lørdag den 8. maj 2010

Gravhundestof - pung og "taske" til godbidder

Hvad er mere passende end at bruge gravhundestoffet til en gave til gravhunden? Kikki (Nûnos lille "bastard" ( ;-) blanding mellem ruhåret gravhund og Jack Russell terrier) fik således en lille "pung" til godbidder. Pungen har karabinhage, så den kan hænge i bæltestroppen, når hun går tur eller træner lille Kikki. Den er sådan cirka en håndsbredde bred og har elastik i kanten.



Storesøster Sara fik en pung til penge, mobiltelefon, læbepomade og hvad sådan en ung dame ellers bærer med sig.


Og så faldt der også lige et par lommeletter af til Nûno.




torsdag den 6. maj 2010

Gaveudveksling - se hvad jeg fik

Har deltaget i Randis gaveudveksling - idag kom denne lille søde pung med posten sammen med 4 fine maskemarkører. Sådan nogle har jeg ikke prøvet at bruge før, men nu kan de afløse mine sædvanlige garnstumper!
Randi, tusind tak - det faldt i god smag. Sender en pakke retur til dig.




onsdag den 5. maj 2010

Nålepuder på genbrugsglas...

... jamen, har man hørt magen?! Det er da sådan det skal gøres! 
Genialt til alle mine filtenåle, stoppenåle, skindnåle, broderenåle, synåle, perlenåle...
- og tænk indeni kan der være målebånd, lille saks, dimser og dippedutter...

Nu, ved jeg hvad aften skal gå med.

Se dem her: www. handwork.dk - kig under "Galleri"
(håber det er OK, at jeg har lånt billedet)


tirsdag den 4. maj 2010

GIVE AWAY - Kig ind og se de "lempede vilkår"

Det går lidt sløvt med min give away - enten er der ikke mange, der kommer forbi min blog, den er ikke interessant nok, eller også er give away'en ikke interessant nok? Måske har jeg også været for ambitiøs mht. antal faste læsere? Eller er jeg bare for utålmodig?
Jeg har det i alle fald som det lille barn, der ikke kan lade være med at fortælle mor, hvilken gave hun skal have til jul :-)


SÅ! - jeg ændrer lige lidt på reglerne - de var jo ellers sådan her:


1. trækning: 50 faste læsere (frit valg)
2. trækning: 75 faste læsere (frit valg blandt de resterende 2 gaver)
3. trækning: 100 faste læsere (resterende gave)

Jeg ændrer det til:




1. trækning: 30 tilmeldte faste læsere (frit valg)
2. trækning: 50 tilmeldte faste læsere (frit valg blandt de resterende 2 gaver)
3. trækning: 70 tilmeldte faste læsere (den sidste gave)


Du kan vinde sådan her:
1 lod = 1 kommentar på dette indlæg
2 lodder = 1 kommentar + fast læser
3 lodder = 1 kommentar + fast læser + et link til min giveaway
5 lodder = 1 kommentar + fast læser + et link + indlæg om min giveaway

OG jeg skal nok sørge for lidt ekstra oveni :-)
...mønstret stof, silke, sælskind, ekstra armbånd, ekstra øreringe, tja... lad os tage en snak om det, når du vinder!!

Punge i filtet strik

Lige for tiden arbejder jeg meget med filtet strik. Senest har jeg lavet en pung til min store datter Sara. Jeg har pyntet den med lilla sælskind og foret den med sort bomuld med pink prikker. Og der er lynlås i. Den har en størrelse, så den kan indeholde mobiltelefon, læbepomade og hvad en quinde ellers har brug for at have ved hånden - herunder penge ;-)




Jeg fik også lavet en pung til mig selv - lige nu er jeg ved at brodere lidt på den - bare i fri hånd, som humøret nu er til.


Fine ringe med perler

Se hvad jeg fik med posten i dag: 
to fine ringe, som min datter Nûno i Århus har kreeret af ferskvandsperler og sølvtråd. Og lige mine farver!



mandag den 3. maj 2010

Stakkels snespurv

I dag på tur med de små kortbenede gravhunde kom jeg til at tænke på en oplevelse jeg havde med en  snespurv. De kommer hvert forår og trænger til lidt opfedning her, hvor de rammer land efter den lange tur over Davisstrædet. Når de har fået lidt huld igen tager de længere ind i landet. Så vi fodrer dem - billederne her er fra sidste års "snespurve-påskefrokost". 


Nå, men Alberth - vores dagpleje-hund - elsker, at jagte spurvene, men de er heldigvis for hurtige. En dag så jeg ham dog jagte en spurv, som akkurat evnede at flakse fra sten til sten en "haps-bredde" fra Alberth. Jeg fik stoppet ham og stod længe og kiggede på fuglen - jeg kom ganske tæt på og den sad bare og plirrede mod mig med de små sorte øjne. Den var tydeligvis syg. Jeg ku' faktisk tage den op og ku' mærke det lille hjerte på overarbejde af bare skræk. Den havde tynd mave ku' jeg se og havde svinet sig til. Stakkels lille fugl - jeg vidste, at den gik en grum skæbne i møde, så jeg tænkte, at det bedste jeg ku' gøre, var at aflive den! 


Meeen, at mærke det lille varme liv, se de små sorte glugger og så vride halsen om på den?? Nej, det ku' jeg altså ikke. Så jeg satte den ned igen og gik hjemad. Fej! Og tænkte: nej, det duer altså ikke - bare fordi du er en kylling, så skal den lide. Så jeg vendte om og tog den op igen... overvejede og blev enig med mig selv om, at det ku' jeg altså ikke!! Hmm.. og mig, som kommer fra landet og er vant til det med liv og død.... Ynk.


Nå, men jeg havde bemærket, at der længere henne ad kysten gik nogle mænd og satte en udsigtsplads i stand. De ku' nok hjælpe, så op med det bette væsen igen og så gik det ellers i skarpt trav derhen ad.
Måske havde de set det lille optrin? I hvert fald kiggede en ung mand straks på mig, da jeg kom og inden jeg fik sagt et ord, havde han hapset fuglen ud af hånden på mig, hevet hovedet af og kastet fuglen i havet!!!

Av, av...


lørdag den 1. maj 2010

Gravhundepude med levende hund

Jeg lavede også en gravhundepude til Nûno - her ses den sammen med Nûno og Jasons lille Kikki. Kikki er endnu hvalp og en blanding af en ruhåret gravhund og en Jack Russell terrier. En langbenet gravhund så at sige ;-) 

Vi glæder os til at se hende... vi holder ferie i husbåden i København fra d. 11. maj og 4 uger frem. Skønt at kunne dalre omkring - nåee, ja, vi skal lige male overbygningen - mon ikke Klaus klarer det? Så kan jeg gå i genbrugsbutikker, sy, strikke og .... Hmmm... nå, den går nok ikke. Vi må vist deles om det.


onsdag den 28. april 2010

Se hvad jeg også fik med posten i dag...

... en gave, som del i en gaveudveksling! Gaven er fra Anja. Tusind tak for det smukke net, som jeg tror skal være min nye taske, til når jeg skal have håndarbejde med i byen. Det vil blive flittigt brugt.


Anja har lavet smukke broderier på tasken


Også tak for den ekstra lille gave!

Jeg har i dag kvitteret med en "buket blomster" til dig... glæder mig til at høre, hvad du synes...

Så nu vil jeg lade legen gå videre...

Reglerne er:
Du vil modtage en gave fra mig. Så sender du en gave til mig og en til to nye deltagere, der så skal sende en gave tilbage til dig. Altså du sender 3 gaver og får 3 gaver. Hvad gaverne er, bliver forbliver en hemmelighed, indtil modtagerne har fået dem. 

Håber, at der er to i blandt jer derude, der har mod på at være med i denne lille leg.

Skønt stof med trykte gravhunde

Se her hvad jeg fik med posten idag. Bestilte det for 1 1/2 uge siden på e-Bay og det er her allerede!!
Dét glæder jeg mig til at sætte symaskinenålen i!


Som I måske ved er jeg vild med gravhunde. Er selv på nr. 2 af slagsen: lille ruhårede Ronja. Hun er hver dag dagplejemor for bedstevennen Alberth - vores venners røde, langhårede gravhund.
Jeg har lavet denne pude til hans hjem sammen med lommeletten.
Nûno har fået en lignende  pude - nåede dog ikke at tage billede af den inden den røg afsted i posten.




Forår, spirer og alligevel smuk is

Nu er sneen snart helt forsvundet - endnu ligger der lidt is ved kysten. Se her smukke stemninger...


istapperne hænger tungt og vidner om solens kraft


båden er kommet i vandet - her er den på vej for at hente mig nede foran huset


vores bøje foran huset set igennem is


en strandet skosse


et hul i isen


sjov skosse


Oppe i haven er der kommet små skud frem i Kæmpe stenbrækken


Fjeldsyren, som bliver stor og flot, med de første spæde spirer


Rosenroden i bedene er også i knop - hvor ér det skønt at opdage!!
Lupinerne står også med røde skud
Potten med Rosenrod fandt jeg i skuret. Trods mørket er spirerne kommet frem, dog meget lyse
Lidt kedelig ser Sibirisk valmue ud nu, men får smukke gule blomster, som drejer sig efter solen





lørdag den 24. april 2010

GIVE AWAY x 3

Nu har jeg deltaget i mange GIVE AWAYs (uden dog at vinde, men det kommer nok! :-))
- mon så ikke det er tid til en - eller flere - fra min hånd?!
Håber, der er mange, der vil lege med derude.

Jeg udlodder 3 gaver

1: Håndleds-taske/pung i filtet strik med lynlås og foer i liberty-stof. (Hanken kan tages af)

2: Broche i lilla sælskind med påsat turkis kaninskind og ferskvandsperler 
samt tilhørende øreringe i sælskind med stor pink/lilla perle af candyjade, lilla perle i candyjade og klar swarowski krystal.

3: Broche i turkis sælskind med påsat sølvræv og ferskvandsperler 
samt tilhørende armbånd i turkis sælskind.

Gave nr. 1: Taske/punge i filtet strik med lynlås og foer i liberty-stof.




- det KU' jo være, der kom lidt i tasken :-)

Gave nr. 2: lilla sælskindsbroche og øreringe



Gave nr. 3: sælskindsbroche og armbånd



REGLERNE? 

Ja, de er som jeg har læst mig til flere steder:
1 kommentar på dette indlæg  = 1 lod
1 kommentar + fast læser = 2 lodder
1 kommentar + fast læser + et link på egen blog om min giveaway = 3 lodder
1 kommentar + fast læser + et link på egen blog + indlæg på egen blog om min giveaway = 5 lodder

Den læser, der bliver trukket ved 50 faste læsere, kan frit vælge mellem de 3 gaver.
Den læser, der bliver trukket ved 75 faste læsere kan vælge mellem de resterende 2 gaver 
og den sidste gave er så til den person, der trækkes ved 100 faste læsere 

- måske falder der lidt af oveni :-)

EDIT: 4. maj:

EDIT: 26. maj:
Tasken er væk - den gik ved 30 læsere til Jette fra Kamma & Co.

EDIT: 15. juni:
50 læsere har meldt sig - der trækkes lod en af dagene.

EDIT: 29 juni:
Maria fra Strandslottet vandt og valgte det turkise sæt. Det er på vej med posten - sammen med en smule ekstra :-) som jeg håber falder i god jord

Taske - Arktisk Himmel

Så fik jeg endnu en taske færdig - strikket i firkanter (Vivian Høxbro) og filtet. Igen er det LIMA - uldgarn fra Peru. Og på 40 grader i maskinen sammen med 6 tennisbolde. Hanken er strikket over 10 masker og syet sammen, så den er rund. Jeg har ikke syet foer i endnu, men der skal selvfølgelig lommer og lås i.

Jeg kalder tasken Arktisk Himmel - I kan sikkert se hvorfor.



fredag den 23. april 2010

Verdens lækreste knækbrød - OG nemmeste!

Desværre kan I ikke smage, men I ku jo bage selv! Det er verdens nemmeste og lækreste knækbrød.
Og så er det sundt - masser af gode olier.


1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
1 dl havregryn
3 1/2 dl hvedemel
2 dl vand
1 1/4 dl olie
1 tsk bagepulver
2 1/2 tsk salt (ja, der skal så meget salt i)
Det hele blandes sammen og røres til en jævn dej. Del portionen i 2 lige store dele og rul hver del tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir. Skær knækbrødene ud med en pizzakniv og bag det i oven v. 200 gr. i 15-20 minutter.

Bag gerne dobbeltportion - det forsvinder HURTIGT!

Jeg tænker man kan variere i det uendelige - med krydderier, tørrede tranebær, revet gulerod, røde linser (masser af proteiner), ost, ja, det er vist kun fantasien, der sætter grænsen. Og skal man synde lidt: mørk chokolade, mmmm...

Knækbrødet kan vel nærmest bruges som kiks - i ulvetimen fx.: "Moar, må jeg få en kiks?"
Kommer man saltede mandler eller peanuts i, kan de vel bruges som snack til en drink?!


mandag den 19. april 2010

Man sku' være gravhund...

...især i denne familie!


Billedet taler vist for sig selv!


En plads i solen