Husbond og yngste trolletøs er i dette sekund på vej til Japan og Kina. Som I kan se på dette live-track (www.flightaware.com) befinder de sig et sted over Rusland på vej til Tokyo, hvor de lander om godt 4 timer - alt i alt en tur på godt 10 timer! Efter Tokyo går turen til Kyoto og derefter til Chingdao og Beijing i Kina.
Og Klaus glæder sig - han skal ud at vise sin nye unge kone frem :-) Det giver status derude, at have så ung en kone, mener han!!! ;-) Nûno er knap så begejstret, som I nok kan tænke. Omvendt mener hun, at det så må give nogle fordele. Når ældre mænd, har unge koner, er det sommetider pengene, der afgør det. Så Nûno regner selvfølgelig med, at "manden", så giver hende rigeligt penge at shoppe for.
For år tilbage var Klaus derude, og han fik syet noget tøj. Da skrædderen kom på besøg på hotellet til "fitting" sludrede de sammen, og skrædderen spurgte Klaus om, han havde en kone. Jo, da, det havde han. Nå, men hvor gammel hun var? Jo, hun var jo så næsten 2 år ældre. Hvorefter skrædderen stoppede op: But sir, how can that be? Det er åbenbart meget usædvanligt derude, at konen er ældre.
I morgen får I et indlæg om den ældste trolletøs, som føjter rundt i Sydamerika. Også her kan jeg følge hende via internettet og jeg var på Machu Picchu før hende!!
Opdatering:
Nu har de kun 1 1/2 time tilbage - de flyver p.t. over Kina - de skal hen over en stribe russisk land inden de passerer Det Japanske Hav. Tokyo ses nederst i højre hjørne.













































