fredag den 24. december 2010

Ønsker jer alle en rigtig GLÆDELIG JUL

Så er det også ved at være jul her - vi slapper af - nogen i nattøj og morgenhår - dog har Nûno lige brugt mig som prøvekanin igen - denne gang udi make-uppens kunst. Mor skulle lige have et par fif.
Juletræet er pyntet, risengrøden til ris ala manden er kogt, brunkagerne er bagt. Dejen har Nûno haft med i kufferten - uden den er det ikke jul! Britta i Tranbjerg har nu i et par år lavet dejen, som er nøjagtig ligesom vor mors - altså Klaus' mor :-) Britta er gift med Klaus' fætter Niels, og de er en slags reserveforældre for Nûno. Niels og Britta - TUSIND TAK for det hele, og glædelig jul til jer alle i Tranbjerg.
Sara - den ældste datter holder jul hos svigerforældrene i Esbjerg. De tog toget derover fra København i går og var kun 1 time forsinket - det er da vist flot klaret, trafiksituationen taget i betragtning. Glædelig jul til Sara og Klaus (ja, det er noget rod, kæresten hedder også Klaus ;-) og hele Klaus' familie.
Også glædelig jul til familie og venner - de af jer, som læser med her. 

Og til alle jer skønne bloggere, som jeg har lært at kende mere eller mindre gennem året 
- GLÆDELIG JUL.

Kikki, Ronja og Alberth ønsker også glædelig jul ;-)

Som I måske kan se er Ronja ikke helt tilfreds med, at skulle dele stol med sådan en 
slank, langbenet sild, som oven i købet stjæler opmærksomheden fra ens mennesker 
- så Alberth må være stødpude. Hmfr.

7 kommentarer:

Sara sagde ...

Hej mor, ogsaa rigtig glaedelig jul til jer, savner jer, ville gerne vaere hjemme :(
Men vi hygger ogsaa her, skulle hilse tilbage fra hele svigermekanikken :) kys!

Unknown sagde ...

Kære Dorit -også en glædelig jul til dig og dine. Her er vi også ved at være klar - mine køkkennisser er i fuld sving.
Fint sådan at have egen massøse og sminkøse - så fin du er.

knus fra Marianne.

Anonym sagde ...

Rigtig glædelig jul til alle jer fra os i Hässleholm - som har spist julegås to gange i år.
Anja og Søren skulle have været hos Sørens familje i Fårevejle idag, så vi holdt juleaften på forskud i går.
Og så 'sneede' de inde, så vi gentog succesen i dag ;-) - dog uden Ris a la Mande! Vi kan bare ikke spise mere!

Kærlige juleknus
:-) Inge

Annette sagde ...

Hej Dorit, også en rigtig glædelig jul til dig og dine. Det har været skønt at følge dig i 2010, selv om det har været kort tid. Jeg glæder mig til at se videre på din smukke blog i det kommende år.

Dortheivalo sagde ...

Tak i lige måde

reSIRIkulert sagde ...

Fortsatt god jul til deg også ;o)

Kirsten Søeballe sagde ...

Hej Dorit.
Glædelig jul til dig og familien.Jeg havde armbånd fra dig på juleaften så det blev beundret og snuset til(af to hunde).
Hvor er du bare smuk på billedet fra juleaften.