Endelig en strikket sweater - og garnet er MEGET billigere i webshop på Færøerne!!

Det er ikke strikkepindene der er blevet rørt mest de sidste måneder, men lidt er det alligevel blevet til. Bl.a. denne sweater til den ældste troldetøs Sara. Hun forgreb sig på min brune, uldne Fjellraven sweater, da hun var hjemme på ferie. I den forbindelse fandt vi ud af, at hun godt kan bruge brunt.

Jeg havde en hel del Navia Duo liggende. Det satte jeg sammen med en tynd silke/merino fra Design Club, også fra lageret. Sweateren er strikket efter Saras mål og opskrift findes ikke.

Jeg tegnede en mønsterbort til forstykket og det er første gang overhovedet, at jeg har strikket snoninger :-) Navia er lidt hårdt, at strikke i, men ved vask bliver det blødt og lækkert.

Husbond vil også have en sweater i de farver, og nu synes han, at det må være hans tur!! Da Nûno også vil have en cardigan, skal jeg bruge en hel del Navia.

Navia Duo koster omkring 45 kr. i danske butikker, men på Færøerne sælges det for 25,-

Jeg skulle have 18 nøgler - i en dansk butik vil det beløbe sig til 810 kr. ekskl. evt. fragt.

Hos www.tova.fo gav jeg 20 kr. pr. nøgle (prisen er 25,-, men hun har taget kr. 20,-), så de 18 nøgler incl. luftfragt til Danmark blev kr. 500,- Det er da noget af en besparelse!

Glasfade - "Regnen kom" og "Is"

Rundt fad 17 cm, "Regnen kom"

Firkantet fad, 15 x 15 cm, "Is"

Tag med på indlandsisen (iført små sko)...

På vej hjem til Nuuk havde vi 7 timer ventetid i Kangerlussuaq. Og hvordan slår man lige dem ihjel? Det er virkelig ikke noget inspirerende sted. 

Jo, man tager en tur på indlandsisen. Vi var så heldige, at kunne låne en firhjuler, så vi selv kunne køre de ca. 30 km helt ind til isen. Og vi kunne låne lidt ekstra overtøj. Tusind tak, Poul Erik!

... Alle gode gaver de kommer oven ned...

Over stok og sten gik det... Klaus blev dybt forelsket i køretøjet.
Sådan én vil han også ha!! Ja, ja, han kan bare begynde at spare, kan han!!

Jeg fylder ikke meget på sådan en. Isen ses i baggrunden.

Det første glimt af isen der spejler sig i en efterårs-omkranset sø.

Jamen, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige... det kan ikke ses, hvor stort det er...

... og smukt er det.

Mere smukt med smukt på.

Det bliver mere og mere Goldt og Koldt jo længere man kommer ind.

De sidste par hundrede meter kan man ikke køre. Vi gik, og synes ikke store i dette enorme landskab...

Fantastisk isvæg

Det er vist herfra ekspeditionerne starter eller slutter. Next stop Østkysten... 

Men vi blev dog på stedet!! Fodtøjet var ikke i orden ;-)
Fodtøj kunne vi ikke låne. Det var en anelse koldt med tynde Gabor spadsere-sko oppe på selve isen ;-)
Og mig, der lige havde smidt sandalerne ;-)

Sengekammerat - hankønsvæsen og meget ung

Skal jeg lade billederne tale for sig selv? Og så kan I selv digte historien? 

Ah, okay, jeg må hellere passe på mit gode navn og rygte.

Hankønsvæsenet er denne unge kat, som kredser omkring mit værelse. I går aftes syntes han åbenbart, at bekendtskabet var kommet så langt, at han godt kunne tillade sig, at erobre min seng!!

(Rigtige dårlige indendørs fotos med mobilen)

Efter en passende hyggestund røg han ud - der er trods alt grænser for gæstfriheden!

Efter ganske kort tid, kunne jeg høre noget pusle ved vinduet. Trak gardinerne fra, og så dette...

Mens jeg var på badeværelset hørte jeg et bump, og så lå der to... SÅ røg de ud og vinduet blev lukket!

I eftermiddag på strandbaren hørte jeg noget pusle over mit hovede...

De to søskende til killingen fra den anden dag legede tagfat i træerne...

Folegandros - en perle i Middelhavet

I dag kørte jeg de 12 km helt ud i den nordlige - og landlige - del af øen. Jeg kørte ned af en stejl, hullet serpentiner-grusvej til Agios Georgios Beach helt nede ved kysten. Øen er dramatisk, vild og barsk og her i september har solen brændt al vegetation af. Alligevel er det så smukt, så smukt. Jeg var spændt på om jeg kunne køre op igen dernede fra, men det gik. Vejen derud går gennem øens bjerge og i dag var alting øde - jeg mødte to bønder på æsler og en lastbil! 

Der er rigtig mange strande på øen med krystalklart, turkis vand, men mange af dem er svært tilgængelige og man skal vandre ad stejle gedestier.

Agios Georgios helt nede ved kysten.

Scooteren lejede jeg i går. Det første sted ville de ikke leje ud til mig, da jeg ikke har kørekort til motorcykel. "Not in my office", var svaret. Okay, så prøvede jeg da bare et andet sted og her var svaret bare et spørgsmål: "How big?" Ja, bare stor nok til at klare bjergene. Og jeg kan liiige akkurat trække den op på støttehjulet, når jeg stiller den fra mig ;-) Det er åbenbart ikke lovligt at køre scooter uden motorcykelkort, men politi er vist et fremmedord her på øen, og jeg må bare køre ordentligt.

I går var Anne og hendes veninde Marianne og jeg ude ved en "hemmelig" bugt, hvor havet efterlader alt sit skrald - herunder drivtømmer. Det er en barsk tur derud og meget goldt. Men "fangsten" var god :-)

Anne på klipperne af hvid marmor. Her er øde, og man skal ikke vove sig herud alene, eller i alle fald ikke uden at fortælle, hvor man går hen. En tysk kvinde blev fundet herude for et par år siden. Hun var selvfølgelig død, og man fandt ud af, at hun havde brækket benet. Mobilforbindelse? Forget it. GYS...

Klipperne tæt på

Vi starter turen derud - Karavostasis, øens lille havn og fiskerleje, ses i baggrunden

Anne er en dansk kvinde gift med græske Fotis Papadoupolos - de har de sidste 20-25 år haft De Græske Feriekurser. Jeg bor på deres hotel Ampelos - en hyggeligt lille sted med 10 studios og en swimmingpool. 

Det er fantastisk dejligt, at være her og man bliver lynhurtigt en del af "familien" - alle kender alle på øen (ca. 650 fastboende), og der er rigtig, rigtig mange af turisterne som kommer igen og igen. Og det er ikke underligt. Det er en vidunderlig ø med utroligt gæstfrie og åbne mennesker. Turismen har ikke spoleret øen, og det kunne godt blive mit tredie hjem.

Der er katte allevegne, nogle har det godt, de fleste skidt. Det er hårdt, at være vidne til. Her på baren bliver der taget hånd om kattene og denne lille killing søger et hjem. Det bliver ikke hos mig, men en af dem skal til Danmark.

Hjemme på hotellet holder en mor med to store killinger til. Moderen leger her med min drivtømmerfangst.

Fotis i sit kombinerede værksted og smykkeshop. Han laver rigtig flotte sølvsmykker.

Fotis lærte mig at lodde sølv den anden aften. Og i morgen skal vi sammen lave en ring med en indfattet hvid marmorsten jeg har fundet på stranden. Jeg er ved at få krea-abstinenser, så vi er blevet enige om, at han drikker raki og jeg arbejder :-) En passende fordeling, synes jeg.

Choras torve er fyldt med små hyggelige restauranter - vi havde en rigtig hyggelig aften her.

Smukke træer sørger for skygge - her en rosa peber, men også morbærtræer, plataner og akacier.

Jeg er jo rejst herned alene, og alene er jeg ikke meget af tiden. Når man rejser alene er man nok også mere åben, end når man er to. Jeg kan mærke, at folk i byen har helt styr på én, hvem man er, hvor man bor og hvad man laver. Det er trygt.

Øens eneste by Chora er i øvrigt en gammel venetiansk fæstningsby bygget på en 200 meter høj klippe, og der findes ikke køretøjer i byen. Hverken to- eller firehjulede. Man parkerer pænt udenfor. Der findes ikke mange hoteller eller butikker.

Jeg ved godt, at der er mange smukke og skønne græske øer, men jeg er altså faldet pladask for denne og derfor ville jeg tilbage igen. Og det er ikke sidste gang!

Vinter og sommer på samme tid

Er vel ankommet til Folegandros på Fotis' og Annes Hotel Ampelos. 

Her er omkring 30 grader. De har endelig fået sommer, siger de. Og øen ligner jo sig selv. 

Kurset jeg skulle have holdt er ikke blevet til noget, da der ikke har været nok tilmeldte. Det har der generelt ikke været til deres kurser - De græske feriekurser. Som Anne siger, det er som om de er usynlige. De har kørt i 25 år, men nu er det som om kurserne har udlevet sig selv. Eller også er det fordi de tidligere solgte sig selv, fordi de trykte danske medier skrev om dem. I dag foregår alt jo på internettet, og her halter Fotis og Anne bagefter - så det må jeg jo se, om jeg kan hjælpe dem med. Derfor er jeg taget herned alligevel. Bare en uges tid.

Udsigten fra mit værelse

Udsigten fra mit værelse

Derhjemme er sneen kommet - det er noget af en kontrast.

Efterår her og efterår der...

Sidder her i køkkenet på Ragna og hører regnen TROMME på taget. Regnen står ned i STÆNGER!! Hold da op.. Hjemme i Nuuk er efterårets farver kommet bragende, det har regnet meget, den første nattefrost har været der og den første sne er kommet.

Vi plejer at plukke sortebær til fryseren her i starten af september, men det har regnet og blæst så meget, og nu når jeg det slet ikke, for jeg er på vej til Folegandros i Grækenland (der er det endnu sommer - 31 grader sagde vejrkortet i går :)
Jeg håber vejret arter sig og at Klaus får tid at tage ud og plukke lidt... Sortebær er dem man i Danmark kalder fjeldrevling og jeg tror ikke, at det er et bær der spises meget. Men i Grønland er det et elsket bær, som vi bruger i tærter, kager, is, likør, snaps og meget mere. Det ville være rigtig ærgerligt, hvis vi ikke får høstet lidt.

Vejret har været så dårligt og jeg har haft travlt, så jeg har slet ikke været ude med kameraet, hvilket jeg savner. Mobilen er dog for det meste med i lommen, så I får her en samling fotos fra mobilen taget de seneste dage.

Store og Lille Malene - Nuuks fjelde er dækket af puddersne.

Ronja har opsnuset ravnenes godbidder af tørret rensdyr som de har tyvstjålet fra terrasserne rundt omkring. 

Smukke røde og gule farver

Lav trives godt med al den regn der er faldet

Svensk hønsebær - ikke et bær vi spiser.

Tuegræs og en vandpyt der spejler et sjældent blåt glimt mellem de lavthængende skyer.

Sidst jeg var i Danmark kæmpede jeg voldsomt med jetlag i mange dage - vi har jo 4 timers tidsforskel. Det bliver værre og værre med alderen, fordi vi producerer mindre af det søvnregulerende signalstof/hormon melatonin. Så denne gang har jeg bevæbnet mig med et glas melatonintabletter - jeg skal tage 1 mg pr. tidszone, så håber jeg det hjælper lidt.

Fantastisk møde med pukkelhvaler

Nu er det vist på tide, at vise jer de billeder og den lille film om mødet med pukkelhvaler, som jeg har lovet jer. Specielt sidste del af filmen er "breathtaking"!

Lidt is skal I også have!

Filmen er klippet ned til 57 sekunder, så den varer ikke længe, men fantastisk er det alligevel!!

Glas, glas og glas...

Min verden består af glas for tiden, hvis det skulle være forbigået jeres opmærksomhed... ;-)

(i morgen skal jeg nok vise jer de hvalbilleder jeg har lovet ;-)

Jeg er stadig på det stadie, hvor jeg afprøver en masse ting, udfordrer teknikkerne og materialet og prøver mine idéer og designs af. Noget går godt, noget går knap så godt.

Og jeg har travlt - tre af tingene fra sidste brænding er allerede solgt.

Fad 24 cm

Lille fad, 17 cm. Mit forsøg på at lave et mønster, der minder om perlekraverne i de grønlandske nationaldragter.

Lille fad 15 x 15 cm med ulo.

Engel 24 cm

Sejlskib med strandingstræ, 41 cm
Her borede jeg huller i glasset som er 6 mm tykt. Det tog 2 stive timer!!
Gør det aldrig mere, men så kan jeg lære at tænke mig om inden jeg brænder, kan jeg!
Inges mand laver også glas og en af hans ting er sat i toppen.

Isbjørn på strandingstræ, 12 cm

Billede sat på 24 x 18 cm ramme