I skal nu få et lille indblik i malerkurset jeg netop har undervist på. Det foregik hos
De Græske Feriekurser på den skønneste lille ø i det græske Middelhav. Folegandros er en 12 km lang, bjergrig ø nord for Santorini. Øen har én by Chora (uden biler), en lille havne(by) og en landsby ude i den anden ende - det er som at komme 100 år tilbage i tiden, på den gode måde. Fred og ro og meget, meget smukt. Balsam for sjælen.
Jeg tror jeg vil lade billeder med tekst tale for sig selv, og ikke skrive så meget andet, end at min tilgang til maleriet er abstrakt og at det skal være sjovt og legende. Det værste der kan ske, er at man maler lærredet over igen :-)
|
Hotel Ampelos, hvor vi boede og malede. Stedet består af 10 stk 2-3 personers studios arrangeret som i en arena om en lille pool - meget, meget hyggeligt og intimt. |
|
Der er flere små kroge, hvor man kan opholde sig og male lidt i fred, eller i skygge. |
|
Den gamle gedestald er reception |
|
Udsigt over den eneste by Chora med kirken/klosteret Panagia i baggrunden. |
|
Hvert værelse har egen lille veranda eller altan. |
|
Anne Papadopoulo, som har kurserne sammen med hendes mand Fotis. |
|
Fotis i hans lille smykke workshop og butik |
|
Jane og Anne Grete med bundmaleri |
|
Anne Grete og Connie "ude bagved" på solnedgangs-gærdet |
|
Elin tegner med oliepastel |
|
De allestedsnærværende katte blandede sig også i maleriet |
|
Inger er i gang med indtryk fra byen. Billedet endte med at der bliver hængt en gren af sart rosa peber på. |
|
Tina og Helle hygger sig på verandaen |
|
Inger maler i solen |
|
Elin og Bjørg på deres veranda |
|
Jeg instruerer og giver en lille opgave |
|
Lærredet, hvor alle satte deres tiloversblevne farver på - det har set meget forskelligt ud henad vejen :-) |
|
èn af opgaverne, hvor eleverne fik til opgave at male deres lærred sort all-over, og så selv skabe lys ved hjælp af farver og spartel |
|
Et andet af de sorte - en metode, som flere af kursisterne godt kunne lide. |
|
De allestedsnærværende figenkaktus'er foreviget i oliepastel |
|
Helle havde aldrig malet før, og var kun med på kurset 2-3 dage - se her, hvad hun alligevel fik ud af det!! |
|
En abstrakt og ekspressiv udgave af byen og fjeldene |
|
Morbærtræet på ét af torvene - her holder jeg mega-meget af at sidde og bare slappe af, lytte til byens dæmpede liv og nyde en kop kaffe eller lidt frokost. Du skal ikke andet end at VÆRE. Dét kan jeg lide! |
|
View over den forrevne nordkyst. På havet er katamaranfærgen på vej mod Athen (Piræus) |
|
Bevæger man sig ud af vejen mod landsbyen møder man geder, æsler og bondemænd - ikke så meget andet. |
|
Katten Ampelos - en af killingerne fra sidste år - nu herre på Ampelos, snuser til en lille tilløben killing, om i øvrigt blev min nye ven... |
|
Den sødeste ven... |
|
...forevigede jeg en af de sidste dage. Et evigt minde om en dejlig kat og en dejlig tid på øen. |
Tak for at du holdt ud så længe – det var mange billeder ud af de mange jeg har taget. Hvad der ikke fremgår er, at eftermiddagene er på egen hånd, og der er mange dejlige strande og vandreture.
Det skal opleves selv - skulle du have lyst og mod på at deltage næste år, sker det fra d. 13.-25. september. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål - mailadresse i min profil. Eller læs mere på
Greecepainting.com
5 kommentarer:
Sikke fantastisk smukke omgivelser at blive inspireret i
WOW : time in HEAVEN !!!
Som jeg skriver om på min egen blog i dag, er jeg en energi nørd. Her mærker jeg, som altid i dine billeder, energier. Skønne energier fulde af nærvær, kreativitet og fællesskab. Sikke et sted og sikke en mulighed.
Åhdet ser jo helt fortryllende ud!
Hvilken idyl ! det perfekte sted til et malerkursus. Det ser ret fantastisk ud - og sikke flotte billeder.
Send en kommentar