søndag den 23. maj 2010

Påmønstret husbåden Ragna

Askeskyen artede sig og vi kom godt til København og påmønstrede Ragna i København d. 11. om aftenen. Straks næste morgen gik vi i gang med at renovere badeværelset.

Jeg har haft en ufrivillig pause her fra bloggen - der har simpelthen ikke været 2 min's ro til at sidde ved computeren. Vi har knoklet på og i "tørre-pauserne" har vi besøgt Nûno og Jason i Århus og jeg har været på glaskursus hos gode venner i Sverige (mere om det senere).

Her er Klaus gået i gang med at skrabe stålgulvet af.


Jeg er i gang med at male væggene - Klaus har demonteret alle lister, skabe m.m.



Klaus maler rør. Grimme gamle aluminiumsrør, som man alligevel ikke kan skjule. Så kan man ligeså godt fremhæve dem og hvad er bedre end en turkisgrøn farve :-)



Jeg lægger mit livs første flisegulv. Jeg tænkte, at hvis jeg kan finde ud af så meget andet, kan jeg vel også finde ud af at lægge et mosaikgulv. Som tænkt, så gjort...


Det gamle træbadekar var råddent og utæt. Det huggede svoger Mads ned og jeg bestilte et nyt i teaktræ hos en bødker. Det er her sat ind.


Mit fine gulv... jeg er selv ret stolt af det!


Det færdige badeværelse.


I morgen får I lidt billeder fra resten af båden og fra turen til Sverige. Jeg fik lavet et rigtig flot fad hos Mogens og Inge Rode (RoDesign)


tirsdag den 11. maj 2010

Venter, venter og venter....

Sidder her i Nuuk Lufthavn og venter på at vinden lægger sig, så jeg kan komme til Kangerlussuaq og videre til København. Klaus tog afsted i går, så han venter i Kangerlussuaq. Her i Nuuk har vi middelvind på 40 knob, ca. 20 m. pr. s. Og vindstøddene er højere. Sådan er det når Moder Natur bestemmer.
Askeskyen driller også, så flyene til Østgrønland og Island er aflyst. Har været noegt spændt de sidste dage, da det så ud som om askeskyen ville ramme Danmark igen, og hvad nytter det at kunne komme ud af Nuuk og så ikke kunne lande i Danmark?! Og her kan vi jo ikke bare tage et tog, en bus eller taxa. Den eneste vej ud af byen er med fly. Vi kan heller ikke bare tage en "færge" - ja, det hedder det altså ikke her i Grønland. Kystpassagerskib er den rette betegnelse.

Jubii, de har lige annonceret afgang kl. 9.30 og flyet er lige kommet ud af hangaren, så mon ikke det lykkes? Nu venter 4 uger i Københavns Sydhavn på det gode skib Ragna. 
Jeg skal nok lægge billeder ind undervejs.

Lige til dem, som jeg skylder gaver - de ér lavet og sendes afsted fra DK. Er der nogen der kender Kamma og KO, som vandt min Give Away - hun har ikke meldt sig endnu??

 

søndag den 9. maj 2010

Smukke fotos - Hvad hedder himmel i flertal?

Jeg har oprettet en side med fotos af vores udsigt. Billederne er taget gennem årene og det er FANTASTISK, at se hvordan det hele ændrer sig, blot pga. lyset. Klik ind og nyd den smukke udsigt!


Flere filtede tasker - hvad gør jeg med dem?

Ja, mange af dem får heldigvis nye hjem.

Min veninde Vera fik denne taske i filtet strik (LOPI og LIMA). Tasken er strikket i dominoteknik og foret med grønt thaisilke. Hanken er også strikket. Og der er sat en magnetlås i.



Nûno havde ønsket sig en lille håndtaske med korte hanke. Hun fik denne taske i filtet strik i koboltblå LIMA med broderede cirkler af en rest turkis uldgarn.
Jeg startede med at slå et antalmasker op, strikke ret til jeg havde en pæn rektangel. Tog masker op hele vejen rundt, og strikkede rundt til jeg syntes jeg havde en passende højde. Denne teknik gør, at jeg får en pæn firkantet, og alligevel rund bund, så tasken ikke bliver flad.
Jeg har slået ringe i til hank, som er syet sammen til en stor cirkel - når man åbner tasken glider hanken gennem ringene. Tasken er foret, har lomme med lynlås og magnetlås.



Denne taske har endnu ikke fundet nogen ejer - måske bliver den her? Den er strikket og filtet som Nûnos den blå (rød LIMA), dog har jeg brugt vendte rækker for at få lidt højde på siderne. Hankene er masker lukket af og slået op igen undervejs.





lørdag den 8. maj 2010

Give away - første trækning

Tusind tak alle sammen for at deltage i min give away - jeg ku' jo ikk' vente med at trække lod... ;-), så jeg ændrede reglerne lidt = nu er der 30 faste læsere og det blev til 59 lodder at trække blandt. Ronja fik lov til at være Notarius Publicus (hvad gør man ikke for en godbid?


Og vinderen blev 

Kamma (hedder du det?) kan vælge mellem

1: Håndleds-taske/pung i filtet strik med lynlås og foer i liberty-stof. (Hanken kan tages af)

2: Broche i lilla sælskind med påsat turkis kaninskind og ferskvandsperler 
samt tilhørende øreringe i sælskind med stor pink/lilla perle af candyjade, lilla perle i candyjade og klar swarowski krystal.

3: Broche i turkis sælskind med påsat sølvræv og ferskvandsperler 
samt tilhørende armbånd i turkis sælskind.

Glæder mig til at høre hvad du vælger.

Alle lodder forbliver i puljen til næste mål er nået...


Gravhundestof - pung og "taske" til godbidder

Hvad er mere passende end at bruge gravhundestoffet til en gave til gravhunden? Kikki (Nûnos lille "bastard" ( ;-) blanding mellem ruhåret gravhund og Jack Russell terrier) fik således en lille "pung" til godbidder. Pungen har karabinhage, så den kan hænge i bæltestroppen, når hun går tur eller træner lille Kikki. Den er sådan cirka en håndsbredde bred og har elastik i kanten.



Storesøster Sara fik en pung til penge, mobiltelefon, læbepomade og hvad sådan en ung dame ellers bærer med sig.


Og så faldt der også lige et par lommeletter af til Nûno.




torsdag den 6. maj 2010

Gaveudveksling - se hvad jeg fik

Har deltaget i Randis gaveudveksling - idag kom denne lille søde pung med posten sammen med 4 fine maskemarkører. Sådan nogle har jeg ikke prøvet at bruge før, men nu kan de afløse mine sædvanlige garnstumper!
Randi, tusind tak - det faldt i god smag. Sender en pakke retur til dig.




onsdag den 5. maj 2010

Nålepuder på genbrugsglas...

... jamen, har man hørt magen?! Det er da sådan det skal gøres! 
Genialt til alle mine filtenåle, stoppenåle, skindnåle, broderenåle, synåle, perlenåle...
- og tænk indeni kan der være målebånd, lille saks, dimser og dippedutter...

Nu, ved jeg hvad aften skal gå med.

Se dem her: www. handwork.dk - kig under "Galleri"
(håber det er OK, at jeg har lånt billedet)


tirsdag den 4. maj 2010

GIVE AWAY - Kig ind og se de "lempede vilkår"

Det går lidt sløvt med min give away - enten er der ikke mange, der kommer forbi min blog, den er ikke interessant nok, eller også er give away'en ikke interessant nok? Måske har jeg også været for ambitiøs mht. antal faste læsere? Eller er jeg bare for utålmodig?
Jeg har det i alle fald som det lille barn, der ikke kan lade være med at fortælle mor, hvilken gave hun skal have til jul :-)


SÅ! - jeg ændrer lige lidt på reglerne - de var jo ellers sådan her:


1. trækning: 50 faste læsere (frit valg)
2. trækning: 75 faste læsere (frit valg blandt de resterende 2 gaver)
3. trækning: 100 faste læsere (resterende gave)

Jeg ændrer det til:




1. trækning: 30 tilmeldte faste læsere (frit valg)
2. trækning: 50 tilmeldte faste læsere (frit valg blandt de resterende 2 gaver)
3. trækning: 70 tilmeldte faste læsere (den sidste gave)


Du kan vinde sådan her:
1 lod = 1 kommentar på dette indlæg
2 lodder = 1 kommentar + fast læser
3 lodder = 1 kommentar + fast læser + et link til min giveaway
5 lodder = 1 kommentar + fast læser + et link + indlæg om min giveaway

OG jeg skal nok sørge for lidt ekstra oveni :-)
...mønstret stof, silke, sælskind, ekstra armbånd, ekstra øreringe, tja... lad os tage en snak om det, når du vinder!!

Punge i filtet strik

Lige for tiden arbejder jeg meget med filtet strik. Senest har jeg lavet en pung til min store datter Sara. Jeg har pyntet den med lilla sælskind og foret den med sort bomuld med pink prikker. Og der er lynlås i. Den har en størrelse, så den kan indeholde mobiltelefon, læbepomade og hvad en quinde ellers har brug for at have ved hånden - herunder penge ;-)




Jeg fik også lavet en pung til mig selv - lige nu er jeg ved at brodere lidt på den - bare i fri hånd, som humøret nu er til.


Fine ringe med perler

Se hvad jeg fik med posten i dag: 
to fine ringe, som min datter Nûno i Århus har kreeret af ferskvandsperler og sølvtråd. Og lige mine farver!



mandag den 3. maj 2010

Stakkels snespurv

I dag på tur med de små kortbenede gravhunde kom jeg til at tænke på en oplevelse jeg havde med en  snespurv. De kommer hvert forår og trænger til lidt opfedning her, hvor de rammer land efter den lange tur over Davisstrædet. Når de har fået lidt huld igen tager de længere ind i landet. Så vi fodrer dem - billederne her er fra sidste års "snespurve-påskefrokost". 


Nå, men Alberth - vores dagpleje-hund - elsker, at jagte spurvene, men de er heldigvis for hurtige. En dag så jeg ham dog jagte en spurv, som akkurat evnede at flakse fra sten til sten en "haps-bredde" fra Alberth. Jeg fik stoppet ham og stod længe og kiggede på fuglen - jeg kom ganske tæt på og den sad bare og plirrede mod mig med de små sorte øjne. Den var tydeligvis syg. Jeg ku' faktisk tage den op og ku' mærke det lille hjerte på overarbejde af bare skræk. Den havde tynd mave ku' jeg se og havde svinet sig til. Stakkels lille fugl - jeg vidste, at den gik en grum skæbne i møde, så jeg tænkte, at det bedste jeg ku' gøre, var at aflive den! 


Meeen, at mærke det lille varme liv, se de små sorte glugger og så vride halsen om på den?? Nej, det ku' jeg altså ikke. Så jeg satte den ned igen og gik hjemad. Fej! Og tænkte: nej, det duer altså ikke - bare fordi du er en kylling, så skal den lide. Så jeg vendte om og tog den op igen... overvejede og blev enig med mig selv om, at det ku' jeg altså ikke!! Hmm.. og mig, som kommer fra landet og er vant til det med liv og død.... Ynk.


Nå, men jeg havde bemærket, at der længere henne ad kysten gik nogle mænd og satte en udsigtsplads i stand. De ku' nok hjælpe, så op med det bette væsen igen og så gik det ellers i skarpt trav derhen ad.
Måske havde de set det lille optrin? I hvert fald kiggede en ung mand straks på mig, da jeg kom og inden jeg fik sagt et ord, havde han hapset fuglen ud af hånden på mig, hevet hovedet af og kastet fuglen i havet!!!

Av, av...


lørdag den 1. maj 2010

Gravhundepude med levende hund

Jeg lavede også en gravhundepude til Nûno - her ses den sammen med Nûno og Jasons lille Kikki. Kikki er endnu hvalp og en blanding af en ruhåret gravhund og en Jack Russell terrier. En langbenet gravhund så at sige ;-) 

Vi glæder os til at se hende... vi holder ferie i husbåden i København fra d. 11. maj og 4 uger frem. Skønt at kunne dalre omkring - nåee, ja, vi skal lige male overbygningen - mon ikke Klaus klarer det? Så kan jeg gå i genbrugsbutikker, sy, strikke og .... Hmmm... nå, den går nok ikke. Vi må vist deles om det.


onsdag den 28. april 2010

Se hvad jeg også fik med posten i dag...

... en gave, som del i en gaveudveksling! Gaven er fra Anja. Tusind tak for det smukke net, som jeg tror skal være min nye taske, til når jeg skal have håndarbejde med i byen. Det vil blive flittigt brugt.


Anja har lavet smukke broderier på tasken


Også tak for den ekstra lille gave!

Jeg har i dag kvitteret med en "buket blomster" til dig... glæder mig til at høre, hvad du synes...

Så nu vil jeg lade legen gå videre...

Reglerne er:
Du vil modtage en gave fra mig. Så sender du en gave til mig og en til to nye deltagere, der så skal sende en gave tilbage til dig. Altså du sender 3 gaver og får 3 gaver. Hvad gaverne er, bliver forbliver en hemmelighed, indtil modtagerne har fået dem. 

Håber, at der er to i blandt jer derude, der har mod på at være med i denne lille leg.

Skønt stof med trykte gravhunde

Se her hvad jeg fik med posten idag. Bestilte det for 1 1/2 uge siden på e-Bay og det er her allerede!!
Dét glæder jeg mig til at sætte symaskinenålen i!


Som I måske ved er jeg vild med gravhunde. Er selv på nr. 2 af slagsen: lille ruhårede Ronja. Hun er hver dag dagplejemor for bedstevennen Alberth - vores venners røde, langhårede gravhund.
Jeg har lavet denne pude til hans hjem sammen med lommeletten.
Nûno har fået en lignende  pude - nåede dog ikke at tage billede af den inden den røg afsted i posten.