Når føden er knap, kriges ørnene... og det er ikke for sjov!!

Havnen i Nuuk bliver jævnligt afsøgt for føde af havørne. Senest forleden, hvor Klaus' kollega Lars Wittendorff var hurtig med sit kamera. Lars har fanget ørnene på fantastisk vis, og jeg har fået lov, at bringe denne kavalkade af billeder.

Her sidder 2 ravne og hygger sig med en rødfisk, de har fundet. Men freden varer ikke længe - havørnen har spottet dem - og fisken!!

Bemærk lige størrelsesforholdet!!
Husk mit indlæg fra sidste uge, hvor jeg viste min udstoppede ravn, og fortalte, at ravnen er 65-70 cm lang og har et vingefang på 120-150 cm. Hvad stor tror I så ikke ørnen er?????

Ravnene indser, at overmagten er for stor og fortrækker.

Men kan alligevel ikke helt holde sig væk - man er vel sulten! 

Og det var jo dem, som fandt fisken.

Ørnen finder dog ud af, at måltidet sikkert smager bedre, hvis den kan få en smule fred og ro, 

så afsted til en skosse i nærheden.

Nå, det er sikkert bedre her - nu skal det være godt med en bid rødfisk!

Shit, hvad er nu dét? Man kan da heller aldrig få lov, at være i fred!

Men man skal vel ikke bare sådan lige overlade godbidden til andre!

Når nu man selv har stjålet den! Og heller ikke selvom det er til "en af vor egne"!

I HVERT FALD IKKE UDEN KAMP...

Se lige de kløer!! Det er blodig alvor!

Okay, okay, jeg gi'r mig!! 

Hvem mon vandt?

Tak, Lars, fordi jeg måtte dele disse fantastiske billeder med blogvennerne.

Tør jeg nu fortælle det?

Ja, jeg ved altså ikke rigtig om jeg egentlig tør fortælle det... Holder I så op med at besøge min blog?

Jo, altså, ser I...

...det forholder sig faktisk sådan, at...

...jeg rent faktisk har en frimærkesamling! Hanne har startet en fotoleg om hverdagsbilleder, som jeg dog ikke er tilmeldt. Men lørdagens emne var: "Vil du med hjem, at se mine frimærker - noget om at samle".

Det særlige ved min frimærkesamling er dog, at jeg selv har lavet den. Jeg har lavet en hel del af de grønlandske frimærker. Det vil sige, jeg har ikke lavet selve motiverne, men designet og typograferet mærkerne. Hvor mange, har jeg ikke tal på, men det er efterhånden en del. POST Greenland har udgivet egne frimærker siden 1938 og udgiver 20-22 hvert år.

Flere af jer har spurgt, hvad jeg egentlig IKKE laver? Er der noget jeg IKKE kan? JA, der er en masse! Men hvorfor fortælle om dét man ikke kan? Hvad er pointen? Jeg vil hellere fortælle om det jeg kán, så derfor.... ja, og jeg véd godt, at jeg spreder mig meget, men..

I får her et lille indblik i bare nogle få af dem jeg har layoutet.

Kyssepigerne her, som John Rasmussen har fotograferet, vandt prisen som det bedste frimærke i Europa i 2004. Det udkom senere i en anden udgave i anledning af 50 året for det første EUROPA frimærke. De europæiske lande udgiver hvert år et EUROPA frimærke under et særligt tema.

Et lille udvalg, hvor I kan se, at jeg har haft fornøjelsen af en hel del af den kongelige familie :-)

Jeg har altid syntes, at frimærkeverdenen var støvet og kedelig, men efter at jeg har stiftet bekendtskab med frimærker på denne måde, har jeg opdaget, at det er en fascinerende og lærerig verden. Man får en enestående indsigt i et lands kultur, geografi, natur, kunst, og meget mere via frimærkerne.
Der findes en bog "Frimærkerne fortæller om Grønland" - den kan stærkt anbefales, hvis man er interesseret i dette emne.

Beklager at billedet er blevet lidt gult...

Frimærkerne I ser her, er offset tryk og ikke stålstik, som mange ellers forbinder med frimærker. POST Greenland har udgivet en hel del frimærker i stålstik, og senere vil jeg fortælle jer om Martin Mörck, og nogle af hans kunstværker. Martin er samtidig en af vores gode venner og et dejligt menneske. Han er gravør og har graveret mindst 60 af de grønlandske frimærker og mange af de danske. Jeg har ikke haft den ære, at typografere nogle af hans frimærker  - han er selv eminent til det. Men jeg kan jo håbe :-)

Martin er i øvrigt dén, der har lavet gravuren på de nye danske pengesedler. Kast lige et blik på disse fantastiske kunstværker... du har det sikkert i hænderne hver dag, men du ser det ikke...

Lige nu sker der ikke så meget på kreafronten med strik, hækling, filtning, sælskind og alt det andet - der skal males - men jeg kommer igen...

Så sendte jeg lige bud efter...

...entreprenøren: "Kom og red os ud af vores hus. Og sørg for at holde det ryddet her i februar og marts måned. Og send endelig regningen..." hmmm.....

Vi har i mange år tilbragt mange, mange timer derude med at skovle os ud. Men det duer altså ikke mere  - både min og Klaus' ryg protesterer, når der skal ryddes, jeg ved ikke hvor mange kubikmeter tung sne - det går bare ikke. Vi kan lige klare terrassen foran døren.

Så entreprenøren tog gladeligt jobbet, og troppede op med det tunge grej. Her er de ved at være færdige... for idag :-)

Snestorm, snestorm, snestorm...

Vi havde en grim snestorm i dag - vind på op til 26-27 m/s og en kuldefaktor på godt 20 minusgrader.
Sådan så vores hus ud, da jeg kom hjem i dag kl. halvfem. Da var det værste overstået, men at komme ind i huset var noget af en kunst...

Billederne er meget blå, som lyset også var på den tid af dagen.

Snedynen foran soveværelsesvinduet!

Èt var vores adgang til huset - noget andet var naboens!! Bemærk, at dørhåndtagene er væk i sne.
Her bor svoger og svigerinde Mads og Helle.
Klaus kom hjem før Mads og så dette. Ringede straks til brormand: "Hvor er du henne?" Mads var på vej fra arbejde og skulle hente Helle på vejen. Nå, men Klaus ville altså råde ham til, at vente lidt og lade Helle komme hjem først!! Senere da Mads var i gang med skovlen, ville han ønske, at han havde lyttet!!

En husrække i nærheden.

Lille Ronja med sne i pelsen

Færten af bjørn... eller hund...

I får lige en isbjørn mere, malet med samme lag-på-lag teknik som den i forrige indlæg 

- I kan sikkert ane den grove struktur, som grundingen giver. 

Bemærk slædehunden, som anes i baggrunden...

Billedet hedder "Fært" og måler 80 x 60 cm.

Og tak for de mange hilsener og kommentarer på forrige indlæg - de er højt værdsatte! 

Det er skønt, når jeg kan se, at I har været her.

(Is-) bjørnen sover

Har netop færdiggjort dette maleri (60 x 50 cm). Maleriet er en bestilling og er på vej til Danmark - det skal vist være en gave.

Billedet er opbygget af flere lag transparent akrylmaling. Nedenfor har jeg prøvet at fange noget af strukturen i billedet med kameraet. Lærredet er præpareret med en tyk pasta, heri har jeg duppet med papir, mens malingen er våd. Når pastaen er tør, kan man stryge maling på med lette strøg, malingen hænger fast på forhøjningerne og det er kun "toppene", der farves.

Om mine sælskind...

Flere har spurgt til mine sælskind. Nej, jeg skyder ikke selv sæler. Har den holdning, at man ikke skal skyde noget, man ikke selv vil spise. Og det er ikke fordi jeg ikke VIL spise sæl - jeg bryder mig bare ikke om smagen. Den er og bliver for fremmed for en jysk bondetøs, som mig :-)

Og nej, jeg farver heller ikke selv mit skind.
Og så alligevel... jeg farvede en del skind pink, da min datter skulle giftes i Brasilien. Hun ville gerne have pink som tema. Så jeg farvede skindene i vaskemaskine med tekstilfarve (batik), men skindene bliver hårde. Så de skal "kammiutes" bagefter. Tygges, krammes og krølles igennem for at blive bløde. Og derefter dampstryges. Men så er de også OK.

Jeg køber mine skind her i Grønland. Og man skulle tro, at jeg havde lettere adgang til dem, og at de er billigere. Men nej, det er ikke tilfældet. Jeg køber dem i byens butikker og giver typisk 3-400 kr. for et lille naturfarvet skind i kvalitet C ell. D, dvs. med en del skader. Skal man sy større ting skal man selvsagt have skind i bedre kvalitet, men altså også til en noget højere pris.
De farvede skind giver jeg fra 750 - 1600 kr. for, alt efter størrelse, også i C ell. D kvalitet.
Så egentlig skulle jeg nok tage lidt mere for mine sælskindsprodukter, men det er lidt svært, synes jeg, og jeg skal jo heller ikke leve af min produktion - den er for sjov eller "fløden i kaffen".

Fangerne i Grønland kan indhandle skind måske 70 steder i grønland. Skindene bliver sendt til Great Greenlands garveri, hvor de garves og indfarves. Butikkerne køber så deres skind her. Og dem, der IKKE tjener godt på det, det er altså fangerne!

Min grønlandske ravn

Jeg har i mange år ønsket mig en udstoppet ravn. Men jeg har aldrig kunne få mig selv til at gå ud og skyde en, bare fordi jeg vil have den udstoppet. Har i tidens løb fundet en del døde ravne i fjeldet, men de har været mere eller mindre opløst.

Sidste år, en af nytårsdagene, efter en forfærdelig storm, var jeg ude at gå med hundene i fjeldet. Under en høj, stejl klippe, hvor ravnene i øvrigt er talrige, og hvor højspændingsledningerne føres ind til byen, lå en ravn på ryggen med benene lige i vejret. Den var stivfrossen og så hel ud. Jeg forestiller mig, at et stormstød har blæst den ind i ledningerne og så er den forulykket.

Når nu den VAR død, så skulle den da ikke ligge alene dér og bare gå til... så mig hjem efter en sort skraldesæk og så ellers ned i den store fryser. Hen på foråret skulle Klaus have en trawler på værft i Skagen, så ravnen kom med som blind passager. En ven i Skagen tog sig af den - han kender den gamle konservator i Skagen, nu Tuen, og... ja, så nu har jeg altså fået mig en udstoppet ravn. Den er landet på husbåden i København, og nu mangler den bare den sidste del af rejsen hjem til Grønland igen..

Alt efter din skærm, kan du se de fantastiske blå changerende farver i fjerene.

Og se lige dens kloge blik - jeg synes konservatoren har gjort et fantastisk stykke arbejde, 

at dømme ud fra billedet.

Sara, den ældste datter, kan ikke helt forstå, hvad jeg vil med den. Hvad vil jeg? Ja, jeg ved det ikke, men jeg har altid været fascineret af ravnen - den er evigt tilstedeværende her i Grønland, den har en fantastisk flyvefærdighed og et bredt lydrepertoire - og et dårligt rygte - det siges, at de stjæler. Guden Odin havde to - hans budbringere Hugin og Munin, som hver morgen fløj ud for at spionere, og som hver middag kom hjem og fortalte Odin, hvad de havde set. Den grønlandske ravn er 65 - 70 cm og har et vingefang på 120 - 150 cm, så det er en stor fugl. Faktisk er det en spurvefugl, og den størrelse er jo ikke lige dét, man forbinder med en spurv!

Jeg mener, at jeg engang har læst, at ravnen er monogam, og at et par holder sammen for livet. Men jeg kan ikke finde det igen - er der nogen af jer, læsere, der ved det? Og om denne er en han eller hun, ja, det ved jeg ikke. Hvordan ser man forskel?

Fuglen er en af de mest intelligente vi har. Man har lavet forsøg, der indikerer, at den faktisk er klogere end chimpanser. Den tænker logisk og har en fantastisk hukommelse.

Da samme trawler kom i havn her i Nuuk, havde den et par hundrede kongeederfugle liggende. De var dumpet ned på dækket fra himmelen, på havet ude mod vest. Det sker engang imellem, at store flokke af fugle flyver ind i skibet - oftest i dårligt vejr, og måske bliver de blændet af skibets projektører?! De fejler jo ikke noget, så skibets besætning får gratis råvarer til middagen. 


Klaus fik lagt en hel fugl til side og den begik samme rejse som ravnen... og nu er den også i København. Det er en han - måske i yngledragt - jeg ved det ikke helt.

Vestgrønland er et vigtigt fælde-, samlings- og overvintringsområde for kongeederfugle. De fleste af fuglene yngler i den nordøstlige del af Canada, mens en mindre del yngler i Nordvestgrønland. De yngler ikke i Vestgrønland. Så dette er måske en canadisk fugl.

Hvem er den vigtigste person i dit liv?

Ja, de fleste ville nok svare ægtefællen, mine børn eller lignende. Men det er vel os selv?! Hvordan kan vi være noget for andre eller udrette noget, hvis basis ikke er i orden - hvis vi ikke har taget hånd om os selv, vores sind og krop? (Er vi så egoister? Nej, en egoist er en, som kun gør noget for egen vindings skyld og det er ikke det samme).

Disse tanker blev sat på spidsen igår, da jeg var til foredrag med B.S. Christiansen - et af mine store idoler. Han lever nogle egenskaber, som jeg beundrer - indsigt, handlekraft og konsekvens. Alt hvad vi siger og gør her i dette - vores eneste - liv, har en konsekvens. Vid det og vær parat til det. (Konsekvens kan lyde meget negativt, men hvem siger, at det er det?)

BS er en utrolig spændende fortæller - det er levende, morsomt og med HELE kroppen - ikke et sekund sidder du og tænker på andet - ørerne er på stilke og der er 100% fokus - ikke fordi du vil, men fordi du ikke kan lade være. Man lader sig fuldstændig rive med og jeg kan ikke lade være med at relatere hans mange "læresætninger" - leveregler om du vil - til mit eget liv. Han har en livsfilosofi, som jeg beundrer meget.

BS er en mand, der ikke er bange for at give noget af sig selv, og man får indtrykket af hans 100% ærlighed. Han behøver ikke pynte på sandheden og gøre sig bedre end han er. Han er stolt af sig selv og sine bedrifter - og det kan han roligt være! Han er utrolig dygtig til at reflektere over det han har lært og finde ud af, hvordan han kan bruge sine værktøjer bedst muligt i sit liv og virke.

Det er utroligt vedkommende. Hvordan kan sådan en gang soldater-røver-historier være vedkommende, tænker du? Akkurat som i vores liv, gælder der i soldaterverdenen nogle regler, hvis du skal klare dig. Bl.a. det her med, at du selv er den vigtigste person i dit liv.
Livet er skrøbeligt, vi skal passe på os selv og hinanden.
Og at dit fundament skal være i orden - altså dit bagland, hvis du skal præstere.
Gør noget ved dét, du kan gøre noget ved.
Én af hans store pointer er Tænk Positivt og vær forberedt - sæt dig ind i, hvad du går ind til og hav en positiv indstilling.

Og så er han jo ikke ret grim :-) et udtryk han bruger ofte. Egentlig er det selvfølgeligheder og banaliteter, han fortæller om, men det er bare så sandt. Nu kan jeg jo ikke gengive hele hans foredrag, blot give et lille indblik.

Han fortalte en lille historie - en metafor - om du vil. Om en flok soldater han skulle træne. De hedder jo alle Jensen, så Jensen blev spurgt: "hvad er det vigtigste i dit liv" - og måden BS fortæller det på - Christ, siger jeg bare! Jensen stod jo der i sin fulde udrustning og med verdens bedste gevær. "Jo, hans gevær er det vigtigste i hans liv", siger Jensen så. BS tager sig til hovedet.
"Hvad er så det næstvigtigste, Jensen". Jo, det er jo så hans kikkert - i øvrigt også verdens bedste, siger Jensen så. Og så fremdeles helt ned til den mindste detalje i Jensens udrustning. Og til sidst hans familie!

BS sender Jensen ud for at klæde om - og Jensen er jo snigskytte, så han kommer ind igen som busk med gevær. Kan du se dét der nøglehul ovre i den dér dør, bliver Jensen så spurgt. Op med busken på bordet, så han kan få overblik. Jo, jo, det kan Jensen da godt se. Kan du ramme det? Jo, jo, det kan Jensen da godt, og han lægger an. (Bemærk, dette bliver fortalt næsten som en teaterforestilling :-) med hele kroppen). Idet Jensen lægger an, tager BS fat i bordet og vipper det op og ned, og Jensen kan jo selvfølgelig ikke ramme. Hvad gik galt, bliver Jensen spurgt. Ja, det ved han jo egentlig ikke, fundamentet var bare ikke i orden. Nej, lige præcis. Fundamentet var ikke i orden.

Han viste bl.a. et lille filmklip fra BS og Bubber på afveje, hvor de er på en 3 dages jagt i Afrika for at skaffe sig mad. Bubber er et rystende nervevrag - både mimik og kropssprog fortæller det på en grinagtig måde og han er næsten pinligt bange. Det går bare ikke, jeg kan ikke ramme, og hvorfor er det mig, der skal skyde dét der dyr? Og nu er der en gren i vejen og de flytter sig garanteret! Da BS endelig får gelejdet ham i position, så han næsten ikke kan undgå at ramme det måltid, de nu har ventet på i 3 dage, får Bubber fumlet så meget med geværet, at det går af op i luften med et forfærdeligt brag.

Behøver jeg sige mere?

BS er en hård gut ja, men helt sikkert blød indeni. Hvis du interesserer dig for selvudvikling, så læs hans bog "Et liv på kanten" - en bog fyldt med hans livsfilosofi. Man kan læse den, som en god historie, men i højere grad bruge den i sin egen hverdag, uanset hvem man er. Han har en ny bog på vej, hvori han fortæller mere i dybden, om hvorfor han gør og mener, som han gør.

Det kan kun gå for langsomt...

På pindene lige nu...

... har jeg en hjemme-designet bluse i Alpakka fra Drops. Jeg har det ikke rigtig godt med opskrifter - jeg kan ikke lade være med at lave om i dem. ellers keder jeg mig. Så for at få lidt friere hænder designede jeg en bluse selv - bare inde i hovedet.

Min idé var en mørkeblå bluse med lime og turkise biser ned langs ærmet, langs kanter og foran. Et lidt grafisk, enkelt look. Men den mørkeblå farve jeg modtog, svarede ikke til forventningen - ikke at den ikke er fin, den er bare ikke så mørkeblå, som jeg havde forventet  følge billedet på www.garnstudio.dk. Sådan er det jo med farver på skærmen, de er svære at bedømme. Så den lime farve passede bare ikke til.

Hmmm...

Hva' gør jeg så? Tjae, garnkurven indeholdt et stort nøgle turkis-changerende strømpegarn (uld og 30 % nylon) - det kunne være fint at sætte en lodret, bred stribe ind for og bag, hvor farven skifter opad. Jeg ville strikke hvert stykke for sig, men jeg synes det er svært at få det syet pænt sammen, altså måtte det strikkes sammen!

Her kommer noget strikke-teknik ;-)
Lavede en strikkeprøve, regnede maskeantallet ud og strikkede først den ene side med ærmegab, så den anden.
Kender en teknik med at samle masker op langs en kant (hvis man har strikket sidste maske vrang på alle pinde, får man en fin kan at tage masker op i), slå x-antal ekstra masker op i forlængelse og så strikke en kant på, ved at strikke disse ekstra masker frem og tilbage, mens sidste maske på kanten strikkes sammen med en maske fra opslagningen på alle vrangpinde. Stille og roligt kommer der en kant på.

Altså måtte det kunne lade sig gøre, at strikke mellemstykket som en kant, ved at samle op langs begge stykkers kanter og strikke herimellem. Som sagt så gjort og det lykkedes...


Her ses de to sidestykker, hvor der er samlet masker op, og så mellemstykket.

Kanten forneden er inspireret af halskanten på Nûnos sweater, hvor kanten bukkes om, dér hvor hulkanten er, så kanten forneden bliver takket. Det ser flot ud, når de turkise takker stikker frem. Og det er mere fikst end en rib, synes jeg.

Her ses den fine sammenstrikning - så fint kan jeg ikke sy det sammen.

Her ses den indsatte stribe med den fine changering.

Nye sælskindsprodukter på amio igen

Så er der lagt nye sælskindsprodukter (og en enkelt maskinbroderet pung) i butikken igen - amio. Tag et kig, hvis du er interesseret.

LIVET ER SKØNT

Nûno, den yngste, skriver hjem fra Gastein, Østrig: 

"Er ankommet. Har allerede kørt en masse på ski. Høj sol, fede pister og gode ski. 

Fuuuuuck, det er godt!!"

"Har haft den bedste dag på ski, har kørt fra kl. 10.30 til 16. 

Sindssygt godt vejr. Har fundet to piger, der er lige så seje på ski. 

Har kørt på blå, røde og sorte pister..."

Her er jeg - efter 10 dage med sne, sne og atter sne, blæst, blæst og atter blæst 

- ude på skiløjpen for første gang i år.

Skiløjpen ligger flot præpareret, snorlige og lokkende

hundene springer overkåde afsted på de korte ben - juhuuuu

en tur over badesøen, rundt i Ravnedalen og tilbage over søen

3 km med en bleg vintersol i sydøst

i horisonten en smal bræmme af blå, blå himmel

vidner om andet klima under andre himmelstrøg...

Endnu lavere i horisonten ligger skyer

gyldne i toppen, hvor solen rammer

blygrå og tunge i bunden

sne, som endnu ikke er faldet

blygrå er himlen også mod nordvest

endnu en tung last af sne.

Frosten bider 

i ører, kinder og næse

- også i bløde hundepoter

godt, der er en mor

som velvilligt varmer trædepuder op

og fjerner klumper af sne.

I ørerne lyder

skridt i frostklar knirkende sne

men også pulsen som hamrer

når bakker skal forceres

kroppen bliver fugtig under frakken

de frosne kinder mod solen - sol, se mig...

Fortrædelighederne er glemt

kollegaen med den trælse attitude - som en sten i skoen

savnet af pigerne 4- og 10.000 km væk

manden på Island med dårlig ryg

Frosten og solen maner det væk...

Livet er skønt!!

Ronja har fundet et hul at rulle sig i - livet er skønt!

Entreprenøren blev hidkaldt med sin store maskine, så vi kunne komme ud af vores hus!

(billeder taget med mobil - derfor lidt grynede)

Mobiltaske af sælskind og med brasiliansk agat

Denne mobiltaske er en bestilling, som er ved at være klar ti turen over Atlanten. Det har taget lidt tid at finde frem til modellen. Tasken skal bæres om livet og er lavet i sort sælskind som front og glat skind bagpå.
Den er foret med et smukt gråturkis bomuldsstof, så mobilen ikke bliver ridset.
Hende, der har bestilt den, har ønsket sig en af mine brasilianske agater som pynt.
Lukning er af elastik, som knappes på knappen bagpå. Remmene bliver monteret med 2-3 kraftige tryklåse i sort, således at omkredsen kan reguleres lidt - alt efter tykkelse...