god mad?

Jeg håber det ikke. Håber de tager afsted, for jeg er ikke sikker på, at de kan klare et hårdt, snedækket vinterlandskab her.