Vulkaner i Grønland??

Har helt glemt at vise jer billederne fra forrige weekend, hvor vejret var gråt. Det forhindrede dog ikke en tur på vandet og i fjeldet sammen med vennerne. Vi sejlede ind til hytten - en ydmyg lille sag (som trænger til maling) i et fantastisk landskab. Hytten kaldes Buckingham Palace netop pga. dens ydmyghed, men for søren, hvor har vi haft mange, mange skønne timer her sammen med ungerne og i venners lag...

Der kom en smule finregn, men man er vel kreativ. Lidt snor og et af tæpperne fra båden og så var det fixet. Så var det lidt koldt om benene, men det klarede varmeovnen fra hytten - den satte vi for enden af bordet og så voksduen over - den er lidt stor, så vi havde en fantastisk benvarme under bordet.

Vores venner Bjarne og Lisbeth er selvskrevne til alle turene. Her laver Bjarne sjov...

Første billede viser aftenhimmelen mod vest ved 23-tiden.

Fantastisk, at denne himmel kunne forårsage dette syn... (dette er dét vi kalder "Ørneklippen" og "Rødfiskehullet" - et havørnepar har rede her, og vi fisker rødfisk på 40-60 m vand (er jo ellers en dybhavsfisk))

...men hvad kan det ellers være??

Sølv - hvor er det skønt

I går, på min fridag, pi...... det bare ned (og i dag med, for den sags skyld, læg hertil en stærk blæst og dæmpede temperaturer, hmmmfr...). Så dagen i går var som skabt til at sidde og arbejde med sølv. Det blev til to ringe til ældste-datteren Sara og et lille hurtigt vedhæng.

Den spinkle ring med den sart turkise perle skulle egentlig have været str. 53, men katten (som jeg ikke har) rendte med målet... nu er den 51/52 og kan vist lige "skrues på", så det er nok en ommer :-(
Det positive er, at det gi'r øvelse, men gratis er det jo ikke :-)


Det er min første ring formet af ler på en ringrigle. Og ellers er den lidt et eksperiment: På min tur ud med hundene fandt jeg sibiriske valmuer, hvor nogen af dem var afblomstret og havde sat frøkapsel. Jeg tænkte, at jeg kunne bruge dem som form til en slags fatning. Først satte jeg kapslen på et kødspyd, så jeg havde noget at holde i. Dernæst lagde jeg en ring af sølvler (på sprøjte) omkring det sted på kapslen, hvor jeg ville have toppen af fatningen, så jeg fik en fast kant. Under denne stribe af ler penslede jeg sølvpasta på til det havde en passende tykkelse (hvad er en passende tykkelse? Tjae, det blev lidt en mavefornemmelse, og kom altså til at passe.)

På det første billede ser I ringen før den blev brændt. Den øverste del af frøkapslen er her fjernet (jeg satte en lighter til), resten brændte op ved selve brændingen og efterlod en fin lille kurv, hvori jeg kunne lime en ferskvandsperle (beklager billederne ikke er helt skarpe). Selve ringen fik lidt struktur.

Den anden ring havde jeg en idé om skulle være sådan noget flower-noget og den er formet lige ud af hovedet i 1 mm sølvtråd først og derefter bygget op af støbte sølkugler og pasta. Der er to sten i - en blå syntetisk safir og en hvid zirkonia. Den blev til en pæn 53'er, så der er altså forskel på hvor meget det krymper, når man bygger op på tråd og når man bruger ler på rigle.

(Hvis nogen er interesserede har jeg fundet en side i en amerikansk bog, som i billeder forklarer alt det her med måltagning, krymp og størrelsesberegning rigtig godt - giv et praj, så lkan jeg her lave min egen danske udgave).


På det første billede ser I ringen før brænding og på det andet efter. Det er lige før den er pænere FØR brænding!

Dagen sluttede jeg af med et lille vedhæng (ca. 2,5 x 2,5 cm) med en "eskimo graveret i". Også en teknik, der lige skulle afprøves. Når jeg får mit oxiderings-halløj, skal det oxideres, så det bliver sort i alle fordybninger.

Ind i naturen

Måtte en tur ud - eller snarere ind - i naturen i dag. Og få rystet alle brikkerne på plads oppe i hovedet (ja, jeg hár altså mere end to!). Det er ren terapi. Manden, datteren og svigersønnen er taget på rensdyrjagt - det er jo snart sidste udkald inden de unge mennesker forlader landet - og jagten er gået ind i dag d. 1. august. Rensdyrjagt er ellers det bedste jeg ved, men jeg havde brug for en dag helt i fred og ro med mig selv. Og hvad er bedre end at færdes derude, hvor man er alene med sig selv og sin gud?! Nå, ja, jeg havde Ronja med... :-)

Her er Grønlands nationalblomst i forgrunden - (dansk: gederams, grønlandsk: Niviarsiaq). I baggrunden er det Sermitsiaq - et af Nuuks vartegn, ca. 1280 m over havet.

Jeg bliver aldrig træt af denne udsigt - prøv lige at se fjeldtoppene i baggrunden. Fantasktisk. Hvorfor mon det egentlig hedder "fjelde" og ikke bjerge. De er ellers høje nok.

Ronja skal lige undersøge hvem der ellers har været her, eller leder hun efter bær? Hun elsker sortebær.

Prisen for det tidlige forår og den dejlige sommer er åbenbart et tidligt efterår! Vegetationen bærer synligt præg af at sommeren går på hæld. Bærrene er modne sine steder og farverne går i det mere gyldne. Kærulden (Ukaliusaq), som stod så stolt og luftede sin lethed, ser nu noget forblæst og afdanket ud.

Mosebøllebærrene (dem vi kalder blåbær - og bruger som blåbær. Grønlandsk: Kigutaarnat) er modne flere steder, men det er som om de er kommet i to omgange. Der er rigtig mange grønne - her er de side om side. Jeg fik en god portion modne sidste weekend - de står nu og trækker i vodka, så julesnapsen til ost er i hus.

Sortebærrene (Fjeldrevling - ja, i Danmark regnes de som uspiselige, men her er de en delikatesse. Paarnaqutit)) er også modne nu, men er desværre fåtallige, der hvor jeg har været. De er ellers bedst, når de har fået en rem af frost, så sødmen kommer frem, men frost har vi trods alt ikke endnu.

Det er ikke bare skønhed derude. Vi mennesker genererer jo en del affald. Hvad der ikke kan gå på forbrændingen hældes ud på en smuk beliggenhed langs kysten og dækkes til med jord. Fra vandet ligner det et stort forbjerg af skrot. Et eller andet sted skál vi jo gøre af det - det er bare så trist et syn.

Se nu fx. denne båd - den vidner om et godt håndværk engang for længe siden. 

Og forhåbentlig har den været godt brugt. Nu ligger den bare dér og går til, mens den fortæller sin historie.

Klaus ringede lige fra en stejl fjeldtop langt inde i fjorden. Han skulle lige se om der var mobilforbindelse. Og det var der - det er jo forunderligt med den moderne teknik. De havde set og jagtet en stor rensdyrtyr, men der var gået feber i Sara, så hun var begyndt at løbe. Og dét skal man ikke. Dyret fanger bevægelsen lige med det samme. Lad os nu se om de kan finde den igen.

For nogle år siden var en af vores venner også på jagt, var kommet tæt på et dyr, havde det faktisk på kornet... og SÅ ringer mobilen!! Væk var dyret selvfølgelig. Det var bare konen, der ville høre hvornår han var hjemme til frokost. Prøv, at spørge om han bandede. Men han KUNNE jo bare have ladet mobilen være slukket!!

Jeg må hellere holde radio-tavshed... det ku' jo være de fandt dyret igen. I får lige et billede af de to unge mennesker sidste efterår, med deres fangst. Som I kan se var sneen kommet tidligt.

Og Ronja, der var overbevist om, at dyret var hendes...

Eksperiment

I dag vil jeg putte det seneste strik i vaskemaskinen. Det er et eksperiment - halve firkanter. Jeg tænkte det kunne være spændende at se foret gennem det filtede...

Kønt er det aldrig før man putter det i maskinen, men det plejer at blive fint, når det kommer ud. Hvad det skal blive til ved jeg endnu ikke - måske endnu en taske ??

Jeg ser snart rødt...

... amio, amio, amio!!

HELE dagen i dag er gået med at gøre de sidste ting færdige, fotografere, redigere billeder og lægge dem på Amio.dk - de åbner jo i morgen d. 1. august kl. 12.

Armbånd i metervis, tasker, punge, etuier... you name it. For dælen da, det tager TID - også mere end jeg havde regnet med. Hvorfor var det nu lige, at jeg sagde ja til det????
Så jeg forstår godt dem, der har valgt det fra. Klog beslutning, hvis man har små børn.

I morgen holder jeg FRI og nyder den smukke natur i fred og ro.

Så har Nûno været i gang igen...

Nûno har nu lavet den flettede taske færdig - der er sat hank på af sælskind og syet lynlås i.

Svigermoderen fik den lille pung flettet i ugeblade, som Nüno lavede på ferien. Som jeg sagde: " sådan én vil jeg da oss ha'".
"Jamen, jeg har ikke flere ugeblade. Jason (kæresten) har bare sådan nogen  trænings- og muskelblade".

Hmmm... jamen, det gør skam ikke noget, kære Nûno!! Pæne muskler på pæne mænd kan man vel ikke få for meget af?? Men husk at vende leddene rigtigt!! :-)

Nu kommer de unge mennesker snart hjem til Nuuk på sommerferie - det glæder vi os til. Jaaa, måske ikke lille Ronja! Nûno og Jason har jo hundehvalpen Kikki med, og jeg er sikker på at Ronja ikke mener, at der er plads til en gravhund mere. Slet ikke når den har lange ben og helt sikkert vil fræse huset rundt. Og tillade sig at lege med bedstevennen Alberth. At den så også tillader sig at "kysse" på Ronjas "mor", ja, det er bare for meget!!
Så de skal jo nok mødes på neutral grund først.

Samme dag som Nûno kommer hjem på ferie rejser den store datter Sara atter engang "hjemmefra". Hun har rejst verden rundt og boet derude i 4 år (bl.a. i Brasilien i 2 år, hvor vi besøgte hende 3 gange). De sidste 2 1/2 år har vi dog haft glæde af hende her i Nuuk. Nu vil kæresten til DK og Sara følger selvfølgelig med. De skal bo på vores husbåd Ragna, som en start om ikke andet, og begge arbejde i København.

Når de unge her rejser, ja, så rejser de langt væk og man stikker ikke lige hovederne sammen en hverdagsaften eller til en søndagsmiddag. Til gengæld er vi intenst sammen, når vi så ses, fordi vi så som regel bor sammen.

Det bliver lidt tomt og det er første gang i 23 år, at begge piger kommer til at bo uden for landet på samme tid. Indtil nu har altid en af dem boet her på skift.

Nå, men godt vi har hunden!!

Sølvarbejder - nye billeder

Jeg har slettet billederne fra forrige indlæg og lægger her nogle nye og bedre.

Ringene er nu hærdede og slebet "hist og pist". Og turkis'en er monteret.

Sølvarbejder - endelig

SÅ fik jeg nedbrudt barrieren - hvad dén så handlede om?? Jeg har kredset om Silver Art Clay'en i UGER og haft det som jeg tidligere havde det med et stort hvidt lærred. Men pludselig var der hul.

Og det er jo ikke færdigt - og det ér begynder-stykker - men jeg måtte vise det frem!

Bl.a. skal det nu hærdes i tromlen og slibes lidt hist og pist - og jeg skal vist have udfyldt et par revner (håber det er "begynder-revner"). Tingene skal også oxideres. Men Oxylenoxid regnes af postvæsenet som farligt godt, så det må firmaet ikke sende med fly!


Gad vide, hvordan jeg SÅ får fat i det. Hvor ér det irriterende, at jeg ikke kan få tingene færdige... Hmmfrr... Min tålmodighed kommer på prøve.

Først to ringe... (jeg skal vist øve mig lidt i at fokusere ordentligt- billederne er ikke helt skarpe, men I kan vist godt se det :-)

(Har fjernet billederne og lagt dem ind i et nyt indlæg)

Jeg ville prøve filigran-teknikken på korkler - det blev til ... tjae, hvad kan den bruges til? Måske en knap til mine sælskindsarmbånd? Fik også lavet et vedhæng, hvori jeg har monteret en turkis (her er den bare lagt i til ære for fotografen - der skal monteres et øje, når smykket er færdigt.

Filt, strik, syning, hækling...

I får her lidt billeder af den seneste tids kreationer. Noget af det skulle have været til Amio, men jeg kom til at forære det væk :-)

Denne brødkurv er lavet i friske farver i bomuld med et tyndt lag fibervat.

Denne lille håndtaske er syet af et våd-filtet tørklæde jeg lavede sidste år. Jeg blev ikke tilfreds med det, og nu er det klippet op. Filtet er nu applikeret på et stykke lilla thaisilke og tasken er foret med et tyndt lag fibervat og bomuld. Tasken er forskellig på hver sin side. Hullerne i filten giver en spændende effekt, synes jeg, så arbejdet var ikke spildt. Og der er til flere tasker i dét tørklæde. Måske kommer tasken, eller de efterfølgende, på Amio - who knows?

Denne taske er strikket i LIMA uldgarn i dominoteknik og filtet. Den mangler at få syet hank på og der skal sættes foer i. Bunden er en flot stjerne.

Denne lille trekantede pung i bomuld er et eksperiment, men meget fin - blev foræret væk. Den er 20 x 20 cm.
Hvad kan man bruge den til?

Denne genbrugstaske blev hæklet på en aften i plastposer - jeg brugte hvide poser på den ene side og
frisk grønne på den anden (fra Inspiration og resten i øvrigt nogen af dem, jeg selv har designet til min arbejdsplads). Den har fået hanke af bambus og passer lige til et strikketøj - den blev foræret til en veninde.