søndag den 19. december 2010

Morgenkaffe, strik, udsigt og flot adventsgave - rodet glemmer vi

Hvor er det skønt, at give sig selv lov til at vågne stille og roligt i takt med dagslyset, 
op til en kop morgenkaffe iført morgenhår, 
sidde stille og bare nyde udsigten. 
Sneen er væk igen, 
men vejrudsigten lover lidt d. 22 sammen med frost, 
så måske får vi hvid jul?!
Lade som om værelset ikke ligner en atomprøvesprængning 
efter en måneds arbejde og rejse. 
Glemme, at der skal være ryddet op til på tirsdag, 
hvor Nûno, den yngste datter kommer hjem til jul.
Måske strikke lidt, få en sms fra den ældste, at hun er helt vild med adventsgaven, 
husbonden serverer et glas friskpresset juice 
og kommer med min adventsgave: fototapet til den ene væg i soveværelset. 
Jeg elsker liljekonvaller, så jeg glæder mig til han og Nûno sætter det op i julen. 
Han vil åbenbart ikke risikere ægteskabet, 
så han har allieret sig med Nûno. 
(Kan de så ikke også lige sætte det store verdenskort op i gangen, 
for det har vi ikke nået endnu). 
Tapet'et kræver nye gardiner, så jeg skal også i gang. 
Faktisk tror jeg , at der ligger et sæt hvide gardiner på loftet - de kan nok bruges.

Dagen i dag bliver en god dag, kan jeg mærke.

PS:
Strikketøjet på pindene lige for tiden er denne bolero til Sara, efter eget ønske. 
Opskriften er Drops Design og garnet er Sisu fra Sandnesgarn, pink, lagt dobbelt og på p. 5. 
Den er lidt tung at komme igennem, men måske er det fordi det er så længe siden, 
jeg har strikket store ting, og så fordi 
alle masker på tværs fra håndled til håndled er på pinden på en gang!
Nûno har ønsket sig denne sweater, også fra Drops, så den står i kø. Hun ønsker den i de viste farver og har selv købt garnet fra Drops. Er spændt på hvordan det skal gå - det er nok 25 år siden, jeg sidst har strikket et sådant mønster.

God søndag til jer derude - ja, nede i Danmark er dagen vel snart ovre.

6 kommentarer:

Anita Tørmoen sagde ...

Jeg synes hobbyrommet ditt ser koselig ut jeg. Kreativt rot er jo bare hyggelig. Genseren ser fin ut, og jeg ønsker deg lykke til med strikkingen av den:)

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Der er intet bedre end at vågne langsomt, uden at skulle fare afsted Dorit, bare nyde morgenen, dejligt at få nye motiver på væggen.
God Søndag til dig og dine og klem herfra.

Kirsten Søeballe sagde ...

Her er der dejlig sne og aftensmaden står i ovnen. Skal på visit hos min mor til aftenkaffe sammen med min yngste.
Flot tapet.Det er vovet.Lige mine farver.Kissergrøn ;-)

Anonym sagde ...

Hej Dorit - tænkte nok at du snart ville undre dig over min langsomhed :) En pakke er netop sendt afsted til dig i går :)

Lækre strik ting du har gang i :)

Sara sagde ...

Hej mor,
Det bliver da super flot i soveværelset. Hvilken væg skal det på?
Glæder mig til min bolero er færdig :o)
Knus
p.s. vi har mere sne på husbåden end I har der hjemme...

FruE sagde ...

Du har sådan en smuk udsigt fra dit hjem :-)