Kan man få for mange ponchoer?

Kan man få for mange ponchoer? 
NEJ, det kan man ikke!!

Vi skal jo igennem en lang, lang vinter :-)

Som I måske har set var jeg jo ellers gået i gang med en poncho inspireret af Vivian Høxbroes Marimekko. Men den blev alligevel ikke som jeg havde forestillet mig, så selvom den var næsten færdig, er den nu trævlet op.

Garnet, som var Cascade 220 fra byslavi.dk bliver nu brugt som den marineblå i poncho nr. 2 af denne model. Blot laver jeg nogle ting anderledes denne gang, så jeg undgår buklerne øverst på ærmet. (Hvis du er interesseret i disse ændringer, så skriv til mig)
Det changerende garn er Noro Kureyon, købt hos Sommerfuglen, så ponchoen bliver dejlig varm i 100% uld.

Ponchoen er skøn, fordi vingerne syes sammen til en slags ærme - den fungerer således som en form for sweater uden at være det.

Her kan I bedre se farverne.

Der var en, der spurgte efter et billede af min første poncho i denne model - altså et billede, hvor jeg har den på. Det er næsten umuligt at fotografere indendøre nu, hvor der er sort, "som i en brøndgravers røv" udenfor. Men I får det bedste jeg kan præstere:

Billedet er mørkt og kornet, og de smukke farver i Noro garnet kommer slet, slet ikke til sin ret.
Jeg har brugt farve 219 - den kan I se her:

Billede lånt fra Sommerfuglens hjemmeside

Der var mange af jer, der svarede på mit spørgsmål om at vaske dette garn, så jeg tog mod til mig. Vaskede den i hånd med uldvaskemiddel, en tur i centrifugen og så bredte jeg den ud på håndklæder for at tørre. Den holdt fint farverne og faconen, og blev så dejligt blød af det. Jeg kan godt lide at få strikketøjet vasket efter at man har siddet med det i hænderne i lang tid. Så hvorfor den japanske producent anbefaler kemisk rens, det forstår jeg ikke.

Nu vil jeg gå ind og pakke de ting, som jeg donerede til Brittas Støt Brysterne kampagne. Så kan de komme med Atlantmaskinen i morgen.