søndag den 23. maj 2010

Påmønstret husbåden Ragna

Askeskyen artede sig og vi kom godt til København og påmønstrede Ragna i København d. 11. om aftenen. Straks næste morgen gik vi i gang med at renovere badeværelset.

Jeg har haft en ufrivillig pause her fra bloggen - der har simpelthen ikke været 2 min's ro til at sidde ved computeren. Vi har knoklet på og i "tørre-pauserne" har vi besøgt Nûno og Jason i Århus og jeg har været på glaskursus hos gode venner i Sverige (mere om det senere).

Her er Klaus gået i gang med at skrabe stålgulvet af.


Jeg er i gang med at male væggene - Klaus har demonteret alle lister, skabe m.m.



Klaus maler rør. Grimme gamle aluminiumsrør, som man alligevel ikke kan skjule. Så kan man ligeså godt fremhæve dem og hvad er bedre end en turkisgrøn farve :-)



Jeg lægger mit livs første flisegulv. Jeg tænkte, at hvis jeg kan finde ud af så meget andet, kan jeg vel også finde ud af at lægge et mosaikgulv. Som tænkt, så gjort...


Det gamle træbadekar var råddent og utæt. Det huggede svoger Mads ned og jeg bestilte et nyt i teaktræ hos en bødker. Det er her sat ind.


Mit fine gulv... jeg er selv ret stolt af det!


Det færdige badeværelse.


I morgen får I lidt billeder fra resten af båden og fra turen til Sverige. Jeg fik lavet et rigtig flot fad hos Mogens og Inge Rode (RoDesign)


6 kommentarer:

FruE sagde ...

Det er blevet rigtig godt og fliselægger, det må jeg nok sige :-)

Lyder hyggeligt med sådan en husbåd. Håber I får et dejligt ophold i DK :o)

Mette sagde ...

Det var da et grumme lækkert badeværelse I fik jer der, elsker farverne og det matchende 'toiletdække' ;)

God fornøjelse her i DK :)

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Jeg kan godt forstå du er stolt af dit mosaikgulv Dorit, det ser godt ud ligesom resten af badeværelset, og hvorfor ikke fremhæve rørerne som du selv siger, jeg glæder mig til at se flere billeder.
God aften. Michael

Randi sagde ...

Hvor er det bare blevet flot jeres "nye" badeværelse. Helt til Bo-bedre :o)

Trolleungen sagde ...

Hvor er det blevet godt!! Godt vi valgte lige de fliser, de passer perfekt til badeforhænget og toiletbrættet :) Glæder mig til at se det når jeg kommer igen :)

Unknown sagde ...

Fedt badeværelse
Kan du huske navnet på gulvfliserne og købstedet?
Kh rune