torsdag den 6. september 2012

At blive vejet, og IKKE fundet for let...

... er ikke let. Faktisk er det ret tungt.

Nærmere angivet ca. 2 kg for tung!! Det er meget, når man er en lille firbenet sag, og ovenikøbet har ben der er korte. Og tungt, når man er RIGTIG, RIGTIG MADGLAD!! 
Kort sagt - Ronja er blevet FOR rund!


Og hun er jo ikke at bebrejde! Det er en tung sag for os tobenede, at skulle i gang med at gøre hende let, men der er ingen let vej udenom. Hun er steriliseret og derfor er stofskiftet heller ikke det højeste. Men vi vil gerne beholde hende mange år endnu, så reserveforældrene må også rette ind. Fremover kan hun kun få mad ét sted, og det er hjemme, ellers kan vi ikke styre det.

Aftensmaden stod på halv portion tørkost (som i forvejen er letkost) og tilsvarende mængde finthakket, rå hvidkål (dyrlægens råd). Som hapser lidt senere, stod den på et stykke agurk. Og vil I tro det - hun åd maden og gnaskede agurken i sig, som havde hun aldrig smagt bedre.

Selvom hun er tung, er hun let, for hun KAN faktisk godt lige grøntsager. Så det er vejen frem...


... og så er det ellers ud af hængekøjen og afsted på fire ben over stok og sten... og måske smitter det hele lidt af på os tobenede ;-)


Hun har en kraftig pels og lider, når det er varmt, og så gider hun ikke røre sig. Men nu kommer den kolde tid, og allerede nu, hvor efterårs-køligheden har meldt sig, orker hun at spæne afsted igen.


Selvom om Ronja så på mig med bedende øjne tog jeg mod veterinær sygeplejeskens tilbud om løbende kontrolvejning. Så om en måned kører vi den, ikke tunge, men forhåbentlig lettere vej, ned til dyrlægen igen.


13 kommentarer:

Dortheivalo sagde ...

Øv, det er træls at veje for meget.. og især hvis man er glad for mad og knap så glad for at motionere (sagde hende, som stadig vejer for meget)

dqpage sagde ...

Sikken et blik hun sender :)
Men godt at passe på hende i tide
Inden hun pådrager sig de unødige livsstilssygdomme.
Der er ingen vej udenom: ud og motionere + lettere kost.
Hilsen Mona

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

De fleste gravhunde er vist meget madglade, så det kan let gå galt. "Frue" har aldrig været en storspiser, så det problem har vi ikke. Hvidkål? hmmm meget spændende:-)

Kirsten sagde ...

Hun er bare en lille smuksak, så selvfølgelig skal der passes på hende - problemet er jo ikke Ronja, men mere hos naboen at "hunden ligger begravet" :)))

Kludemutter sagde ...

Det er da bare så pokkers svært at stå for de øjne ;))

Yt

Stella Dea sagde ...

Og heldigvis behøver vægttab ikke være en straf, men en mulighed for endnu flere gode ture sammen og gode år i tillæg i den sidste ende uden unødig gigt og slid. Go fornøjelse og go tur ud i naturen.

Fletværket sagde ...

Er meget imponeret over at du kunne stå for de øjne.

Helle sagde ...

Vår "lille" dachs er også for tung. Hun er et matvrak og vi sliter med å kontrollere matinntaket hennes. Da vi er en aktiv familie har det ikke lyktes oss i at kun en person er ansvarlig for mating, noe som gir dobbeltforing i perioder. Noe Maja har satt stor pris på.

Vi er vant til å få kommentarer om hennes livvidde, for hun har ALDRI vært glad i å gå på tur. Sove i sofaen derimot er hun veldig god på.

Vi har nå funnet en dyrlege som selv er litt rund rundt livet og som har forståelse for Majas aversjon mot fysisk aktivitet. I mellomtiden forsøker vi oss på mange små turer i håp om å beholde henne hos oss så lenge som mulig.

Agurk rører hun ikke, men derimot gulrot...

Marianne sagde ...

Hmm hvidkålen kan jeg gå med til. Men jeg bryder mig ikke om agurk :)
Måske skulle jeg være solidarisk med Ronja ;0))

Marianne

violykke sagde ...

Selv om hun er hund og jeg er menneske, ved lige hvordan det er :0)

violykke sagde ...

Det vildt mærkeligt, når du kommentere hos mig, ryger det i spam..... Nå jeg henter dem bare frem :0)

Jytte sagde ...

Nåårh søde bette Ronja ... vores Matilde er også overvægtig og altid sulten.
For et år siden fik vi at vide at hun havde kræft i mælkekirtlerne og at hun ikke kunne opereres.
Vi holder nu øje med hvordan hun har det, og lige så snart hun får det dårligt skal hun selvfølgelig aflives, men indtil videre er der intet at mærke på hende, hun er stadig den samme sultne og glade hund.
Det er meget svært ikke at stikke hende en godbid i ny og næ når man nu ved at hun er syg og sikkert ikke har så langt igen.
Vi måtte aflive hendes mor Oda for to år siden på grund af samme sygdom ... puha det er hårdt !

Kisser Laptern sagde ...

Kære Ronja.

Du skal ikke pive, jeg Lou har været på slankekur i 1 år nu. Mine mennesker siger at jeg ikke taber mig hele tiden, men også tager lidt på somme tider. Jeg er nemlig godt til at lave de øjne, som du også kan. Prøv med en lille sød lyd også, så kan mennesker altså ikke lade være med at give en lille ting til ganen.

Hilsen Lou, cairn terrier