Morgenkaffe, strik, udsigt og flot adventsgave - rodet glemmer vi

Hvor er det skønt, at give sig selv lov til at vågne stille og roligt i takt med dagslyset, 

op til en kop morgenkaffe iført morgenhår, 

sidde stille og bare nyde udsigten. 

Sneen er væk igen, 

men vejrudsigten lover lidt d. 22 sammen med frost, 

så måske får vi hvid jul?!

Lade som om værelset ikke ligner en atomprøvesprængning 

efter en måneds arbejde og rejse. 

Glemme, at der skal være ryddet op til på tirsdag, 

hvor Nûno, den yngste datter kommer hjem til jul.

Måske strikke lidt, få en sms fra den ældste, at hun er helt vild med adventsgaven, 

husbonden serverer et glas friskpresset juice 

og kommer med min adventsgave: fototapet til den ene væg i soveværelset. 

Jeg elsker liljekonvaller, så jeg glæder mig til han og Nûno sætter det op i julen. 

Han vil åbenbart ikke risikere ægteskabet, 

så han har allieret sig med Nûno. 

(Kan de så ikke også lige sætte det store verdenskort op i gangen, 

for det har vi ikke nået endnu). 

Tapet'et kræver nye gardiner, så jeg skal også i gang. 

Faktisk tror jeg , at der ligger et sæt hvide gardiner på loftet - de kan nok bruges.

Dagen i dag bliver en god dag, kan jeg mærke.

PS:

Strikketøjet på pindene lige for tiden er denne bolero til Sara, efter eget ønske. 

Opskriften er Drops Design og garnet er Sisu fra Sandnesgarn, pink, lagt dobbelt og på p. 5. 

Den er lidt tung at komme igennem, men måske er det fordi det er så længe siden, 

jeg har strikket store ting, og så fordi 

alle masker på tværs fra håndled til håndled er på pinden på en gang!

Nûno har ønsket sig denne sweater, også fra Drops, så den står i kø. Hun ønsker den i de viste farver og har selv købt garnet fra Drops. Er spændt på hvordan det skal gå - det er nok 25 år siden, jeg sidst har strikket et sådant mønster.

God søndag til jer derude - ja, nede i Danmark er dagen vel snart ovre.