lørdag den 24. august 2013

En helt vidunderlig sejltur i isen - nu virker filmen ;-)

OPDATERING: Nu virker filmen ;-)
Den første nattefrost er kommet (så nu er bærrene gode :-), krydderurter og rabarber er høstet og planter taget ind fra mistbænk og growcamp for at forlænge sæsonen lidt.  Snespurvene er så småt begyndt at samles i flok, inden den lange rejse mod vinterkvarteret. Det er omkring to uger førend det plejer - måske får vi en streng vinter?

Selvom vinteren nærmer sig, har vi stadig helt vidunderlige sommerdage ind imellem.
I får her en lille film om en vidunderlig dag med sejlads i bunden af Godthåbsfjorden, hvor indlandsisen smider is ud i fjorden. Vi ser det lerede ferske vand blande sig med det salte friske fjordvand. Vi sejler rundt om det mægtige Fuglefjeldet (Innajuattoq), som desværre ikke rummer fugle mere - dog bor her enkelte skarver. Det orange lav, næret af fuglenes guano, ses endnu. 

9 kommentarer:

violykke sagde ...

Måske det bare er hos mig, men kan ikke få det til at virke.

Anonym sagde ...

Videoen er lagt op med Privat privilegier. Så vi kan ikke se den :-(

violykke sagde ...

Der står bare denne video er privat ;0)

Lise sagde ...

Øv, kunne ikke se videoen.

Annes indfald sagde ...

Jeg smeltede hurtigere end indlandsisen!!!
Åh.... så smukt...landet,vandet, isen, farverne!
Mit livs rejse i 2005 mindes i 10 minutter.
Håber på en gensyn med det smukke land... engang!
Tak for turen.

dqpage sagde ...

hej Dorit
Tak for den utroligt smukke sejltur. Jeg havde ikke problemer med at se filmen.

Lise sagde ...

Tusind tak for den smukke oplevelse.

NonnasBlog sagde ...

En rigtig skøn video fra et vidunderligt landskab! Farverne, formerne, isen, vandet, alt virker fascinerende. Der er noget for alle sanser. Dejlig musik!
Tak for sejlturen! God tirsdag!

Fletværket sagde ...

Tak for turen - glæder mig rigtig meget til min første tur til Grønland - afrejse torsdag den 29.08.13 så kufferten skal nu pakkes. Hvem har lavet den dejlige musik?