torsdag den 3. juni 2010

Lav-dit-eget-smykke dag - FANTASTISK!

I dag vil jeg lukrere lidt på andres indsats her på bloggen og henvise til Kristines indlæg på Kjær & Schmeling. Men læs lige med her først... ;-)

Nûno og jeg har nemlig været på kursus (L.D.E.S.-dag) hos Kristine i går og det var helt FANTASTISK. Tusind tak, Kristine - det var en SUPER, SUPER dag!

Kristine har lavet et dejligt indlæg om dagen og sikke nogle billeder hun har lagt ind. Vores ringe ligner jo en million! 

Både Nûno og jeg var super effektive og fik begge kreeret den smukkeste ring og en filigran-ting - ja, Nûnos ring ér altså smukkere end min!! 

Nûnos ring


Min ring

Hmmm... Skønt, at se hvordan Nûno har flair for det kreative og hvordan hun nød, at arbejde i dette materiale. Og sikke en gave, at have sådan en oplevelse sammen. Her er hun i gang med ringen...


Der arbejdes koncentreret...

...her er resultatet - en filigranperle med turkis sten (ja, hvad ku' det være andet, jf. Kristines indlæg om "Fru Turkis").

Nûno lavede dette smukke filigranhjerte med pink sten (på billedet ses farven desværre ikke rigtigt)

Kristines norske skovkat, som nok var en HUNkat, der ku' tiltrække herrerne!!

Jeg holder rigtig meget af syrener - og især deres duft - jeg måtte have et billede af dem.

Udsigten fra haven - marker, blå himmel og lærkesang, hvad kan man ønske sig mere?

Når I nu besøger Kristines blog, så læg mærke til "fælles-projektet": ringen med en glassten, som jeg fik kreeret hos Inge Rode i Sverige. Også stor tak til Inge og Mogens - det har været nogle skønne kreative dage her i ferien. Det er ikke sidste gang.

Inge, se lige hvordan resterne fra mit fad og din reste-boks, kom til deres ret. Her ses ringen med glasstenen, som Kristine lavede fatning til, til tørre inden brænding. Det var noget af et projekt - hele tiden gik, der et eller andet galt, og hele tiden fik vi vendt det til en fordel. Skønt, når det lykkes.

En fantastisk dag, som jeg kan leve længe på.

... glæd jer, alle jer, som skal deltage i et lignende arrangement hos Kristine.

tirsdag den 1. juni 2010

Flyvende hund, syning, strik m.m.

Nûno og Jasons lille hund Kikki er noget af et livstykke - blandt andet kan hun flyve - fuldstændig frygtløs kaster hun sig ud i luften efter legetøjet.




I går hæklede jeg en elefant til hende - den vakte lykke. Jeg nåede dog ikke øjnene før hun hapsede den...

Men som alle andre hvalpe er der fuld fart på det ene øjeblik, det næste - bang - så ligger hun og sover. Her er hun faldet omkuld midt i legen med elefanten, og hvad er mere trygt end at ligge med den i munden?! Og så hos sit menneske - man sku' være hund!!


Kikki skal være med i ALT! Klaus og jeg sad og krammede lidt, straks kom hun og borede sig op imellem os - jeg vil også være med!


Nûno er kommet godt i gang med at sy. Jeg forærede hende en symaskine og sammen gik vi i genbrugsbutikker efter stof. Det var hun ellers ikke meget for - havde ikke prøvet det før og vidste ikke hvor meget guld man kan grave op der. Bl.a. var vi i Kirkens Korshærs Tekstilværksted i Århus i Nørre Allé, hvor man kan fylde en pose for en halvtredser. De har ALT hvad der hører til denne verden: stof (både brugt, og nye metervarer) broderier, garn, lynlåse, knapper, bånd, sytråd, hanke, garnmøller, sybøger... you name it, they got it. Vi kom af med 300,- og jeg vil vove den påstand, at vi skulle have betalt kr. 1000,- hvis vi havde købt det i en stofbutik.

Hun har indtil nu syet en kjole, to puder, tørklæde til kæresten og denne toilettaske, med lynlås og lommer. Tasken er dog syet i stof vi købte i Stof 2000. Og der er planer om et halsbånd til Kikki.

Hun har også syet dette tørklæde i mine silkerester. Hun har lavet to mere bl.a. et i alle de turkis, grønne og blå rester. Det er syet som et langt rør og syet sammen i enderne. Utroligt praktisk og det er bare så flot!



Jeg strikkede denne taske til hende i rød LIMA, hun filtede den selv og syede foer i af stof fra Kirkens Korshær. De sjove røde træknapper med hvide prikker fandt hun også dernede.


I morgen kommer dagen, hvor Nûno og jeg skal ned til Kristine (Kjær & Schmeling) og have en L.D.E.S.-dag, hvor vi skal prøve kræfter med Silver Art Clay og bl.a. lave en ring. Vi  G L Æ D E R  os rigtig meget, også til at hilse på en af de skønne bloggere!


torsdag den 27. maj 2010

2 x award gives videre

Som nævnt i går har jeg fået to awards fra Frk. Turkis og Mit Pusterum. Tusind tak og tak for de pæne ord. Awarden gives hermed videre...



Reglerne for awarden er:
Kopier Awarden ind på din blog.
Tak og link til den som har givet dig den.
Link til 7 andre og spred lidt glæde.
Fortæl 7 ting om dig selv.

Skal jeg give awarden videre til 7 personer for hver award, dvs. 14 ?? Det kan jeg ikke lige overkomme, så jeg slår som sagt det hele sammen til én. Og da jeg ikke kan sende dem retur til afsenderne, og skal vælge blandt de mange skønne bloggere derude, må det blive:
  1. Dorthe Ivalo fra Sisimiut i Grønland var den første blogger jeg stødte på og som jeg fulgte et stykke tid inden jeg selv kastede mig ud i det. Dorthe skriver medrivende og jeg nyder, at hun nyder (og skriver) om de samme ting som mig, nemlig naturen og hændernes brug.
  2. Pralerier, som faktisk også var medvirkende til, at jeg kom i gang med at blogge. Jeg søgte nemlig en opskrift på en hæklet abe. Jeg fandt mange, især på amerikanske hjemmesider, men på Mies blog fandt jeg de skønneste aber (dog uden opskrift), som jeg lod mig inspirere af og som jeg har udviklet på, og jeg har nu en hel familie.
  3. Unikarina, som jeg mange gange er vendt tilbage til. Hun laver de mest perfekte DIYs. Og hun deler dem med os.
  4. Irenes optegnelser for Irenes mod til at dele private ting med os andre samt evne til at skrive medlevende.
  5. Bloggen Mine RODErier er netop gået i luften. Inge kan vel siges at være multikunstner - gør det meget i glas og er fantastisk kreativ, og hun gør ikke tingene halvt. Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre meget mere til hende fremover. Så hun får den på forhånd... ;-)
  6. Kjær og Schmeling for en blog med de mest fantastiske smykker jeg har set længe. Faktisk skal jeg til en personlig L.D.E.S.-dag hos hende sammen med min datter i næste uge - det glæder jeg mig meget til, da jeg er helt sikker på, at Art Clay Silver er lige et medie for mig. - måske lidt dyrt, men hvad pokker - vi har kun dette ene liv!!
  7. Mette B. for hendes mod til at dele en verden i sindlidelsens tegn med os andre, og for hendes bidrag til at bryde det tabu, det er, at have en sindslidelse / lide af en depression. Respekt! Og lige i min ånd.

 De 7 ting om mig:
  1. Er partner (og gift) med den bedste mand og far man kan tænke sig og så på niogtyvende år (Christ, er det SÅ mange?). Vi er blevet tildelt vores del af livets kriser og genvordigheder, men har formået at holde sammen, og er kun blevet stærkere. Vi har sammen to voksne, smukke og fantastisk seje døtre, som betyder alt.
  2. Interesserer mig meget for mennesker, vores interaktion og vores måde at håndtere livet på. Læser og har læst meget litteratur om dette (læser også mennesker :-) ).
  3. Får inpiration hele tiden og har altid noget i hænderne. Inspiration ikke er noget jeg sidder og venter på, den er der hele tiden, hvis vi tør indånde livet med "volumenknappen" skruet op for alle sanserne. Inspiration betyder indånding eller indblæsning, man kan blive inspireret og man kan inspirere andre (fra latin: in, ind + spirare, ånde/blæse). Dét, som ånder, er levende. Jo mere inspireret desto mere levende.
  4. Jeg begejstres let, er utålmodig, og har mange idéer - min mand kan tale med om, at de helst skal udføres med det samme :-)
  5. Mod - jeg vil tillade mig, at rose mig selv for modet til at gøre op med Jante. Jeg falder for ting, der er anderledes og ønsker at lade mig styre af min egen mening og knap så meget af hvad andre mener.
  6. Har lært, at jeg er sej og stærk samtidig med en skrøbelighed, som gør, at jeg skal passe meget på mig selv. Har gennem kriser lært at lytte til min krop, som har vist sig, at være min ven. Hvis det bliver for meget, siger den straks til.
  7. Prøver - og bliver hele tiden bedre til det - at se det positive i de mange små ting i livet. Det vækker glæden indeni, og jeg føler mig rig, når jeg kan glædes over vandets rislen langs vejen en forårsdag eller snespurvenes tjip tjip og sjove hoppende flugt over fjeldet. Når jeg næsten kan græde over at møde en viol på min vej rundt langs søerne i København eller når jeg ser en glad hundejer lege med en ubekymret og lalleglad hund. Jeg mener vi langt hen ad vejen selv er herre over hvordan vi har det, at vi kan påvirke vores følelser via vores tankesæt. Måske skal vi sommetider ha' lidt hjælp :-) 
  8. Jeg siger ofte tak, fordi jeg er så priviligeret at leve et rigt liv...
Nå, det blev vist 8 punkter. Hænger du på endnu? Det blev lidt langt...

Håber I vil lege med derude...

onsdag den 26. maj 2010

Det tog lige pusten fra mig...

Pu ha, har modtaget hele to awards - fra Frk. Turkis og Mit pusterum - hvad ska' jeg sige - det tog lige pusten fra mig :-) De er fra to bloggere, som jeg selv følger med stor glæde.

Det er rigtig dejligt, at nogen glædes og inspireres af det jeg laver, og jeg er dybt beæret. Tusind tak, skønne Christine og Randi.

Og nej, der absolut ingen sammenhæng til billedet - havde bare lyst til at illustrere dette indlæg med noget andet end award-logoet ;-) Billedet er i øvrigt fra vores tur til Den Dominikanske republik, hvor jeg fik et fiske-lugtende kys af en smækker herre-søløve i Ocean World.


Nu skal jeg selv give award'erne (hedder det det? :-)) videre til 2 x 7 personer - det er altså mere end jeg lige kan overkomme, så jeg vil tillade mig at slå dem sammen til én! Tilgiv mig derude :-)
Og det bliver altså svært, at vælge - der er så mange gode derude...

Hav tålmod... jeg arbejder på sagen...

P.S. Har i dag læst en masse om en formentlig sindsforvirret person, som har stjålet en identitet med billeder og hele "moletjavsen" fra en anden blogger - faktisk flere. Det er krænkende og utroligt ubehageligt for dem, det går ud over, men vi skal altså ikke lade os skræmme, bare fordi én stakkel ikke kan finde ud af det. Hvor der er et system, der kan misbruges, vil det ske. Vi skal blot tage vores forholdsregler og jeg vil opfordre alle, der ønsker at gøre personlige billeder offentlige, til at mærke disse - på den måde bliver livet noget mere besværligt, for den, der ønsker, at stjæle. Jeg er ked af, at nogen har taget konsekvensen og lukket deres blog - håber ikke det breder sig. Lad os fortsat glædes og inspireres af hverandre. Som én skrev: Vi kan ikke slås ihjel...

Tasken er væk...


Så røg tasken i min give away. Ronja, med de fire korte ben, trak den første vinder: Kamma og Co og Jette herfra valgte altså tasken. Jette har været på ferie og var længe om, at melde sig, og jeg har været længe om, at få den sendt afsted - den burde dog være kommet frem nu. Jette fik et armbånd i cherisefarvet sælskind med i tasken. Håber hun bliver glad for tingene.


Tilbage at vælge imellem ved læser nr. 50 og nr. 70 er:


Broche i lilla sælskind med turkis kaninskind og ferskvandsperler samt tilhørende øreringe i sælskind med lilla perle i candyjade og klar swarowski krystal.


Broche i turkis sælskind med sølvræv og ferskvandsperler samt tilhørende armbånd i turkis sælskind.


mandag den 24. maj 2010

Et glasfads tilblivelse

Jeg har tidligere fortalt, at jeg skulle til Sverige for at besøge gamle venner fra Nuuk. De bor i et skønt hus i Skåne, hvor de "roder" (de lever op til deres navn :-)) med alskens kreative ting. Og det er ikk' bare for sjov! Ikk' noget med billigt hobby-udstyr her. Nej, der er værksteder for snart sagt alt og med professionelt udstyr.

Inge tilbød mig et personligt glaskursus, og så var det jo bare med at komme afsted. Her gik jeg og troede, at glas er glas, bestående af sand og soda, hvor svært kan det være. Men næ, næ, den holder ikke, fandt jeg ud af.

Her ser I mit fads tilblivelse (i en forkortet udgave).


Først skulle der skæres en plade ud (jeg valgte 45 cm i diameter) i Bulls Eye glas, og så skulle den smadres igen... hmmm.... Nedenunder blev lagt en tilsvarende plade i klar Bulls Eye, hvilken jeg sleb i en mere organisk form i kanten. (Denne process er sprunget over her i billedserien).



Alle brikkerne i "glaspuslespillet" blev overført til den klare glasplade, som allerede lå i ovnen.


Så dryssede jeg møjsommeligt hvidt glaspulver i alle revner og det skulle pensles ned i revnen...
Det var her de 3 T'er kom ind... Tid, Tålmodighed og .... ja, hva, var det nu det tredje T var, Mogens?? Teknik?


Faddet er nu fuset, dvs. smeltet i ovnen ved høj temperatur i et døgns tid... og det er skam ikke bare lige... næ, næ, der skal udregnes kurver for temperaturer i forhold til tid. Nå, men Inge havde styr på det!


Efter slumpningen (det hedder det, når glasset formes i ovnen 2. gang, lærte jeg) og endnu et døgn i ovnen, ser faddet nu sådan ud! Jeg kan stadig ikke helt fatte, at det er et, jeg har lavet. Meeen, det var nu heller ikke gået uden Inges kyndige vejledning.

SMUKT, ikke? Og meget arktisk i sit udtryk. Dette kunne godt blive mit medie og jeg har fået et link til en ovn. Så nu mangler jeg bare lidt lommepenge...


Mogens har sit perleværksted ovenpå - her ses han i gang med perler til mig.



Her ses det flotte resultat, som han lige "rystede ud af ærmet". 
Bemærk misfosteret ude til højre - det var mit eget forsøg. Bemærk: forsøg!!
Godt nok ved jeg, at al begyndelse er svær, men SÅ svært?? Christ, efter 2 totalt umulige forsøg på at lave een ting med den ene hånd, en anden med den anden hånd og samtidig passe afstanden til gasflammen, som jeg i øvrigt ikke kunne se/bedømme afstanden til, overdrog jeg arbejdet til Mogens. 
VÆRSGO! Ikk' spor sur, nej, nej ;-) blot svedig og frustreret. Det bli'r vist ikke min metier.

I skal ikke snydes for et par smukke fotos fra deres have:


En flittig bi - flittig, ligesom vi var.


Kirsebærtræet stod i Flot, Fuldt Flor - helt æterisk i modlys.


Deres dejlige, gamle hus i Hässleholm (billede lånt fra Inges blog)

Tjek de flotte sager familien Rode laver. I kan også finde Inges blog her.



Nattergalen synger midt i København?

Da vi besøgte Inge og Mogens Rode i Sverige hørte jeg for første gang i mit liv nattergalen synge nede ved deres fortryllede skovsø, da vi gik tur med hundene ud på aftenen.

Derfor ku' jeg nemt genkende den, den anden aften, da vi stod uden for på Ragna ved midnatstid. Jeg troede ikke mine egne ører - her midt i København?? Men hvilke andre fugle synger midt om natten? Nogle af de andre i vores forening havde også hørt den, så nu går vi udenfor og nyder dens karakteristiske sang hver aften.

Tænk, at denne lille undselige fugl har sådan et organ!


Påmønstret husbåden Ragna II

Ragna har været lægter, dvs. oliepram med 8 tanke nedenunder. Hun er bygget på B&W i 1920 og omdannet til beboelse, vistnok i slutningen af 90'erne. Hun er på 68 bruttoregisterton og optaget i skibsregisteret, selvom hun ikke kan sejle ved egen kraft. Hun huser 117 m2 beboelse + en tagterrasse. Hun er en stor grim skude, men den grimme ælling skal nok blive til en svane - hun skal bugseres på værft fra uge 24, hvor hun bl.a. skal sandblæses og males. Overbygningen bliver hvid - det tror jeg vil se godt ud med de mørke maghonivinduer. Skroget bliver antracitgråt.

Her ses indgangspartiet med den fine landgang, som Klaus fik lavet hos Carnitech.






Udsigten set fra stævnen.



Alt det arbejde tager hårdt på en, så her tager jeg mig en kort slapper sammen med Nûno og Jasons lille Kikki. Hvad er skønnere end at ligge sammen med en hundehvalp?!



Køkkenet ovenpå, som vi stort set ikke har gjort noget ved, andet end indretning. Der er udgang til terrassen på stævnen.


Køkkenet set fra stævnen. Indgangen og badeværelset er i den anden ende af køkkenet.



Stuen nedenunder set fra gæsteværelset.



Stuen set fra trappen. 



Det maritime flydehjørne.



Nûno, Jason og Kikki er på besøg - Kikki er vældig interesseret i rødvinen.



Jason læser til tandlæge og står foran en stor eksamen, så han hang i bøgerne. Kikki syntes han var ret kedelig og gjorde sit til at forstyrre ham - ska' vi lege?



Gæsteværelset som vi ikke har gjort noget ved endnu. Jeg fandt tilfældigvis et gammelt sengetæppe, som min mor har hæklet (her er det foldet sammen). Det passer egentlig meget godt, så måske får striberne lov at overleve...



Vores eget soveværelse i stævnen, som til gengæld har undergået en kæmpe forvandling. Knofedt og en masse maling og det er nu et skønt lyst værelse. Tæppet hæklede jeg i månederne inden vi overtog Ragna sidste år i september.



Arbejdspladen i stuen.


Vandspejlet står 20 cm undervindueskarmen i soveværelset og det er smadderhyggeligt, når svaneparret kommer hen og "banker på" for at få mad.






Nûno fodrer dem.



Udeliv på terrassen - min bror Tonny er på besøg. Inge, Mogens og deres datter Anja fra Sverige var også forbi (bl.a. med mit fad :-))



"Tagrennerne" på rælingen er plantet til med bl.a. husløg



Så får I ikk' mer' for dén 25 øre... nu skal det snart handle om noget andet.