torsdag den 31. januar 2013

Strik - uld/bomuld + silke/mohair

Seneste projekt på pindene ligger her til tørre på et håndklæde. Det er en bluse i eget design strikket i 1 tråd uld/bomuld fra Fru Jensens Unikum og 1 tråd Silk Mohair fra Drops. Den er strikket top-down - den asymmetriske krave er dog lavet til sidst. Der skal sættes en broche/knap i højre side af kraven. (Farven er bedst på det nederste billede).


Dette billede gengiver farven rigtig godt. Farven er lækker, men jeg ved endnu ikke om det er mig - jeg er jo en Kølig pige ;-) forstået på den måde, at det er de blå/grønne/turkise toner der dominerer min garderobe
(sammen med sort, forståes :-)
Kanten på ærmet er en i-cord strikket over tre masker. De øvrige kanter er hæklede.

tirsdag den 29. januar 2013

Iphone etui i læder med etnisk udtryk

Jeg eksperimenterer lidt med læder og akrylfarve til læder. Jeg fandt ud af, at det er lige så nemt, at male på læderet, som det er at male på lærred. Til dette Iphone etui har jeg først malet bunden i blå, turkise og grønne farver, der flyder ind i hinanden. Derefter her jeg stemplet isbjørnen med et stempel skåret i tyndt skumplade.


Etuiet er syet sammen i hånd med vokset knaphulstråd. Det er akkurat så løst/stramt, at telefonen er nem at få ud og i igen, og den falder ikke ud.


Posca tusserne er geniale - de er brugt til at lave mønsteret der giver mindelser om Avittat broderi (se Dorthe Ivalos blog om Grønlænderdragten).


Jeg har flere andre mønstre og modeller i tankerne, bl.a. med lommer og stropper 
- blot mangler jeg tiden...

mandag den 28. januar 2013

Eftermiddage...


Fjorden er godt fyldt op med is
Som I kan se, er det ikke meget sne vi har.
Eftermiddagshimmel

søndag den 27. januar 2013

OPDATERET: Mindre og mindre af mig... + opskrift på nemme boller uden mel

Der bliver stille og roligt mindre af mig dag for dag :-) Som jeg tidligere har skrevet undlader jeg pasta, ris, kartofler og andre simple kulhydrater fx. sukker. Jeg spiser groft, fedt og proteinrigt. Lige nu står vægten lidt stille, men ellers er der blevet 3,5-4 kg mindre af mig siden nytår. OG jeg er begyndt at svømme igen, så jeg klapper lige mig selv på skulderen ;-) Jeg er IKKE sportsmenneske og IKKE bevægelsesbegavet. Jeg HADER at svede, så jeg nyder i dén grad, at svømme - her sveder man nemlig ikke ;-) Og så giver det rigtig god motion, da vand øger modstanden og leddene skånes.

Jeg eeelsker brød, og alt det hvide mel duer jo ikke, så jeg bager mit eget. Disse boller smager rigtig dejligt med bløde oste eller smurt med smøreost og et par skiver hamburgerryg.



NEMME BOLLER UDEN MEL
100 g solsikkekerner
50 gram sesamfrø
50 gram mandler
males til mel i foodprocesser eller blender og
tilsættes
100 gram hørfrø
100 gram græskarkerner
4 spsk HUSK
2 tsk bagepulver
1-2 tsk salt
3 sammenpiskede æg
1 slat olie
ca. 1 dl fløde (alternativt revet ost)

Blandes godt og sættes på bageplade med en våd ske. Bages 30-35 min. ved 160 grader.

Se også de andre opskrifter jeg bragte og henviste til i mit indlæg 10. januar.

lørdag den 26. januar 2013

Maske-ring i sølv

Da Nûno var hjemme i julen fik hun igen lov til at lege med Silver Art Clay...
Ring formet som grønlandsk maske
Selve ringen er lavet i tråd af finsølv belagt med pasta. Masken er lavet i ler og ilagt to blå zafirsten.
Samme princip med ring i tråd af finsølv belagt med pasta og ilagt tre klare zirkonier.

Moderen havde opgaven med at servere grøn the :-) og juleknas

onsdag den 23. januar 2013

Smukke design lamper

Der var flere der spurgte til mine lamper som sås i billedet i sidste indlæg. Jeg lavede et indlæg om dem tilbage i oktober 2010 - I får det her igen :-)
Disse to lamper lavet af en af vores venner Gert Roger Larsen - "den danske Picaso". Ganske vist bor han i Cannes, fordi Danmark var "for lille" til ham, men dansk er han.
Han er en fænomenabel kunstner, maler, skulptør, marketingmand - you name it - og en dag med ham, får håret til at sidde stærkt tilbagestrøget, som jeg plejer at sige. Dybt inspirerende - og ganske forpustende (er der noget, der hedder sådan?)

Hver lampe er unik og fremstillet - egentlig ganske simpelt - i hans eget papir med smukke mønstre præget i.  Foden er lavet af en smed.

Hans hjemmeside er et besøg værd: http://rogerlarsen.com/
Han har også lavet denne meget smukke og specielle sofa.


Tag et kig - og lær ham at kende.

mandag den 21. januar 2013

Her er så kjolen med indhold!

Tusind tak for alle de dejlige kommentarer jeg fik på min strikkede kjole: Holly a la Fru Olsen.
Flere af jer ville gerne se kjolen på 
- det får I så lov til, selv om jeg ikke hygger mig med at være model :-)



fredag den 18. januar 2013

At lege med farmand i sneen

Billederne taler vist for sig selv - selvom man er voksen er det sjovt, at lege...





torsdag den 17. januar 2013

Strikket kjole a la Fru Olsen

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg nogensinde skulle få strikket en kjole! Men pludselig hoppede den af pindene :-) 

Inspirationen fik jeg, da jeg besøgte Sommerfuglen i København. På en gine hang Falkenbergs Holly. Den kan købes som kit, men jeg keeeder mig med opskrifter, så jeg memorerede mønsteret, og så købte jeg Geilsk Tweed i brun og to grønne farver. Ikke noget med turkis og sort til mig, næ nej!! 
Så nu har jeg kreeret min egen Holly a la Fru Olsen. Det tog faktisk kun en uges tid.

Jeg er rigtig, rigtig godt tilfreds, og den passer på en prik.
Da jeg nåede til at skulle lave ærmerne kunne jeg se, at der ikke var nok brunt garn. Altså lavede jeg en stribe af mønsteret på siden af hvert ærme.
Det mønstrede forstykke er strikket som et lige stykke på langs. Derefter samlede jeg masker op til sidestykker og top.
Den indsatte stribe med mønster på ærmerne er strikket som et lige stykke først. Derefter samlede jeg masker op langs siderne med brunt. Til sidst er der samlet masker op til den stribede manchet.
Da jeg var færdig med det ene ærme, kunne jeg se, at der stadig ikke var brunt garn nok. Trævle op, og så kom der en grøn "kile" af forkortede rækker under hvert ærme.

onsdag den 16. januar 2013

En uges arbejde...

Det ER vist kun mig, der kan være så åndssvag, at bruge en hel uge på at samle en smadret keramik krukke. Som én sagde: "køb dog en ny". Jamen, det er netop problemet. Jeg kan IKKE købe en ny.

Da Klaus og jeg sidst var i Helsingør (hvor vi har boet en del år, og stadig elsker at komme), fandt vi (læs: jeg :-) i en lille butik på Stengade, to turkise krukker, som stod og bad så mindeligt om, at komme med til Grønland. Der var kun de to. De ville passe perfekt som nyt hjem til de to kaktusser, som jeg tog med hjem fra Fuerteventura i 2006. Dengang var kaktusserne babyer, nu er de velvoksne og kræver nye potter.

Der skete blot det, at den ene krukke ikke overlevede turen over Atlanten. Sådan cirka 10 stykker keramik faldt ud af kufferten!! Øv, øv og atter øv.

Og så er det, at vi kommer det til åndssvage: jeg brugte en uge med superlim, to komponent keramisk metal og maling, men så har kaktusserne også fået nyt hjem!


Prøv lige at spørg, hvordan Klaus og jeg klarede det? Piggene er skarpere end barberblade og spidserne går gennem ALT! Det endte med, at Klaus hentede en mavebælte-taske i skuret, spændte bæltet rundt om kaktussen og så kunne han løfte planten, ved at tage fat i tasken. Smart! Og jeg kunne komme til at fylde jord i, mens han holdt.

tirsdag den 15. januar 2013

Hue? Nej tak. Og så alligevel...

Jeg ER ikke hue-menneske. Jeg H-A-D-E-R, at have hue på. Det klæder mig ikke, håret bliver fladt, det kløer, jeg bliver varm - og jeg bliver Hidsig!!

Min svigerinde strikkede imidlertid en baret i Incawool, den sidder ikke til og jeg synes egentlig den passede mig meget godt. Så nu har jeg lavet en selv - også i farveskiftende Incawool.



Huen er supernem. Størrelse 58 cm (afprøv din strikkefasthed sammenholdt med dit hovedmål).
Slå 96 m op på rundpind 3,5. Strik 10-15 omgange rib, alt efter hvor bred du ønsker den.
Skift til glatstrik og pind 4,5. Den relativt tynde pind, gør t huen bliver mere tæt.
Tag ud på hv. 3. maske på 1. omgang glatstrik - sørg for at maskeantallet er deleligt med 12.
Strik lige op 13-15 cm alt efter ønske. Jo længere, jo mere puld (fx. til langt hår).
Der tages nu ind 12 gange på hver anden omgang. Tag ind for hver 12. m (strik 11. og 12. maske sammen).
Lav indtagningerne med 1 m mindre mellem indtagningerne hver gang.
Når der er 12 masker tilbage på pinden, trækkes tråden igennem og enden hæftes.


mandag den 14. januar 2013

Nu varer det ikke længe...

...inden solen kommer så langt om, at den skinner ned til mig :-)

Mobilfoto
Mobilfoto

Thepotte til garnnøglet

Jer der strikker eller hækler: kender I det, at garnnøglet triller rundt i stuen, rundt om et stoleben og helst også rundt om et bordben, og måske fanger katten det, når man sidder og strikker med et hånd-opvundet garnnøgle?

Her er løsningen!

Billedet er lånt på Keep calm and cast on

søndag den 13. januar 2013

Oh, at være en gravhund...

En hyldest til min lille firbenede ven Ronja, som nu har tabt 1,7 kg af sin vægt.

Portræt
Fotomodel skal man også være og man kan vel posere.
... og posere...
Selvfølgelig deler man kys ud
julehygge i fars og mors seng :-)
Aftensmaden er længe ventet
HYGGE og afslapning
Leg i sneen
Skødehund kan man også trygt være
Oh, at ligge i gasarm
Man må også følge med i hvad der foregår i verden
Og selvfølgelig skal man være med i lufthavnen og sige farvel til sin nye bedste ven
Rypejagt og så er det ikke noget problem at være følgetro
Det er skønt at være med på rensdyrjagt og få lov at holde vagt ved dyret
At lægge sig og flashe maven for mændene, og så blive nusset på maven, er skønt :-)
I mit næste liv vil jeg være gravhund i vores familie !