Fra skrot til kunst

Vi var i hytten i weekenden og gøre den klar for sæsonen. Klaus ville reparere nogle ting og jeg gik lidt hvileløst omkring...

Bemærk kunstværket med husnummer 9. Det er lavet af Helledie - en kunstner i Skagen. Se det og læs om det her.

Så fik jeg øje på to gamle trækar vi har stående. 

Nu har vi kun ét ;-) 

Jeg skilte nemlig det mest faldefærdige ad og "om-arrangerede" det - regulært genbrug.

Og så fik jeg hvad jeg kalder et lille kunstværk inden for genren Skrotkunst.

Klaus hængte det på gavlen af hytten. Så nu har vi to kunstværker på hytten ;-)

 Udsigten fra terrassen ind mod bunden af fjorden. Som I kan se ligger der endnu sne i højden. Sneen på det fjerneste fjeld forsvinder ikke. Og som I kan se er vegetationen ikke blevet grøn endnu. Dels er det for tørt, dels var der larver sidste år.

Min nye bedste ven i det kolde nord

Kolde fødder? Ikke mere!

Nu er vinteren kommet, men silkedynen skiftes ikke ud, og vinduet skal stadig stå åbent om natten, er vi heldigvis enige om. Mange er de aftener, hvor jeg ikke kan falde i søvn pga. kolde fødder. Efter at have ligget i lang tid og skummet over det, får jeg endelig taget mig sammen til at stå op og tage sokker på. Men så vågner jeg senere, fordi det er for varmt! Haa jaaa... sikke problemer vi har!

Men så fik jeg tanken: et eller andet sted i gemmerne var der en gammel gummi-varmedunk, huskede jeg. Lede, lede, lede = her er den. Er den stadig tæt? Jo, det er den. Rode, rode, rode = rester i uldgarn (Lima, lagt dobbelt). Hækle, hækle, hækle og 1/2 time efter: VOILA! Ikke kolde fødder mere! Min nye bedste ven!

Haven er gået i vinterhi

De små fugle er taget afsted og Restaurant Pip er lukket ned for vinteren. Men de allesteds nærværende ravne skal jo også have mad. De tog dog ikke æblerne i al den tid jeg lurede bag rullegardinerne = mindst 1 time. Jeg gjorde ALT for at "maskere" mig og kameraet, men nej! I den tid det tog mig, at gå ud i gangen, få tøj på, lukke hundene ud og gå ned foran terrassen, fik de taget alle æblerne!! De er dælme kloge, de fugle.

Skibskirkegård

Jeg leger lidt med film og stilbilleder for tiden - se denne om vragede skibe. Smukt, trist eller miljøsvineri? Ja, det er der nok delte meninger om (varer ca. 3,5 min. og der er lyd på).

Leg med drivtømmer, muslinger og hulsten

Jeg elsker at lege udenfor om sommeren. Lege med grene og ting og sager - få noget ud af ingenting - så kommer barnet op i mig.

Disse store grønlæbede muslinger spiste vi hos nogle venner i fjorden en dag, og skallerne har så smukke farver, at de blev gemt (med en smule hovedrysten til følge...) Men se nu her... de kom til ære og værdighed sammen med nogle af mine grene fra fjorden. Muslingerne er rammet ind, og hænger nu som kunstværk på betonmuren under terrassen.

(Og jeg skal altid lige give tingene et tvist, så en enkelt blåmusling herfra, har sneget sig ind blandt de andre).

Da vi var i Skagen i sommers samlede jeg hulsten på Nordstranden. De kom med hjem og hænger nu i en lille ranke udenfor. Mellem stenene har jeg sat turkise glasperler.

Inspirationen til glasperlerne fik jeg fra disse lysestager, som vi købte hos Glaspusteren i Skagen. De minder mig i dén grad om sommer og om Skagen.

Glaspusteren har dog snydt lidt - efter hvad jeg kan se, er det ikke naturlige huller i stenene, men huller der er boret.

Der blev også til en lille stenranke indenfor.

Strandingsfund

Når jeg sådan går og dalrer rundt og holder ferie, koger kreativiteten ofte over inde i hovedet. SÅ MÅ jeg lave et eller andet. Bare noget...

Denne gang var det mine strandfund, det gik ud over. Når jeg er på stranden er der altid et eller andet i lommerne hjem - denne gang fra sidst vi var i Skagen.

Træpindene er fra Skagen er limet på en ramme af ståltråd. Jeg havde ellers sat det på et stykke pap beklædt med noget malet lærred, men Sara syntes det lignede en maleklud, som jeg desperat havde forsøgt at gøre ren. Så det røg ud :-)
Stenen med tang er beviklet med jute. Den anden sten har jeg hæklet om med billigt broderegarn fra Rema 1000 efter inspiration fra Filihunkat.

Dette brædt er også fundet på Nordstranden i Skagen sammen med knivmuslingen og det lille potteskår, som er blevet til et sejl. Tovværket købte Klaus til mig den anden dag ude i Kastrup - jeg er vild med tovværk, og netop denne farve måtte bare med hjem.

Drivtømmer og sten som skulpturer

Vejret er perfekt for tiden til udendørs projekter. Jeg fandt drivtømmeret/strandingstræet frem fra kælderen samt alt mit værktøj og min nye borehammer, som Klaus har skaffet mig. Så nu er der huller i alle sten ;-) Det går som en varm kniv gennem smør!!

En kvinde med humor.

Bare fordi...

Også bare fordi og ganske temporær...

Mit kærestepar fra sidste år fik nye hoveder, fordi vind og vejr havde været lidt hårde ved dem.

En næsten kuglerund sten bad så mindeligt om, at blive placeret på toppen af dette smukke stykke havvaskede træ.
Og den store sten i bedet må så agere fod til det.

En dejlig dag med skrot og drivtømmer

Onsdag er min meget dyrebare fridag - en dag, som er helliget lige dét, som jeg har lyst til. En dag, som betyder utroligt meget for mig, og som er med til at holde mig i mental balance.

Fridagen i dag tilbragte jeg ude i haven, hvor jeg "rodede" med mit skrot og værktøj. Helt opslugt, mens snespurvene pippede omkring, hundene sad i græsset og bare nød alle efterårets dufte.

Vi har fundet en gammel kabeltromle, som jeg har malet - så jeg har en fin arbejdsplads udenfor.

Disse to rustne jernting har jeg slæbt med hjem fra fjeldet. De har ligget længe, og i dag besluttede jeg, at de skulle blive til en foderplads til småfuglene - bordene i restaurant PIP er ikke store nok :-)

Underdelen er tung som et ondt år, og vistnok noget fra et hjul ?? "Hatten" har været toppen på en petroleumsovn, tror jeg, og nogen har brugt den til at skyde til måls efter!

Udfordringen var at få delene samlet, så det kan holde til en efterårsstorm. Efter flere forsøg knækkede jeg koden - den underste ring er boltet fast på træpladen. Ned i hullet har jeg presset en bund af gummi, skåret lidt for stor ud af en gammel spand. I gummipladen har jeg lavet tre huller, hvori toppen er fastgjort med ståltråd. Siddepinden er monteret på træpladen, som foreløbig har fået grunder, og det hele er sat op på gelænderet med en hvid hyldeknægt.

Restauranten er mere sjælden end køn, men den er original !! Og jeg elsker patinaen.
Nu er der serveret og jeg venter bare på fuglene...

OPDATERING: Jaaahhh, de første gæster er dukket op :-)

I husker måske denne smukke turkise messing vandhane, som Klaus og jeg fandt på et marked i Barcelona? Vi får ikke lagt ude-vand ind i år, og den skal ikke bare ligge og rode i en skuffe vinteren over. Så jeg fandt dette lille stykke drivtømmer i kælderen. Det er slebet og jeg har nu monteret vandhanen på træet. Nu kan den hænge vinteren over, og jeg kan glæde mig over den, hver gang jeg går forbi.

Men jeg må nok hellere hænge den indenfor, så ikke der er nogen der "hapser" den...

Jeg havde engang en stor smuk, sort sten med mange granater liggende udenfor i rækken af sten rundt om bedene. Den fik åbenbart ben at gå på en dag, i hvert fald var den pludselig væk... og anden her skulle nødig få vinger lige pludselig... :-)

Skal jeg virkelig ud med en skovl?

Og skovle haven fri igen i år?
Der er godt nok langt ned til forår - se bare her!
Det er ligesom om man ikke kan se så meget af mit landart, her min drivtømmer-kvinde.
Og hun står altså på en stor sten 

- vel en meter over jorden.

Her er hun i sommers.

 

 Her er hun nu i april måned.

Endnu en skude - skulpturelt genbrug

Skabt i strandingstræ og fund på skrammel- og både-oplagspladser. 

Gitteret er "skovsvins" efterladenskaber - nemlig et stykke af det gitter, 

som er på engangsgrills, 

og som ofte efterlades i naturen - forstå det hvem, som kan, 

når man betænker nedbrydningstiden og miljøpåvirkningen.

Det blå og grønne glasfiber er fundet ved en smadret båd, som bare ligger...

Toplanternen er en ekstra pære til en jule-lyskæde. 

Ellers rustne søm og et stykke reb fundet et sted...

Nu hænger den i min entre og siger lidt om den ene beboer i dette hus... :o)

Fotovæg - fascination af patina fra hænders brug gennem mange år...

Sommetider ser man mig rundt omkring fotografere de mest mærkelige ting. 

Er dybt fascineret af de farver og strukturer, som opstår af ælde og brug 

patina fra hænders brug gennem mange år

spor som vidner om et levet liv

havslebent og rustent jern

vindslebent træ

...

- i mit kamera får det nyt liv.

Gik længe og tumlede med denne idé - husbonden hjalp mig med at finde en gammel brugt "emballage-boks" på en skrammelplads. Træet savede jeg ud i 9 stykker på 19 x 19 cm. De blev slebet lidt med sandpapir og fik en gang transparent, petroleumsfarvet akrylmaling, så man stadig kan se træets årer.

Jeg beskar og printede mine fotos, fra maritime miljøer, på photopapir 15 x 15.

De 9 stykker træ blev samlet med flade, hvide lister 3 og 3. Fotos blev monteret med dobbeltklædende tape på hver "klods". Ophæng i toppen af hvert panel, og vo la - op på væggen med det.

Det er skønt, når ens idéer viser sig at holde vand. Det synes jeg i alle fald denne gjorde. Hvad synes du?

 Havde ellers et stort maleri her, men det er på udstilling p.t., så der manglede ligesom noget.

I får her et par af de fotos jeg brugte. Dette foto er fra redningshuset ved Nordstranden i Skagen - det er beslaget på et af vinduerne. Jeg kunne ikke stå for bolten, som talte til mig, fordi den er en maske. Kom nu ikke og sig, at du ikke kan se det! Og se lige det frønnede træ, hærget af mange, mange års sand, vind og salt fra Vesterhavet.

Dette er foto er den båd fra hvilken jeg "kom til" at fjerne lidt glasfiber, som jeg brugte til min skrot-kunst skude.

Her har jeg fotograferet en grønlandsk trawler, som er lagt op ved kaj i Skagen. Det er et af hullerne i skroget, som trossen går igennem. Solen stod ned på dækket, mens yderskroget lå i skygge og de blå og gyldne farver udgjorde en fantastisk kontrast.

Mange af mine fotos skal, når vinteren sætter ind og malergrejet kommer frem, omsættes til abstrakte malerier.

Skrotkunst. There is a crack, a crack in everything, that's how the light gets in.

There is a crack

a crack in everything

that's how the light

gets in.

Dette citat af Leonard Cohen har jeg tyvstjålet fra Susanne McIntyre hjemmeside - fordi det meget godt beskriver min fascination af skrot, og hvad det kan bruges til...

Denne mandag (fridag) har vejret været SÅ skønt, havblik og sol, en snert af kølighed i luften, som varsler sneens komme. Toppen af Store Malene (780 m o.h.) dækket af et smukt pudderdrys, og den første rimfrost på biruderne om morgenen. En dag som skabt til at stå og rode ude i bunkerne med gammel frønnet træ, rødder, rustne søm, gammelt tovværk m.m. Og muligheden for at få ryddet lidt op inden sneen dækker alt.

På min formiddagstur med gravhundene kom jeg forbi oplagspladsen for både - der er nogle, der er MEGET trætte - her fandt jeg et par godter (glasfiberet og metallet med buerne), og straks måtte jeg hjem og udnytte dagen - sidde inde kan man jo altid gøre.

Det blev til disse to skuder:

Den mindste er knap 30 cm bred og den største godt 60 cm. Det nederste billede viser et par detaljer.

I har sikkert set noget af mit skrotkunst her på bloggen i tidligere indlæg - ellers skulle I tage at klikke på "drivtømmer" og "skrotkunst" ude i Etiketter i højre side.

Kunst af drivtømmer

Brugte dagen i går på at rode med drivtømmer eller strandingstræ, som jeg også kalder det.

Som jeg tidligere har skrevet, er der vist ikke så mange, der forstår mig, men nu har jeg besluttet, at det jo også er ligemeget - jeg laver det bare for min egen skyld! Og jeg HYGGER mig!!

Se bare havfruen her... er hun ikke skøn?

Hun er lavet af en gren fundet på stranden, som er slebet lidt. Kan godt lide sammenblandingen rå og usleben, sammen med slibningen. Hun har fået hoved af et stykke rensdyrtak påsat en skive fra et moskusoksehorn (som jeg i øvrigt selv har savet af dyret (jo, det var dødt :-)).

Derefter har hun fået en stålstang "op i måsen" og er sat på en sten (jeg opdagede til min store fryd, at svoger Mads har en borehammer, så den fik ikke for lidt med at bore huller i sten, forleden. Måske er det derfor han ikke har fortalt det. Nå, men hvis jeg slider boret op, må jeg jo købe ham et nyt!)

Det blev også til et par fisk. Den ene har påklistret et turkist øje af en sten fundet her. Jeg klippede blot et lille stykke af den - jeg tror det er et stykke feldspat, det er nemlig lidt sprødt.

Klaus riggede et bord til til mig nede under terrassen - her havde jeg strøm fra kælderen. Og det er tilladt at rode og svine...

Denne mand forærede jeg Mads, som tak for lån af borehammer. Hovedet er et stykke af en rod, kroppen et stykke strandet, forarbejdet træ. Håret er beviklinger af gammelt selvbindergarn fundet i en grøft (og vasket!). Øjet er et stykke feldspat. Og knapper af skruer og rustent søm. Foden en sten fra stranden.

Her har I kæresteparret. Kroppen er to rødder sat på stenen med to stålstænger. "Armene" er lavet af gammelt reb, som jeg har splittet op og samlet med en jernskive.

Her ser i ansigterne - den ene er lavet af en rod med rustne søm som øjne, den anden er at stykke bemalet og forarbejdet træ, med knast og sømhuller, hvorpå jeg har klistret en slidt slibeskive. Hatten - eller glorien om I vil - er en skive moskushorn.

Denne sten havde et naturligt hul - og hvad er mere naturligt end at sætte den op på en pind?

Så matcher den denne "totempæl"...

På vores tur fandt vi disse bøjer svejst sammen - jeg har tænkt mig at plante en blomst i den. Jeg er helt vild med disse runder bøjer.

Se, det var, hvordan jeg skabte en god dag!!